Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med en renteswapaftale. Spørgsmål om forældelse.

Sagsnummer:	212/2013
Dato:	18-06-2014
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg, Anita Nedergaard, Astrid Thomas
Klageemne:	Rente - øvrige spørgsmål Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4 Forældelse - rådgivning
Ledetekst:	Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med en renteswapaftale. Spørgsmål om forældelse.
Indklagede:	Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med en renteswapaftale indgået i 2008. Spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

I 2008 blev klageren kunde i Jyske Bank. Klageren ejer en landbrugsejendom på 43 ha. Klageren bortforpagter landbrugsjorden. Ejendommen var belånt med et F1 realkreditlån i DLR, der ultimo 2007 havde en restgæld på 2.760.829 kr. Lånet var efter det oplyste optaget i 2005. Skattemæssigt anvender klageren virksomhedsskatteordningen. Banken har oplyst, at klageren endvidere har investeret i parcelhusgrunde, ejendomme og olieborerettigheder i udlandet, og at klageren tidligere har haft jordbesiddelser i udlandet. Klageren har oplyst, at han er lønmodtager. Af klagerens driftsregnskab for 2008 fremgik, at klageren havde en personlig indkomst på ca. 668.000 kr., blandt andet bestående af indtægter af virksomhed på ca. 685.000 kr. Indtægterne fra virksomheden bestod blandt andet af indtægter fra landbrug på ca. 746.000 kr. (heraf forpagtningsindtægt 169.200 kr. og entreprenørindtægter på 551.677 kr.). Klagerens A-indkomst var angivet til 0 kr. Der var ikke anført en lønindkomst i regnskabet. Endvidere indgik værdien af den i sagen omhandlede renteswap i virksomhedens regnskab. Værdien af landbrugsejendommen var ansat til ca. 8,5 mio. kr. for virksomheden og ca. 1,1 mio. for klageren personligt.

I fortsættelse af møde med klageren sendte banken den 11. september 2008 et ”handlekraftoplæg” med blandt andet information om renteswaps:

” … DIT BEHOV Du ønsker evt. at kende dine fremtidige rentebetalinger for en del af realkreditlånet … Renteswap … Vi ”overtager” den variable forrentning – til gengæld betaler du en fast forrentning i den periode, rentebyttet er aftalt til at løbe – op til 20 år.

• Du kender din rente og ydelse i den aftalte periode.
• Hvis renten stiger, bliver din ydelse ikke højere
• Hvis renten stiger, er markedsværdien af rentebyttet positivt. ...”

Den 12. september 2008 sendte bankenet brev til klageren om Jyske Gældsbalance, hvoraf fremgik, at klagerens virksomheds gældsprofil var fastlagt som ”offensiv” ”ud fra de behov og ønsker, der er givet udtryk for”, og at banken anbefalede en renteswap på 2.800.000 kr. ”variabel til fast, STL, 15 år” og en valutaswap på 2.800.000 kr. Endvidere fremgik blandt andet:

”…Gældsprofil

Hvor store årlige udsving på egenkapitalen kan virksomheden acceptere som følge af kursværdiændringer - Mere end 6 %

Hvor meget må den årlige rentesats stige/svinge? - 1- 2 %

Vil virksomheden inddrage valuta for at opnå en rentebesparelse? 75%

Hvordan vil du karakterisere virksomhedens risikovilje? - Moderat

Hvor stor viden har virksomheden om de finansielle markeder? - God viden

Vil virksomheden påtage sig mere risiko, hvis der kan opnås en besparelse?- Ja

Er virksomheden villig til at tage rente- og valutarisiko, der ikke matcher virksomhedens nuværende gæld? - Ja

Særlige forhold

Virksomheden er herudover indstillet på at øge afkastmulighederne ved at tilføre finansielle risici som ikke nødvendigvis matcher den nuværende gæld. …

Underskrift

… Skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser af konkrete anbefalinger bør afstemmes med virksomhedens revisor.

