Spørgsmål om anvendelse af provenu, hvor ejerpantebrev pantsat til sikkerhed for privat og erhvervsmæssigt engagement rykkede for nyt lån.
| Sagsnummer: | 109 /2006 |
| Dato: | 06-03-2007 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - rykning
Realkreditbelåning - rykning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om anvendelse af provenu, hvor ejerpantebrev pantsat til sikkerhed for privat og erhvervsmæssigt engagement rykkede for nyt lån. |
| Indklagede: | Max Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører anvendelsen af provenuet fra et realkreditlån, for hvilket indklagede rykkede med et ejerpantebrev pantsat til sikkerhed for klagerens private og erhvervsmæssige engagement.
Sagens omstændigheder.
I 1997 formidlede indklagede et udlandslån til et anpartsselskab, der blev stiftet i forbindelse med klagerens skattefri virksomhedsomdannelse af en hidtil personlig drevet virksomhed. Klageren og dennes ægtefælle, M, stillede et ejerpantebrev på 815.000 kr. samt en sikringskonto til sikkerhed.
Udlandslånet svarende til modværdien af 800.000 DKK blev i august 1999 overtaget af klageren og M. Ved håndpantsætningserklæring af 4. november 1999 stillede klageren ejerpantebrevet på 815.000 kr. til sikkerhed for ethvert mellemværende, som hun havde eller senere måtte få over for indklagede. Håndpantsætningen omfattede også indeståendet på sikringskonto -309.
Indklagede har anført, at baggrunden for omlægningen var, at anpartsselskabet ikke havde tilstrækkelig indtjening til en positiv drift.
I sommeren 2004 blev der via indklagede optaget et kontantlån i Realkredit Danmark på 521.000 kr. med pant i klagerens og M's faste ejendom, i hvilken forbindelse ejerpantebrevet rykkede. Af "Aftale om lånesagskonto" underskrevet af klageren den 24. juli 2004 fremgår:
"…
Provenu af lånet skal dels indgå på engagement i [indklagede] med [klagerens og M's selskab] og dels til forbedringer i hjemmet. Den endelige fordeling aftales nærmere.
…"
Af en omprioriteringskonto fremgår, at låneprovenuet udgjorde ca. 519.000 kr. Heraf blev 250.000 kr. overført til anpartsselskabets kassekredit hos indklagede og 96.000 kr. til M's budgetkonto til inddækning af et overtræk.
Indklagede har anført, at som følge af anpartsselskabets økonomiske situation ønskede man ikke at frigive yderligere likviditet fra låneomlægningen. Klageren har anført, at låneprovenuet bl.a. skulle anvendes til et nyt køkken.
I december 2004 blev omprioriteringskontoen opgjort med et provenu på 150.502,93 kr., som blev overført til sikringskontoen vedrørende udlandslånet.
Indklagede har anført, at man ved gennemgang af årsregnskaberne for 2004 for såvel klageren som anpartsselskabet samt en halvårsbalance pr. 30. juni 2005 konstaterede en ulovlig mellemregning med anpartshaveren.
Ved skrivelse af 26. juli 2005 til anpartsselskabet anførte indklagede, at selskabets engagement var forlænget, indtil næste årsregnskab forelå omkring 1. maj 2006. Forlængelsen var bl.a. betinget af, at indklagede modtog råbalancer hvert kvartal senest halvanden måned efter kvartalets udløb.
Ved skrivelse af 10. marts 2006 meddelte indklagede klageren og M:
"I forbindelse med optagelse af kreditforeningslån i jeres ejendom i sommeren 2004, blev der deponeret ca. 150.000 kr. på sikringskonto, der er sat som sikkerhed for udlandslånet. Principielt krævede vi udlandslånet nedbragt med beløbet, idet det ejerpantebrev, som vi har som sikkerhed, rykkede for det nye kreditforeningslån.
Vi har imidlertid hidtil accepteret at beløbet stod på sikringskontoen, idet I har ønsket beløbet frigivet til brug for bl.a. et nyt køkken, og hvor vi har givet udtryk for at ville vurdere dette, når det kunne dokumenteres, at jeres økonomi var "af tilfredsstillende karakter".
