Afgørelse

Indsigelse mod opgørelse af gæld overgået til inkasso. Indsigelse om dobbelttegning af forsikring og om manglende forsikringsudbetaling.

Sagsnummer:	313/2007
Dato:	27-02-2008
Ankenævn:	Peter Blok, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Rut Jørgensen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:	Inkasso - øvrige spørgsmål Forsikring - låneforsikring
Ledetekst:	Indsigelse mod opgørelse af gæld overgået til inkasso. Indsigelse om dobbelttegning af forsikring og om manglende forsikringsudbetaling.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører opgørelsen af klagerens gæld, som i 2002 overgik til inkasso, samt klagerens indsigelse om dobbelttegning af forsikring og manglende udbetaling af forsikringssum.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 31. januar 2002 ydede Danske Bank klageren et lån på 62.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.500 kr. Ydelserne skulle hæves på klagerens lønkonto i banken.

Ved beregningen af kreditomkostningerne for lånet indgik "præmie til låneforsikring" på 1.382,58 kr.

Samme dag blev der i Danica Pension tegnet en gruppelivsforsikring for lånet. Forsikringen omfattede følgende ydelser:

"…

1.	Forsikringssum ved død inden udgangen af det kalenderår, hvori forsikrede fylder 60 år.
2.	Forsikringssum ved tilkendelse af mellemste eller højeste førtidspension inden udgangen af det kalenderår, hvori forsikrede fylder 60 år.

…"

I begyndelsen af juni 2002 blev lånet forhøjet med 36.224,49 kr. til 93.554,75 kr. Ydelsen blev forhøjet til 2.500 kr. pr. måned. Ved opgørelsen af kreditomkostningerne indgik "præmie til låneforsikring" på 1.635,74 kr.

Den 19. november 2002 overgik engagementet til inkasso som følge af misligholdelse. Samtidig blev låneforsikringen ophævet.

Ifølge årsoversigten fra banken pr. den 31. december 2002 udviste inkassokontoen for lånet en negativ saldo på 92.900,92 kr. og en renteudgift på 8.176,43 kr. Inkassokontoen for lønkontoen viste en negativ saldo på 6.823,90 kr. og en rente- og provisionsudgift på 668,77 kr.

Klageren afviklede på gælden i henhold til skiftende aftaler med banken eller dennes advokat.

Den 20. april 2004 blev gælden på lånet i fogedretten, hvor klageren afgav insolvenserklæring, opgjort til 109.838,54 kr.

I 2005 rettede klageren henvendelse til banken med anmodning om udbetaling af forsikringen, idet han var syg og havde mistet sit arbejde og derfor var ude af stand til at betale gælden. Klageren fik da oplyst, at forsikringen var ophørt.

Ved skrivelse af 10. oktober 2006 meddelte banken, at gælden på lønkontoen var afviklet, og at klagerens betalinger på for tiden 1.000 kr. pr. måned herefter ville blive anvendt til nedbringelse af restgælden på lånets hovedstol.

Af den under sagen fremlagte korrespondance fremgår, at klageren bl.a. havde problemer med at få skattemæssigt fradrag for betalte renter på gælden.

Ved skrivelse af 18. maj 2007 opgjorde banken restgælden på lånet til 85.872,17 kr. med tillæg af renter 71.725,76 kr., i alt 157.597,93 kr.

I den følgende periode blev der korresponderet mellem parterne om opgørelsen og afviklingen af gælden og om indberetning af betalte renter til skattemyndighederne.

Den 3. december 2007 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet. Klagen indeholdt bl.a. en lang række indsigelser vedrørende opgørelse af gælden, herunder vedrørende manglende registrering af betalte ydelser, rentetilskrivning og renteindberetning. Under sagen meddelte banken, at man havde konstateret en beklagelig fejl ved renteberegningen, og at man på grund af sagens særlige omstændigheder havde besluttet pr. kulance at eftergive gælden pr. den 19. november 2002 på lønkontoen og at frafalde tilskrevne renter og omkostninger på lånet.