[Underskrevet af klageren] …

Værd at vide

Den faste del er ikke et realkreditlån, som kan konverteres, men er dannet ved hjælp af en swap. Virksomheden vil derfor have en ubegrænset risiko for negativ markedsværdi, hvis renten falder. …

Renteændringer

1%

Ændring i kursværdi 301.000

… Alle beregninger i Jyske Gældsbalance … er foreløbige og er alene til illustrative formål. Banken er uden ansvar for at faktisk renteudgift og kursudsving kan afvige fra det viste …

Hvad er en renteswap?

… HVIS DU … betaler fast rente, og Jyske Bank betaler den variable rente … OG RENTEN FALDER … er værdien negativ for dig …”

Den 12. september 2008 underskrev klageren endvidere en aftale med banken om handel med afledte finansielle instrumenter (rammeaftale) med et samlet såkaldt risikobeløb på 500.000 kr. vedrørende valuta- og renterisici. Risikorammen for renter var angivet til 380.000 kr. Ved overskridelse af en såkaldt gul risikogrænse på 50 % eller 250.000 kr. var klageren forpligtet til at deltage i et møde med banken med henblik på at drøfte den fremtidige strategi for de forretninger, som var indgået under aftalen. Ved overskridelse af en såkaldt rød risikogrænse på 75 % eller 375.000 kr. var banken berettiget, men ikke forpligtet til uden varsel at afvikle forretninger eller til at få yderligere sikkerhed i det omfang, banken skønnede det nødvendigt.

Den 21. oktober 2008 sendte banken en bekræftelse på en 30-årig renteswap, hvorefter klageren af en hovedstol på 2.800.000 kr., skulle betale en fast rente på 4,77 %, mens banken skulle betale en variabel rente svarende til CIBOR (DKK-CIBOR-DKNA13) 12 måneder. Banken sendte samtidig meddelelse om rentefastsættelsen for swappen for perioden fra den 1. oktober 2008 til den 31. december 2008. Klageren modtog herefter i december hvert år en meddelelse om rentefastsættelsen for swappen for det kommende år.

Klageren indgik endvidere terminsforretninger i CHF.

Banken har oplyst, at parterne holdt et møde den 24. oktober 2008, hvor klageren havde et urealiseret tab på renteswappen og sine terminsforretninger på ca. 350.000 kr., og at parterne telefonisk den 28. oktober 2008 aftalte at forlænge klagerens terminsforretning og ændre stop loss kursen. Ved rammeaftale af 1. november 2008 blev det samlede risikobeløb for renter og valuta reguleret til 1.025.000 kr. Den 19. november 2008 blev klagerens terminsforretning efter det oplyste lukket.

Den 18. december 2008 sendte banken en meddelelse til klageren om rentesatsen på renteswappen og de samlede rentebeløb, som parterne skulle betale i henhold til renteswappen i 2009.

Banken har oplyst, at renteswappen blev drøftet telefonisk den 29. december 2008, hvor swappens værdi var negativ med 555.135,05 kr., og at klageren fastholdt swappen.

Den 30. december 2008 sendte banken en opgørelse til klageren, hvoraf fremgik, at renteswappen pr. 30. december 2008 havde en negativ markedsværdi på 585.588,03 kr. Af årsopgørelse for 2008, der blev sendt til klageren den 31. december 2008, fremgik ligeledes, at renteswappen pr. 31. december 2008 havde en negativ markedsværdi på 585.588,03 kr. Renteswappens negative markedsværdi indgik endvidere i klagerens driftsregnskab for virksomheden for 2008.

På et møde den 20. februar 2009 drøftede parterne renteswappen, der da havde en negativ værdi på ca. 600.000 kr. Drøftelserne under mødet skete blandt andet på grundlag af plancher udarbejdet af Jyske Bank. Ved rammeaftale af 13. marts 2009 blev det samlede risikobeløb samt risikorammen for renter reguleret til henholdsvis 1.770.000 kr. og 700.000 kr.