Igennem lang tid har vi dog ikke fået løbende økonomisk afrapportering, hvorfor vi allerede nu gør opmærksom på, at vi vil nedbringe restgælden på udlandslånet i forbindelse med renteterminen 31. marts 2006 med ovennævnte provenu."
Ved e-mail af 29. marts 2006 fra M til indklagede anførte M med henvisning til et møde samme dag hos indklagede bl.a., at det deponerede beløb på sikringskontoen på ingen måde måtte anvendes til andet "end det oprindelige formål nemlig nyt køkken på ejendommen …". M anførte endvidere, at udlandslånet ikke var misligholdt.
Den 29. marts 2006 overførte indklagede sikringskontoens indestående, 171.453,41 kr., til nedbringelse af udlandslånet.
Parternes påstande.
Klageren har den 18. april 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand: "Afklaring af om pengeinstituttet kan blande juridiske arrangementer sammen og efterfølgende disponere over konti på baggrund af samme." Klageren har ikke reageret på en anmodning fra Ankenævnet om en nærmere præcisering af påstanden.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at udlandslånet ikke er misligholdt, ligesom hun heller ikke har anmodet om, at beløbet fra sikringskontoen udbetales. Overførslen fra sikringskontoen til udlandslånet er derfor uberettiget.
Indklagede har anført, at ejerpantebrevet på 815.000 kr. er deponeret som sikkerhed for klagerens erhvervsengagement, M's engagement og M's selskabsengagement.
Indklagede accepterede at rykke med ejerpantebrevet for det nye realkreditlån. Ca. 250.000 kr. af provenuet fra realkreditlånet skulle anvendes til nedbringelse af klagerens engagement, mens 250.000 kr. kunne stilles til disposition for klageren.
Da omprioriteringsaftalen blev underskrevet den 24. juli 2006, var anpartsselskabets konto i overtræk med 86.000 kr. I de følgende dage blev der hævet et yderligere beløb, som medførte at kontoen var i overtræk med ca. 250.000 kr. Engagementet blev således ikke nedbragt til et niveau som forventet ved indgåelsen af omprioriteringsaftalen. Klageren har fået frigivet 336.000 kr. mod oprindeligt aftalt 250.000 kr. De resterende ca. 150.000 kr. er derfor krævet anvendt som aftalt til nedbringelse af engagementet.
Det samlede engagement såvel privat som erhvervsmæssigt er bevilget betinget af ejerpantebrevets prioritetsstilling i ejendommen. En rykning for yderligere belåning i ejendommen var betinget af en tilsvarende nedbringelse af det samlede engagement, hvilket blev meddelt debitor.
Som følge af klagerens samlede økonomiske situation har man ikke ønsket at medvirke til, at tillægsbelåningen kunne udbetales.
Den ulovlige mellemregning vedrørende anpartsselskabet kunne risikere at medføre en tvangsopløsning af selskabet. Dette ville medføre en betydelig efterskattebetaling for klagerens vedkommende. Indklagede har derfor en naturlig interesse i at følge udviklingen, da en fortsættelse af de ulovlige hævninger i selskabet kunne have en afledt, men væsentlig negativ konsekvens på det personlige plan.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at klageren ønsker Ankenævnets vurdering af, om indklagede berettiget kunne nægte at udbetale provenuet fra det realkreditlån, som blev optaget i sommeren 2004, til klageren.
Ejerpantebrevet på 815.000 kr. havde inden optagelsen af lånet i Realkredit Danmark pant forud for det nye realkreditlån, og det var derfor nødvendigt, at ejerpantebrevet rykkede med henblik på låneoptagelsen. Indklagede gav efter det oplyste tilsagn herom. Der er ikke enighed om, hvad der blev aftalt i forbindelse med det nye låns optagelse med hensyn til anvendelsen af provenuet, og om klageren således opnåede tilsagn om at få låneprovenuet udbetalt til brug for etablering af et nyt køkken.
På baggrund af indklagedes oplysninger i sagen om anpartsselskabets økonomiske forhold finder Ankenævnet det ikke sandsynligt, at indklagede på det pågældende tidspunkt skulle have givet tilsagn om, at klageren kunne disponere over låneprovenuet med henblik på etablering af et nyt køkken. Da klageren ikke har dokumenteret en aftale om, at indklagede gav et positivt tilsagn om, at beløbet kunne udbetales, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagen til følge hvorfor
Klagen tages ikke til følge.