Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for en overførsel til en betalingsmodtager i udlandet. Instruks om overførsel givet i en mail, der ikke hidrørte fra klageren.

Indledning

Sagen vedrører ansvar for en overførsel til en betalingsmodtager i udlandet. Instruks om overførsel givet i en mail, der ikke hidrørte fra klageren.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i BankNordik på Færøerne og havde en løbende konto i banken.

Klageren har oplyst, at hun havde arbejdet på Færøerne, og at hendes løn var blevet indsat på hendes konto i banken.

Ved en mail af 12. december 2014 (fredag) kl. 15.46 til banken spurgte klageren, hvor mange penge der stod på hendes konto og bad om, at saldoen på hendes konto blev overført til hendes danske konto i et andet pengeinstitut.

Ved en mail senere samme dag kl. 15.54 spurgte banken, hvor meget den skulle overføre. Banken vedhæftede en oversigt over saldoen på klagerens konto pr. den 12. december 2014, hvoraf fremgik, at der stod ca. 287.000 kr. på kontoen.

Ved en mail samme dag først på aftenen svarede klageren banken, at der vel skulle stå 50 kr. tilbage for, at hun kunne beholde kontoen.

Den 12. december 2014 kl. 22.13 modtog banken en mail, der fremtrådte som sendt fra klageren. Overskriften var ”Hasteunderretning”. Af mailen fremgik blandt andet:

…”

Med hensyn til min tidligere email jeg vil have dig til at holde fast med overførslen, fordi jeg ønsker at overføre nogle beløb til Italien og resten til min konto her i Danmark. Jeg vil opdatere dig i morgen tidlig, og med kontooplysninger i Italien og det beløb, som skal sendes til Italien.

…”

Den 13. december 2014 (lørdag) kl. 08.00 modtog banken en mail, der fremtrådte som sendt fra klageren. Overskriften var ”hasteoverførsel instruktion”. Af mailen fremgik blandt andet:

”Med hensyn til min e-mail til dig i aftes.

Overfør 150.000 kr. til min forretningspartner konto i Italien med nedenstående bank- og kontooplysninger.

…

Sende overførsel slip til denne e-mailadresse [mail-adresse] for bekræftelse og også sende mig kopi af slip for rekord formål.

Saldoen beløb til min danske konto i [bank og kontonummer], som vi tidligere har drøftet.

Jeg ønsker, at overførsel til Italien gjort det samme. Email mig for yderligere korrespondance, som jeg vil være meget travlt.

…”

Den 15. december 2014 (mandag) kl. 23.16 modtog banken endnu en mail, der fremtrådte som sendt fra klageren. Af mailen fremgik følgende:

”Tak så meget.

Overførsel til Italien er bekræftet.

Hold venligst på med overførsel til Danmark, vil jeg opdatere dig.

…”

Banken har oplyst, at der herefter var en yderligere mailkorrespondance mellem parterne, fordi der var en fejl i det italienske kontonummer.

Den 16. december 2014 (tirsdag) kl. 11.47 sendte banken klageren en mail, hvori den oplyste, at den havde overført 136.650 kr. til hendes danske konto.

Den 17. december 2014 (onsdag) kl. 10.21 sendte banken klageren en mail, hvori den bekræftede, at det italienske kontonummer nu så ud til at være ok, og at den ville sende betalingen afsted.

Det fremgår af en posteringsoversigt over klagerens konto i banken fra den 9. december 2014 til den 17. december 2014, at overførslen til Italien af 148.608,63 kr. skete den 17. december med rentedato den 16. december 2014.

Den 18. december 2014 (torsdag) kl. 10.47 sendte klageren banken en mail, hvori hun oplyste, at hun ikke havde modtaget nogen penge på sin konto. Samme dag kl. 15.18 svarede banken, at pengene var flyttet fra hendes konto den 16. december 2014, og at de burde indgå på hendes konto en af de nærmeste dage.

Ved en mail af 23. december 2014 (mandag) kl. 9.20 meddelte klageren banken, at hendes penge fortsat ikke var kommet frem.

Herefter sendte banken klageren en mail, hvori den blandt andet vedhæftede en kvittering for overførslen til Italien, hvoraf fremgik IBAN og SWIFT oplysninger.

Samme dag kl. 12.01 skrev klageren en mail til banken, hvori hun bad om at få overført sine 148.608,63 kr. Af mailen fremgik endvidere:

”…

Mine første 136.650 kom korrekt, men I havde åbenbart problemer med de sidste.

På et eller andet tidspunkt er mine mails blandet sammen med en [navn] fra Rom, se nederst på denne række af mails. Jeg har IKKE skrevet den første mail om italiensk overførsel, selv om mine venlige hilsen hænger på den.