Banken har oplyst, at parterne telefonisk drøftede swappen den 17. april 2009, hvor klageren ville afvente situationen og eventuelt benytte sig af en swaption, der ville forpligte ham til at lukke swappen, og at banken i maj og juni 2009 anbefalede klageren at indgå en swaption med lukning af swappen om 12 måneder, men at klageren valgte at beholde swappen.

Den 21. december 2009 sendte banken en meddelelse til klageren med oplysning om rentesatsen og hovedstolen på renteswappen samt de samlede rentebeløb, som parterne skulle betale i henhold til renteswappen i 2010.

Af årsopgørelsen for 2009 fremgik, at renteswappen pr. 31. december 2009 havde en negativ markedsværdi på 344.981,63 kr.

Banken har oplyst, at klageren i april og maj 2010 flere gange blev orienteret om, at rammeaftalen havde ramt den røde risikogrænse, men at klageren ønskede at bibeholde swappen og ville overføre midler til sikringskontoen. Ved rammeaftale af 29. maj 2010 blev det samlede risikobeløb reguleret til 1.700.000 kr.

Banken har endvidere oplyst, at klageren i juli og august 2010 flere gange blev orienteret om, at rammeaftalen havde ramt den røde risikogrænse, men at klageren ønskede at bibeholde swappen og overvejede en ny swapforretning i euro.

Ved rammeaftale af 3. september 2010 blev det samlede risikobeløb reguleret til 2.700.000 kr.

Af årsopgørelserne for 2010, 2011 og 2012 fremgik, at renteswappen pr. 31. december 2010, 2011 og 2012 havde en negativ markedsværdi på henholdsvis 553.303,96 kr., 1.315.286,49 kr. og 1.440.112,65 kr.

Den 24. januar 2013 rejste klagerens advokat indsigelse mod bankens rådgivning i forbindelse med swappen. Banken afviste indsigelserne.

Der er endvidere fremlagt driftsregnskaber for 2009 og 2010 hvoraf fremgik, at swappens markedsværdi indgik i virksomhedens regnskab, at klagerens indtægter af virksomhed i 2009 og 2010 var henholdsvis ca. 496.000 kr. og -219.000 kr. I 2010 havde klageren en A-indkomst på 22.000 kr., mens klageren i 2010 have en lønindkomst på ca. 432.000 kr.

Parternes påstande

Den 29. august 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand principalt om, at Jyske Bank skal holde ham skadesløs for tabet i forbindelse med renteswappen, subsidiært at banken skal tilpligtes at anerkende, at den indgåede aftale om renteswappen er uforbindende for ham, jf. aftalelovens § 36, og at banken skal tilpligtes at betale 1.300.000 kr. til ham med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.

Jyske Bank har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken foreslog, at han skulle sikre sig mod rentestigninger via en renteswap. Bankens rådgivning og markedsføring vedrørende swappen var mangelfuld, utilstrækkelig og i strid med de almindelige principper om god skik. Banken gennemgik og vejledte ham ikke om risiciene ved aftalen. Banken oplyste ikke om opgørelsesprincipperne og fremlagde ikke eksempler med beregning af gevinst og tab. Bankens materiale af 11. og 12. september 2008 angik hovedsageligt valutaswaps.

En swap er et kompliceret finansielt højrisiko-produkt, som ikke var egnet eller relevant for ham. Han havde ikke en høj risikovillighed. Han har aldrig haft til hensigt at investere i højrisiko-produkter. Banken forsømte at vurdere hans økonomi i forhold til en renteswap.

Efter mødet i efteråret 2008 aftalte han med banken, at han skulle indgå en renteswapaftale på 10-15 år. Umiddelbart herefter henvendte banken sig igen og opfordrede ham til at indgå en 30-årig renteswap. Banken lagde alene vægt på, at en 30-årig renteswap havde en lavere rente end en swap med en kortere løbetid, men undlod at oplyse, at en 30-årig swap var væsentligt mere følsom overfor renteændringer. Den 30-årige swapaftale blev indgået telefonisk uden nærmere rådgivning.

