Kaution. Pantebrev, rykning. Meddelelse om notering af sekundær håndpant.
| Sagsnummer: | 196/1992 |
| Dato: | 16-12-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Pant - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Kaution. Pantebrev, rykning. Meddelelse om notering af sekundær håndpant. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med at klageren pr. 1. november 1984 solgte sin forretning, blev der mellem køberen og indklagede 1, der tillige var klagerens pengeinstitut, indgået et engagement bl.a. bestående af en kassekredit på 500.000 kr. Til sikkerhed for kassekreditten afgav klageren selvskyldnerkautionserklæring for de rangførste 250.000 kr. Til sikkerhed for kautionen havde klageren sekundær håndpanteret i et ejerpantebrev på 400.000 kr., som debitor primært havde stillet til sikkerhed for sit engagement med indklagede 1. Den sekundære håndpanteret noteredes af indklagede 1. I forbindelse med salget udstedte køber endvidere 2 pantebreve til klageren på 252.500 kr. og 70.440 kr. Pantebrevene lå i åbent depot hos indklagede 1.
I april 1988 overførte køberen sit engagement med indklagede 1 til indklagede 2. Ved en forglemmelse undlod indklagede 1 da at gøre indklagede 2 opmærksom på klagerens sekundære håndpanteret i ejerpantebrevet. I forbindelse med overførslen af engagementet afgav klageren i april 1988 påny selvskyldnerkautionserklæring for så vidt angik kassekreditten begrænset til 250.000 kr.
I forbindelse med at køber af ejendommen ønskede ejendommen ombygget, fremsendte indklagede 2 til indklagede 1 den 20. juli 1988 en anmodning om, at klagerens pantebrev på oprindelig 252.500 kr. skulle rykke for et kreditforeningslån på 209.000 kr., medens klagerens andet pantebrevs restgæld på 21.132 kr. skulle indfries. Pantebrevet på 252.500 kr. indeholdt en rykningsbestemmelse, hvorefter kreditor (klageren) skulle rykke for kreditforeningslån, i hvilken forbindelse forudsattes, at lånegrænsen var "de p.t. gældende 60% af afholdte udgifter". Klageren tiltrådte, at rykning fandt sted.
Den 9. august 1988 aflystes ejerpantebrevet på oprindeligt 400.000 kr., og et nyt ejerpantebrev på samme beløb oprettedes og tinglystes.
Ultimo 1988 omlagdes en del af den kautionssikrede kassekredit til et fast lån, og klageren afgav påny den 29. december 1988 selvskyldnerkautionserklæring for såvel kassekreditten som omlægningslånet. Kautionsforpligtelsen var begrænset til 250.000 kr.
I 1991 stadfæstedes en tvangsakkord for køberen, i hvilken forbindelse klagerens kautionsforpligtelse blev gjort gældende med 259.000 kr. I forbindelse med tvangsakkorden blev indklagede 2 fyldestgjort via ejerpantebrevet for et beløb på 150.000 kr.
Klageren rejste herefter sagen overfor indklagede 1 bl.a. vedrørende spørgsmålet om indklagedes ansvar i forbindelse med klagerens påførsel af rykningspåtegning på pantebrevet på 252.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede 1 og indklagede 2 in solidum godtgør klageren 259.000 kr.
Indklagede 1 har for så vidt angår et evt. erstatningsansvar i forbindelse med påførsel af rykningspåtegning nedlagt påstand om frifindelse, og har for så vidt angår spørgsmålet om undladelse af meddelelse om klagerens sekundære håndpanteret i ejerpantebrevet erklæret, at man under forudsætning af, at der er lidt et tab, vedstår, at indklagede vil være erstatningsansvarlig som følge af den manglende meddelelse.