Jeg har ventet og ventet på mine penge, der blot skule overføres på samme måde som den første overførsel.

At I har rod med, hvor pengene er gået hen, kan ikke være mit problem.

Jeg skal have mine penge frem NU.

…”

Klageren klagede herefter til banken over den fejlagtige overførsel og indgav politianmeldelse.

Efterfølgende overgav klageren sagen til en færøsk advokat. I marts 2015 rejste advokaten på vegne af klageren krav mod banken om betaling af beløbet på 148.608,63 kr.

Banken afviste at være ansvarlig for overførslen til Italien.

Banken har oplyst, at der samtidig foregik telefoniske drøftelser mellem klagerens advokat og banken, som resulterede i, at banken tilbød klageren at refundere halvdelen af det overførte beløb. Dette tilbud blev imidlertid afvist af klageren.

I slutningen af april 2015 klagede klageren til bankens direktion.

Af en mail af 12. maj 2015 fra banken til klageren fremgik blandt andet:

”…

Banken har kigget på sagen igen, og vi skal meddele, at vi fastholder vores stilling til sagen, som meddelt Deres advokat i marts og april.

Det fremsatte tilbud om forlig står ved magt, og sagen kan stadigvæk sluttes ved accept af dette tilbud.

…”

Klageren henvendte sig herefter til en ny advokat i Danmark, der bad banken om at sende kopi af bankens vilkår i sagen, idet han oplyste, at han ville indbringe sagen for Ankenævnet.

Banken har oplyst, at den efter fremsendelse af sine almindelige forretningsbetingelser til advokaten aldrig hørte mere fra ham.

Klageren har fremlagt en mail af 16. juni 2015 fra den sidstnævnte advokat til hende, hvori han oplyste, at han ikke turde tage en retssag på det foreliggende grundlag og anbefalede hende at indgå forlig med banken.

Banken har fremlagt en mail af 23. juni 2015 oversat fra færøsk til dansk, som klagerens færøske advokat skrev til banken. Heraf fremgik blandt andet:

”…

I denne sag har jeg på vegne [klageren] bedt BankNordik om at tilbagebetale hende 148.608,63.

BankNordik har tilbudt at betale halvdelen af dette beløb eller kr. 74.304,34 som forlig i sagen.

Jeg skal på vegne [klageren] meddele, at hun accepterer dette tilbud. Pengene kan overføres til vores klientkonto …

…”

Banken har ligeledes fremlagt en mail af 1. juli 2015 oversat fra færøsk til dansk, som klagerens færøske advokat skrev til banken. Heraf fremgik blandt andet:

”…

Jeg henviser til e-mailen nedenfor fra 23. juni 2015. Som jeg nævnte i e-mailen, accepterer [klageren] tilbuddet, som BankNordik tidligere har fremsat, nemlig at betale hende halvdelen af det beløb som hun mistede.

Det mistede beløb var kr. 148.608,63 og halvdelen af dette skulle give kr. 74.304,32.

Pengene kann, som nævnt i e-mailen nedenfor, overføres til vores klientkonto …

…”

Den 6. juli 2015 overførte banken 74.304,32 kr. til advokatens klientkonto.

Det fremgik af en mail af 27. august 2015 fra politiet på Færøerne vedrørende klagerens anmeldelse af e-mail hacking, at politiet på det foreliggende grundlag lagde sagen i bero, idet der ikke var kommet nye oplysninger til forfølgelse af sagen.

Parternes påstande

Den 3. september 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at BankNordik skal betale hende 74.304,32 kr.

BankNordik har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hendes mail blev hacket, og at mailen af 12. december 2014 og de efterfølgende mails med instruks om overførsel til Italien ikke hidrørte fra hende.

Hun gav den 12. december 2014 banken instruks om, at hele beløbet på hendes konto på nær 50 kr. skulle overføres til hendes konto i Danmark.

Herefter blev hun ringet op af en medarbejder fra banken den 12. december 2014 inden lukketid kl. 16 og fik oplyst, at der ved en fejl fra bankens side (vist nok en it-fejl) kun blev overført ca. 136.000 kr. til hendes danske konto. Resten ville blive overført hurtigst muligt. Det var derfor, at hun i en mail til banken først på aftenen skrev, at hun ikke vidste, hvor meget der nu stod på kontoen, men at hele beløbet på nær 50 kr. skulle overføres.

Hvis banken ikke havde begået en fejl, men i stedet havde overført hele beløbet på en gang, som hun bad om, havde der slet ikke været mulighed for at give kontraordre via hacking af hendes mail med den følge, at beløbet blev overført til Italien.

Banken burde have kontrolleret, at kontraordren kom fra hende. Pengene havde stået et helt år på kontoen, og det virkede påfaldende, at banken ikke reagerede på en mail med instruks om kontraordre på ”google-dansk” med talrige stavefejl.