Banken rådgav ikke om konsekvenserne af et rentefald og om, at markedsværdiens udvikling ved et rentefald er skæv som følge af den såkaldte konveksitet. Banken bibragte ham derimod fejlagtigt den opfattelse, at markedsværdiens udvikling er symmetrisk ved rentefald og -stigning. Bankens beregninger var derfor behæftet med væsentlige mangler. Banken opfordres til at fremlægge sin rentefølsomhedsanalyse. Andre pengeinstitutter beskrev konveksiteten og markedsværdiens asymmetriske udvikling ved rentefald og -stigning i deres materiale til kunder, jf. det fremlagte materiale udarbejdet af andre pengeinstitutter. Det fremgår endvidere af de fremlagte artikler, at banken burde have udarbejdet rentefølsomhedsberegninger, der tog højde for konveksitet.

Han ville under ingen omstændigheder have investeret i en swap, hvis banken havde gjort ham bekendt med risiciene, herunder markedsværdiens økonomiske betydning og udviklingen i tilfælde af rentefald og -stigning. Swapaftalen er derfor ugyldig, og han skal stilles, som om aftalen ikke var indgået.

Renteswappen var ikke et egnet produkt, da renteswappens hovedstol ikke fulgte hovedstolen på de underliggende lån, der løbende blev afdraget. Han vil derfor komme til at betale en rente på 4,77 % p.a. af et beløb, som han ikke skylder. Bankens manglende rådgivning herom udgør en væsentlig mangel ved rådgivningen, hvilket især understreges af swappens løbetid på 30 år. Der henvises til Ankenævnets afgørelser nr. 300/2010, 230/2012, 143/2011, 382/2011, 533/2010, 356/2010 og 858/2009 om manglende afdækning. Renten på de underliggende lån beregnes efter kontantrenten, mens renten på renteswappen beregnes efter cibor-renten. Der er derfor heller ikke behørig afdækning af renten. Bankens manglende rådgivning herom udgør også en væsentlig mangel ved rådgivningen.

Banken havde en økonomisk interesse i at anbefale swaps. Banken forsømte at oplyse, at der var etableringsomkostninger, og at markedsværdien var negativ fra starten. Derimod oplyste banken, at værdien var 0 fra starten.

Han blev påført et økonomisk tab som følge af den mangelfulde rådgivning. Der er årsagssammenhæng mellem tabet og den mangelfulde rådgivning. De skattemæssige økonomiske tab kan opgøres til 1.300.000 kr. Han måtte hæve beløb i virksomhedsordningen. Banken har ydet mangelfuld rådgivning ved ikke at tage hensyn til, at han anvender virksomhedsordningen. Banken kan ikke fraskrive sig ansvaret for hans skattemæssige forhold.

Kravet er ikke forældet. Som følge af bankens mangelfulde rådgivning var han frem til ultimo 2012 i en faktisk vildfarelse omkring blandt andet markedsværdiens betydning og udvikling. Først ultimo 2012 blev han klar over, at der var tale om et højrisiko-produkt, hvorfor forældelsesfristen først løber fra dette tidspunkt. Hvis Ankenævnet finder, at forældelsesfristen ikke var suspenderet, gøres det gældende, at han er berettiget til at modregne i sin tilbagebetalingsforpligtelse i henhold til det underliggende låneforhold samt den negative markedsværdi, jf. forældelseslovens § 24 om adgangen til at modregne med forældede, konnekse krav. Bankens krav på tilbagebetaling af lånet og hans erstatningskrav vedrørende swappen er konnekse, da renteswappen havde til formål at afdække det underliggende lån.

Klageren har vedrørende bankens afvisningspåstand blandt andet anført, at han er lønmodtager. Han ejer 43 ha jord, der er bortforpagtet og har i øvrigt ikke driftsmæssige aktiviteter. Der henvises til Ankenævnets afgørelse nr. 59/2013. Han havde ikke forud for investeringen erfaring med finansielle produkter, bortset fra en relativt beskeden aktiebeholdning.

