Afgørelse

Indsigelse om, at køb af aktiebaserede investeringsforeningsbeviser var sket uden aftale herom.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod indklagedes gennemførelse af tegning af 1.500 stk. investeringsforeningsbeviser i en aktiebaseret investeringsforeningsafdeling.

Sagens omstændigheder.

Klageren er født i 1945 og har været kunde hos indklagede i en årrække.

Den 16. marts 2000 var klageren til møde i indklagedes Fisketorv afdeling, Odense. Indklagede har anført, at indklagedes medarbejder informerede klageren om, at klagerens hidtidige investeringskonto ikke længere ville blive opretholdt, men erstattet af en anden kontoform, en obligationskonto, hvis afkast udgør 75% af afkastet på nærmere angivne obligationer. Det aftaltes at overføre indeståendet på ca. 204.000 kr. fra investeringskontoen til en nyoprettet obligationskonto. På samme møde besluttede klageren sig for at tegne 1.500 stk. investeringsforeningsbeviser i BG Invest Afdeling Aktier, der var under emission. Tegningskursen var 102,5 franko. Klageren har bestridt, at hun afgav ordre om at tegne investeringsforeningsbeviserne.

Indklagede har under sagen fremlagt en blanket dateret 17. marts 2000 vedrørende tegning af investeringsforeningsbeviserne. Blanketten, der rummer plads til kundens underskrift, er ikke underskrevet af klageren, men påført "ifølge aftale kundemøde 16/3-2000".

Ved fondsnota af 27. marts 2000 afregnede indklagede klagerens tegning af 1.500 kr. stk. investeringsbeviser i BG Invest Aktier med et afregningsbeløb på 153.750 kr.

Ved årsskiftet 2000-2001 fremsendte indklagede beholdningsoversigt vedrørende klagerens depot, hvoraf fremgår, at depotet indeholdt 1.500 stk. investeringsforeningsbeviser i "BGI Aktier" til en kursværdi på 125.445 kr.

Ved skrivelse af 2. september 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede og gjorde indsigelse mod købet af investeringsforeningsbeviser, idet investeringen skulle have været foretaget i korte obligationer. Hun anmodede indklagede om at holde hende skadesløs.

Ved skrivelse af 9. oktober 2001 anførte indklagede, at klageren på mødet den 16. marts 2000 havde afgivet tegningsordre vedrørende de omhandlede investeringsforeningsbeviser. Indklagede afviste at imødekomme kravet om kompensation.

Klageren rettede henvendelse til advokat, som ved skrivelse af 3. december 2001 til indklagede anførte, at investeringsforeningsbeviserne ikke var købt i henhold til aftale med klageren, idet klageren ikke ønskede at investere i andet end sikre obligationer. Advokaten fandt derfor, at indklagede burde stille klageren, som hvis investeringsforeningsbeviserne ikke var købt.

Ved skrivelse af 27. december 2001 anførte indklagede, at købet af investeringsforeningsbeviserne var sket i henhold til aftale med klageren. Såfremt der var tale om et fejlkøb, ville det have været naturligt, at klageren havde reageret og påpeget fejlen.

Parternes påstande.

Klageren har den 18. marts 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "En erstatning således kunden stilles, som hvis der var handlet i overensstemmelse med den indgåede aftale om formuepleje, d.v.s. at indestående på obligationskonto skal svare til det beløb, der ville have været i indestående (med renter m.v.) hvis der var købt obligationer i stedet for aktier".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at rådgiveren på et tidspunkt anbefalede at foretage alternativ placering af de opsparede midler for at opnå en bedre forrentning. Hun tilkendegav, at det var af største betydning, at midlerne blev placeret således, at der ikke var risiko for tab. Derefter foreslog rådgiveren køb af obligationer, hvilket hun accepterede, og i denne forbindelse blev obligationskontoen oprettet.

Investering i aktier blev på intet tidspunkt diskuteret, og hun underskrev da heller ikke nogen aftale om køb af sådanne. Indklagede har ikke kunnet dokumentere en aftale med hende om køb af aktier. Der foreligger kun en underskrevet aftale vedrørende obligationskontoen, hvilket underbygger, at der alene blev indgået aftale om køb af obligationer. Bevisbyrden for at det skulle forholde sig anderledes, påhviler indklagede.

Hun har ikke særlig erfaring med værdipapirhandel. Ved modtagelsen af notaen om købet var det hendes forventning, at indklagede havde overholdt aftalen om obligationskøb, hvorfor hun ikke var opmærksom på, at der var handlet i strid med aftalen.

Det undrer hende, at indklagede først under klagesagens behandling ved Ankenævnet har fremlagt en tegningsaftale til underbyggelse af sit argument om en indgået aftale. Det fremlagte dokument kan ikke statuere en aftale allerede af den grund, at hun ikke har underskrevet dette.

Hun har ikke haft anledning til at sælge papirerne allerede af den grund, at hun var af den faste overbevisning, at det, hun havde købt, var obligationer. Så snart hun blev opmærksom på, at der ikke var investeret i obligationer, kontaktede hun indklagede. Indklagedes synspunkt om tabsbegrænsningspligt har derfor ikke relevans. Kursudviklingen i investeringsforeningsbeviserne er ikke hendes risiko, da papirerne er indkøbt i strid med en indgået aftale om køb af obligationer.

Indklagede har anført, at klageren ved kundemødet den 16. marts 2000 anmodede om tegning af de omhandlede investeringsforeningsbeviser. Klageren modtog fondsnota til bekræftelse af handlen og burde have reageret, hvis denne ikke var i overensstemmelse med det aftalte.

Klageren har haft rig lejlighed til at sælge papirerne, hvis klageren havde fortrudt købet eller ønskede at begrænse sit tab. Klageren har ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.

Den efterfølgende kursudvikling på papirerne er klagerens risiko.

Af årsopgørelsen for 2000 fremgår, at papirernes kursværdi var faldet siden købet. Uanset at klageren ikke havde erfaring med værdipapirhandel, burde hun have reageret herpå.

Klagerens pensionskonti er alle anbragt i indklagedes puljeinvest og overvejende investeret i obligationer. Af de samlede investeringer på pensionsopsparing og klagerens frie depot udgør andelen af aktier ca. 40%, hvilket ud fra en investeringsmæssig betragtning er en fornuftig placering for en langsigtet investor med klagerens karakteristika.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter mødet den 16. marts 2000 modtog klageren den 27. marts 2000 en fondsnota, hvoraf tydeligt fremgik, at hun havde erhvervet 1.500 stk. "BG Bank Invest Aktier". Af oversigten over klagerens depot pr. 31. december 2000 fremgår i overensstemmelse hermed, at depotet indeholder 1.500 stk. investeringsforeningsbeviser i "BGI Aktier". Klageren, som først i september 2001 rettede henvendelse til indklagede vedrørende købet, findes herefter at være afskåret fra at gøre gældende, at hun ikke har afgivet ordre om dette.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.