Banken opgjorde herefter sit tilgodehavende til 47.947,30 kr., svarende til provenuet ved lånets stiftelse (60.260 kr.) og forhøjelse (35.000 kr.), i alt 95.260 kr. med fradrag af klagerens samlede indbetalinger fra og med 2002 på i alt 47.312,70 kr.

Banken tilbød saldokvittering mod klagerens betaling af 47.947,30 kr. senest den 1. april 2008. I modsat fald ville beløbet herefter blive forrentet med bankens til enhver tid gældende rentesats for misligholdte private lån.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal frafalde sit krav mod ham.

Banken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han overholdt de afviklingsaftaler, der blev indgået med banken eller med bankens advokat. Banken begik imidlertid gentagne fejl med hensyn til bl.a. renter og registrering af hans indbetalinger. Han havde endvidere problemer med at få skattemæssigt fradrag for betalte renter, og han blev tilsagt til fogedretten og registreret i RKI.

De mange fejl og problemer medførte, at han blev psykisk nedkørt.

I 2005 blev han syg med stress og depression og mistede sit arbejde. Han anmodede derfor om at få udbetalt forsikringen men fik at vide, at den var ophørt. Han havde ikke modtaget nogen information herom.

Tilsyneladende blev der oprettet to forsikringer henholdsvis den 31. januar og den 4. juni 2002, hvilket fremgår af gældsbrevene. Ifølge banken blev den nu ophørte forsikring tegnet den 31. januar 2002. Han mangler derfor stadig svar vedrørende den forsikring, der blev oprettet den 4. juni 2002.

På baggrund af den dårlige behandling, som han er blevet udsat for, bør banken frafalde hele sit krav mod ham.

Banken har anført, at man fastholder, at klageren hæfter for en restgæld på 47.947,30 kr. på det lån, som han optog i 2002. Banken har herved frafaldet gælden på lønkontoen samt renter og omkostninger på lånet. Det understreges, at mulige skattemæssige konsekvenser af gældseftergivelsen påhviler klageren.

Til lånet var der tidligere knyttet en låneforsikring. Klageren har tidligere anmodet om udbetaling i henhold til forsikringen, men har trods opfordring hertil ikke dokumenteret, at udbetalingsbetingelserne for den tidligere forsikring var opfyldt.

Klageren blev registreret i RKI efter fogedretsmødet den 20. april 2004. Banken slettede registreringen den 20. februar 2006.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke holdepunkter for at antage, at der i forbindelse med klagerens lån hos Danske Bank blev tegnet mere end én forsikring. Det må således antages, at der ved opgørelsen af kreditomkostningerne i forbindelse med forhøjelsen af lånet i juni 2002 blev anført den nu forhøjede præmie for den forsikring, som blev tegnet i forbindelse med stiftelsen af lånet den 31. januar 2002.

Det må anses for uafklaret, om Danske Bank har begået fejl ved ophævelsen af forsikringen den 19. november 2002. Der er imidlertid ikke grundlag for at antage, at klageren opfyldte betingelserne for at få forsikringen udbetalt, da han i 2005 anmodede banken herom. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger oplysninger om, at klageren var blevet tilkendt mellemste eller højeste førtidspension, hvilket ifølge forsikringsbeviset var en betingelse for at få forsikringssummen udbetalt. Allerede som følge heraf er der ikke grundlag for at pålægge banken at betale erstatning på baggrund af ophævelsen af forsikringen.

Danske Bank har under sagen eftergivet gælden på lønkontoen pr. den 19. november 2002 samt frafaldet tilskrevne renter og omkostninger på lånet. Banken har herefter opgjort sit tilgodehavende på lånet til 47.947,30 kr. efter fradrag af klagerens indbetalinger fra og med 2002. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at nedsætte sit krav mod klageren yderligere.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.