Han anmoder om en mundtlig forhandling for Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 9.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører erhvervsforhold, der ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence. Klageren ejer en ejendom på 43 ha, hvoraf 37 ha er bortforpagtet. Klageren har investeret i parcelhusgrunde, ejendomme og olieborerettigheder i udlandet, og klageren tidligere har haft jordbesiddelser i udlandet. Swapforretningen vedrører virksomhedens gældsforhold, er forbundet med driften og skulle ændre finansieringen af virksomheden. Rente- og valutaswaps er generelt tiltænkt erhvervsmæssig brug.

Et eventuelt krav er bortfaldet som følge af passivitet eller forældelse. Swapforretningen blev etableret i 2008. Klageren blev løbende orienteret om rentefastsættelse og betalinger for renteswappen. Klageren blev både ved etableringen og efterfølgende rådgivet om risici og følsomhed overfor renteændringer. Klageren blev løbende orienteret om udviklingen i swapforretningen og swappens markedsværdi via telefonsamtaler, møder, årsopgørelser, markedsværdiopgørelser og netbank, hvor det beregnede tab tydeligt fremgik. Klageren medtog selv værdien i regnskaberne for 2008, 2009 og 2010. Klageren er ikke berettiget til at modregne med sit forældede krav. Der er ikke gensidighed mellem kravene, da swappen er etableret i banken, mens lånet blev optaget hos DLR mere end tre år før, at klageren blev kunde i banken. Kravene er ikke konnekse.

Sagens afgørelse forudsætter en bevisførelse, der ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Banken har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at klageren henvendte sig til banken i 2008, da han ønskede at handle swaps. Banken rådgav klageren om fordele/ulemper samt risici ved de indgåede forretninger. Banken iagttog sine forpligtelser i henhold til gældende lovgivning. Klageren var fuldt ud bekendt med og forstod risiciene. Bankens materiale af 11. og 12. september 2008 angik både rente- og valutaswaps og var alene en del af rådgivningen, der i øvrigt foregik på mødet mellem klageren og banken. Det afvises, at banken undlod at rådgive om markedsværdiens betydning samt om konveksitet.

Formålet med renteswappen var at imødegå risikoen for rentestigninger på finansieringen af klagerens ejendom, hvilket formål blev opfyldt. Den negative udvikling var forårsaget af ekstreme og uforudsigelige markedsvilkår, som banken ikke kunne tage højde for ved rådgivningen i 2008.

Det er korrekt, at beregningerne (bilag 3) ikke indeholdt oplysninger om konveksitet. Det måtte stå klageren klart, at beregningerne ikke var udtryk for nøjagtigt beregnede resultater. Der kan ikke stilles krav om, at præsentationsmateriale skal indeholde tekniske oplysninger om konveksitet, når præsentationsmaterialet tydeligt angav, at materialet var uden ansvar, anslået og alene tjente til illustration. Oplysningerne om konveksitet havde ikke betydning eller var afgørende for klagerens beslutning om at indgå aftalen. Bankens beregninger var indtil oktober 2010 ikke justeret for konveksitet. I oktober 2010 blev det markedskonformt at tage højde for konveksitet i beregningen af varighed, og renteniveauet var på det tidspunkt markant lavere, hvorfor konveksitet fik større betydning. Der vil dog under alle omstændigheder være tale om et estimat. Banken har ikke udarbejdet og er derfor ikke i besiddelse af den efterspurgte rentefølsomhedsanalyse.

Det fremgik af rammeaftalen, at banken ikke rådgav om skat, og at banken opfordrede klageren til at søge supplerende rådgivning om skat. Klageren har ikke godtgjort, at swappen har haft uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser.

Banken rådgav klageren om manglende afdækning. Bankens forslag svarede til en afdækning af klagerens daværende realkreditlån, men klageren valgte selv en mere spekulativ profil med en 30-årig swap. Banken informerede klageren om den forøgede følsomhed overfor renteændringer ved en 30-årig swap frem for en 15-årig swap som anbefalet af banken. De fremlagte afgørelser fra Ankenævnet kan derfor ikke sammenlignes med nærværende sag. Forskellen i rentefastsættelsen er ikke en væsentlig mangel. Rentefastsættelsen blev dels oplyst klageren på mødet, dels fremgik renten af bekræftelsen på renteswappen og af de efterfølgende rentefastsættelsesnotaer, som blev sendt til klageren hvert år. Det var derfor en kendt forudsætning for klageren, at den variable rente på klagerens lån og på renteswappen kunne udvikle sig forskelligt.