Indklagede 2 har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede 1 har begået en fejl ved at overføre ejerpantebrevet på oprindeligt 400.000 kr. til indklagede 2 uden samtidig at give meddelelse om klagerens sekundære panteret. For så vidt angår klagerens pantebrev på oprindelig 252.500 kr., var klageren kun forpligtet til at rykke for 60% af de afholdte udgifter, der androg 140.770,85 kr. ekskl. moms., eller 84.462,51 kr. Henset til et anslået provenu i relation til ombygningslånet stor 209.000 kr. eller 198.550 kr. (kurs 95) og til indfrielsesbeløbet kr. 21.132 kr., er klageren rent faktisk kommet til at rykke for 177.550 kr. eller i alt 93.087,49 kr. for meget. Klageren er ikke blevet orienteret herom i forbindelse med rykningen. Disse forhold har forringet klagerens pantesikkerhed, men under hensyntagen til den i 1988 gældende offentlige ejendomsvurdering på 1.100.000 kr., havde klageren dog stadig værdi ved den sekundære håndpanteret i ejerpantebrevet på oprindelig stort 400.000 kr.
Indklagede 1 har for så vidt angår påførslen af rykningspåtegningen anført, at rykningsanmodningen blev videreekspederet af indklagede 1 til klagerens afgørelse. Indklagede 1 foretog i den forbindelse ingen vurdering af, om rykningsanmodningen var berettiget. Denne fremgangsmåde var i overensstemmelse med indklagedes bestemmelser for opbevaring af værdipapirer i åbent depot. Efter disse regler påtog indklagede 1 sig ikke at foretage sådanne ekspeditioner. Klageren, som i øvrigt er bekendt med pantebrevsinvestering, burde således selv have undersøgt, eventuelt med bistand fra trediemand, om han var forpligtet til at rykke i det angivne omfang, eller om han kunne modsætte sig rykning. Klageren kunne ikke forvente, at en sådan undersøgelse ville blive foretaget af indklagede 1, dels på grund af de nævnte depotbestemmelser, dels på grund af indklagedes skrivelse af 28. juli 1988, som neutralt lægger spørgsmålet op til klagerens egen afgørelse. Det bør derudover bemærkes, at udgifterne til om- og tilbygning, der er anført til 140.770,85 kr., retteligt bør tillægges moms på 22%, når spørgsmålet om de samlede udgifter skal bedømmes i relation til rykningspåtegningen.
Indklagede 2 har anført, at indklagede 2 ikke var bekendt med den sekundære pantsætning af ejerpantebrevet, hvorfor man ikke har forespurgt klageren i forbindelse med dispositioner omkring ejerpantebrevet. Henset til at klageren havde kautioneret delvist for hele engagementet, og sammenholdt med at indklagede rent faktisk er blevet godskrevet det omhandlede ejerpantebrevs værdi, må det afvises, at klageren i forbindelse med sagsforløbet har lidt noget tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede 1 som erkendt af denne har begået en fejl i forbindelse med overførslen af engagementet ved at undlade at give indklagede 2 meddelelse om den sekundære håndpanteret. Et eventuelt dokumenteret tab, som klageren måtte have lidt i denne forbindelse, bør derfor godtgøres af indklagede 1. Som sagen er forelagt Ankenævnet, har Ankenævnet ikke mulighed for at opgøre dette tab.
For så vidt angår påførelse af rykningspåtegning på klagerens pantebrev, findes indklagede 1 ikke at have været forpligtet til nærmere at undersøge, hvorvidt klageren var forpligtet til at rykke, og Ankenævnet finder derfor ikke, at indklagede 1 kan bebrejdes noget i denne anledning.
For så vidt angår indklagede 2, må det lægges til grund, at denne indklagede ikke var bekendt med den sekundære pantsætning af ejerpantebrevet, og indklagede 2 findes allerede af denne grund ikke at kunne pålægges erstatningsansvar.
Som følge heraf
Indklagede 1 bør anerkende at være erstatningsansvarlig i det omfang, det dokumenteres, at klageren har lidt et tab i forbindelse med aflysningen af det ejerpantebrev, hvori klageren havde sekundær håndpant. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.