Indsigelse mod overførsel af indlånsmidler til dødsbokonto efter instruks fra advokat.
| Sagsnummer: | 36/2007 |
| Dato: | 20-09-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Indlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod overførsel af indlånsmidler til dødsbokonto efter instruks fra advokat. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelse imod, at indklagede efter instruks fra klagerens advokat overførte 110.000 kr. fra klagerens indlånskonto til en dødsbokonto.
Sagens omstændigheder.
I juni 2005 døde klagerens mor, der efterlod klageren og hendes to brødre som arvinger.
På grund af uenighed mellem klageren og hendes to brødre overgik sagen til behandling i skifteretten. En advokat, A, blev udpeget som bobestyrer.
Den 14. november 2005 sendte klagerens advokat en skrivelse til A. Af skrivelsen fremgår følgende:
"[Klageren] har i skifteretten forklaret, hvilket også fremgår af udskriften, at hun har modtaget kontant kr. 110.000,00 da hun og hendes søskende var samlet. Disse kr. 110.000,00 indgår naturligvis i boet, hvilket [klageren] er bekendt med.
På [klagerens] vegne skal jeg imidlertid forespørge, om hun indtil videre kan undlade at indbetale beløbet til boet, mod at boet kan få noteret på følgende konto i [indklagede], nemlig konto nr. [-055] med indestående kr. 110.000,00, at beløbet er inddraget under bobehandlingen.
Jeg håber at høre fra Dem."
Ved skrivelse af 30. december 2005 anmodede A indklagede om at overføre 110.000 kr. fra klagerens konto (-055) til dødsboets konto i pengeinstituttet P. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"I boet er der tre arvinger, hvor den ene arving [klageren] efter sin egen forklaring har modtaget kr. 110.000 i kontanter, som vedrører dødsboet, men som ikke er oplyst over for skifteretten. De øvrige arvinger skulle angiveligt have modtaget et tilsvarende beløb.
Dette beløb er indsat på [klagerens] konto hos Dem kontonr. [-055], og efter oplysninger fra [klagerens advokat] skulle det være noteret at dette beløb tilhører dødsboet."
Ved skrivelse af 9. januar 2006 rykkede A for overførslen. Ifølge indklagedes håndskrevne notater af 16. januar 2006 på rykkerskrivelsen havde den ekspederende medarbejder talt med klagerens advokat, som gav instruks om overførsel af beløbet til bokontoen.
Indklagede har anført, at man kontaktede klageren med henblik på en drøftelse af bobestyrerens overførselsanmodning. Klageren ønskede, at indklagede skulle afklare spørgsmålet med hendes advokat, og gav udtrykkeligt udtryk for, at hun var indforstået med, at beløbet blev overført til bokontoen, hvis advokaten sagde god for det. Klageren har bestridt indklagedes referat af samtalen.
Den 16. januar 2006 overførte indklagede 110.000 kr. fra klagerens konto (-055) til boets konto hos P. Indklagede informerede om overførslen ved skrivelser af samme dato til henholdsvis klageren og A.
Parternes påstande.
Den 14. februar 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal tilbageføre hævningen på 110.000 kr. til hendes konto.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ikke uden hendes udtrykkelige samtykke eller underskrift var berettiget til at hæve 110.000 kr. på hendes konto og overføre dem til boets konto. Hun har ikke på noget tidspunkt givet samtykke hertil eller skrevet under herpå, og indklagede har heller ikke under sagen kunnet fremlægge bevis herfor.
Da skifteretten blev inddraget i sagen og krævede pengene tilbage, var der under et møde mellem hende, hendes advokat og indklagede enighed om, at pengene ikke skulle overføres til boet.
Indklagede rådede hende til at opbevare pengene i hjemmet, hvilket hun gjorde.
I marts 2006, hvor hun modtog en udskrift fra skifteretten, opdagede hun, at indklagede i januar 2006 uden hendes samtykke havde overført 110.000 kr. fra hendes konto.
På et møde med indklagede omkring 1. maj 2006 gjorde hun indsigelse mod overførslen.
Hun har hverken givet indklagede eller advokaten lov til at overføre 110.000 kr. til bokontoen. Hvad indklagede og advokaten måtte have aftalt indbyrdes må være deres eget problem og således hende uvedkommende.
En eventuel overførsel kunne tidligst finde sted, når der var faldet dom i en retssag, der var anlagt ved retten i Holstebro. Som følge af indklagedes fejl blev retssagen aldrig gennemført.
Indklagede har anført, at man efter modtagelsen af skrivelserne af henholdsvis 30. december 2005 og 9. januar 2006 kontaktede klageren med henblik på en drøftelse af bobestyrerens overførselsanmodning. Klageren ønskede, at indklagede skulle afklare spørgsmålet med hendes advokat, og gav udtrykkeligt udtryk for, at hun var indforstået med, at beløbet blev overført til bokontoen, hvis advokaten sagde god for det.
Den 16. januar 2006 instruerede advokaten telefonisk om, at beløbet skulle overføres til bokontoen. På baggrund af denne instruks blev beløbet overført samme dag, og klageren blev skriftligt informeret om overførslen.
Klageren har ikke bestridt, at advokaten instruerede om overførslen. Hvis advokaten herved har overskredet sin bemyndigelse, er dette et internt anliggende mellem klageren og advokaten.
Indklagede havde ikke anledning til at betvivle advokatens bemyndigelse til på klagerens vegne at give samtykke til at efterkomme bobestyrerens overførselsanmodning.
Det bestrides, at klageren blev rådet til at opbevare de 110.000 kr. i hjemmet. Tværtimod har den ekspederende medarbejder udtrykt bekymring over for klageren, fordi hun opbevarede et så stort beløb i kontanter. Dette forhold er imidlertid denne sag uvedkommende, idet der var et indestående på klagerens konto -055, som var reserveret til boet, jf. klagerens advokats skrivelse af 14. november 2005.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det lægges som anført af indklagede til grund, at klagerens advokat den 16. januar 2006 telefonisk gav indklagede instruks om at imødekomme bobestyrerens anmodning om at overføre 110.000 kr. fra klagerens konto til dødsboets konto, hvilket klageren heller ikke har bestridt.
Der er ikke oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at indklagede burde have betvivlet advokatens bemyndigelse til på klagerens vegne at give samtykke til overførslen.
Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, om advokaten har pådraget sig et ansvar overfor klageren.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.