Det afvises, at banken forsømte at oplyse omkostningerne ved etablering af swappen, eller at banken oplyste, at swappens værdi var 0 kr.

Klageren blev løbende orienteret om udviklingen i swapforretningen via telefonsamtaler, møder, årsopgørelser, markedsværdiopgørelser og netbank. Klageren benyttede revisor i virksomhedsskatteordningen og medtog selv værdien i regnskaberne for 2008, 2009 og 2010. Klageren valgte løbende at bibeholde swappen. Hvis forretningen opretholdes til udløb i 2038 opnås en på forhånd kendt fast rente i hele perioden fra 2008, hvor rentestigninger generelt blev forventet.

I to af de tre fremlagte bilag vedrørende andre pengeinstitutters materiale fremgår der intet om beregning af markedsværdi. Den fremhævede artikel er skrevet i 2013. Den fremlagte tyske dom er ikke anvendelig efter dansk ret og kan ikke sammenlignes med nærværende sag.

Klageren har ikke lidt et tab, da den negative markedsværdi ikke er realiseret. Klageren har mulighed for at opnå en økonomisk gevinst, hvis der kommer stigninger i renten og deraf følgende positiv markedsværdi af swapaftalen, som klageren kan vælge at realisere ved lukning af forretningen.

Ved opgørelsen af et eventuelt erstatningskrav skal der tages højde for klagerens indtægter på forretningerne.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at der skal indkaldes til mundtlig forhandling, jf. nævnets vedtægter § 9, stk. 1.

Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, kan klager for erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager om privatkundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 3.

Klagen vedrører en renteswapaftale med en hovedstol på 2.800.000 kr. Klageren ejer en landbrugsejendom på 43 ha. Klageren bortforpagter landbrugsjorden. Ejendommen var belånt med et F1 realkreditlån i DLR, der ultimo 2007 havde en restgæld på 2.760.829 kr.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Anita Nedergaard og Astrid Thomas – udtaler:

Efter karakteren af den tvist som klagen angår og sammenhængen mellem dispositionerne og klagernes erhvervsvirksomhed finder vi, at klagen adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, jf. vedtægternes § 2, stk. 2.

Vi finder derfor, at klagen skal afvises.

To medlemmer – Hans Daugaard og Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Vi finder ikke, at sagen bør afvises som erhvervsmæssig. Vi har herved blandt andet lagt vægt på, at klageren har bortforpagtet en del af sin landbrugsjord, på ejendommens størrelse, at klageren har andre indtægter i sin erhvervsvirksomhed, og at aftalen ikke adskiller sig fra, hvad der kunne forekomme i et privat kundeforhold.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Efter forældelseslovens § 3, stk. 2 skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren er ubekendt med kravet, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet.

I meddelelse til klageren af 30. december 2008 og i årsopgørelsen for 2008 er renteswapaftalen anført med ennegativ markedsværdi på 585.588,03 kr. Herefter blev swappens negative værdi drøftet på møde den 20. februar 2009, ligesom risikobeløbet i rammeaftalen blev forhøjet i marts 2009. Vi finder, at klageren fra modtagelsen af årsoversigten for 2008 var eller burde have været klar over, at der var betydelige risici forbundet med renteswapaftalen, og at han i givet fald måtte vurdere, om bankens rådgivning måtte anses for mangelfuld.

Klagerens eventuelle erstatningskrav var derfor forældet den 29. august 2013, hvor sagen blev indbragt for Ankenævnet.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

" data-mce-bogus="1" id="mcepastebin" contenteditable="true">mso-bidi-language:AR-SA">Vibeke Rønne, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg, Anita Nedergaard, Astrid Thomas