Banken anfører, at den mailede med hende frem til den 23. december 2014, og at det fremgår af en mail med en sammenhængende mailrække fra hende, at de falske mails om overførsel til Italien også var indgået i hendes mailboks. Hun bestrider, at disse mails indgik i hendes mailboks, hvilket bestyrkes af, at hun blev ved med at rykke banken for pengene. Hun ringede også flere gange til banken og fik at vide, at beløbet var på vej.

Hun bestrider ligeledes, at banken ikke kunne få fat i hende.

Efter råd fra sine to advokater har hun fået halvdelen af pengene fra banken. Hun har ikke underskrevet noget forlig.

BankNordikhar til støtte for afvisningspåstanden anført, at der foreligger modstridende faktiske oplysninger. På trods af at klageren anfører, at hun ikke var bekendt med de afsendte ”hackermails”, hang klagerens mail af 18. december 2014 til banken sammen med nogle af de ”hackermails”, hvori banken fik instruks om overførsel af beløbet til Italien. Desuden forekommer det ejendommeligt, at hackeren kun bad om få overført 150.000 kr. til Italien, selv om hackeren var bekendt med, at der stod 287.000 kr. på kontoen. Usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger er så stor, at sagen er uegnet til behandling i Ankenævnet. Sagen bør derfor afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren, efter mere end to måneders betænkningstid og efter råd fra sine advokater, valgte at indgå et forlig med banken. Forligsaftalen blev indgået for at afslutte sagen og er bindende for begge parter. Efter indgåelsen af forligsaftalen, kan klageren ikke vælge at indbringe ”resten af sagen ” for Ankenævnet. Hvis klageren mener, at hendes advokat har indgået forliget uden hendes accept, må dette være et forhold mellem hende og advokaten.

Bankens it-systemer har hele tiden været fuldt forsvarlige og er ikke blevet kompromitteret. Hvis der, som klageren påstår, er sket misbrug af klagerens mail, er det klageren selv, der må bære risikoen herfor.

Banken har ikke ringet til klageren den 12. december 2014 og oplyst, at der på grund af en fejl i banken alene blev overført ca. 136.000 kr. til klagerens konto i Danmark. Som det fremgår af posteringsoversigten for klagerens konto for perioden fra den 9. december til den 17. december 2014, stod der ca. 287.000 kr. på klagerens konto, da banken modtog ”hackermailen” den 12. december 2014. Beløbet på 136.650 kr. blev først overført til klagerens konto i Danmark den 16. december 2014.

Selv om klageren allerede blev bekendt med instruksen om overførslen til Italien senest den 18. december 2014, jf. den sammenhængende mailrække i klagerens mail af den 18. december 2014 til banken, gjorde hun først banken opmærksom på fejlen den 23. december 2014. Der er derfor tale om, at klageren har udvist retsfortabende passivitet.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.

Ved mails af 12. december 2014 bad klageren BankNordik om at overføre saldoen på hendes konto i BankNordik på Færøerne på ca. 287.000 kr. på nær 50 kr. til hendes konto i et dansk pengeinstitut.

Ved efterfølgende mails af 12. december 2014 om aftenen og 13. december 2014 om morgenen blev der givet en instruks om, at banken skulle overføre 150.000 kr. af det indeståede beløb på klagerens konto til Italien.

Klageren har oplyst, at hverken instruksen til banken om overførsel af beløbet på 150.000 kr. til Italien i de sendte mails af 12. december 2014 og 13. december 2014 eller i de efterfølgende mails blev afgivet af hende.

Ankenævnet finder, at det påhvilede banken at dokumentere, at instruksen om overførslen til Italien blev afgivet af klageren.

Banken har oplyst, at der i marts og april 2015 foregik telefoniske drøftelser mellem klagerens advokat og banken, som resulterede i, at banken tilbød klageren at refundere halvdelen af det beløb, der blev overført til Italien.

Ved en mail af 12. maj 2015 direkte til klageren tilbød banken endvidere, at sagen kunne sluttes ved accept af forligstilbuddet

I sommeren 2015 accepterede klagerens advokat på vegne klageren forligstilbuddet, hvorved banken betalte halvdelen af det beløb, der blev overført til Italien på 148.608,63 kr., det vil sige 74.304,32 kr., til klageren.

Der var tale om, at forliget blev indgået uden forbehold og med bistand fra klagerens advokat. Ankenævnet finder på denne baggrund, at forliget var bindende for parterne, og at forliget blev indgået for at afslutte sagen. Ankenævnet finder derfor, at klageren efter indgåelsen af forliget var afskåret fra at forfølge kravet yderligere.

Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, om klageren måtte kunne gøre et eventuelt krav gældende mod den ene eller begge sine advokater.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.