Indlånskonti.
| Sagsnummer: | 226/1989 |
| Dato: | 17-11-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
Modregning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indlånskonti. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I efteråret 1988 opsagde indklagede sit engagement med klageren og dennes ægtefælle til fuld indfrielse. Klagerens engagement bestod, opgjort i juli 1988, af en indlånskonto (13777) med et indestående på 15.000 kr., der ifølge klageren hidrørte fra deposita indbetalt af lejerne i klagerens udlejningsejendom, en indlånskonto (0279) med et indestående på 112.880 kr., hvilket udgjorde restprovenu fra et kreditforeningslån optaget til ombygning af udlejningsejendommen, samt et boliglån (6122) på oprindeligt 177.000 kr., der var sikret ved pantebrev i ejendommen, og hvis saldo udgjorde 88.106 kr. I forbindelse med optagelse af kreditforeningslånet havde indklagede ved påtegning på boliglånspantebrevet indvilget i fremtidigt at respektere kreditforeningslånet.
Klagerens ægtefælles engagement bestod opgjort i sommeren 1988 af et udlån (5250), etableret den 19. september 1985 med 172.000 kr., ved allonge af 24. april 1986 forhøjet til 183.654 kr., med en saldo på 124.489 kr., et yderligere udlån (4730) etableret den 25. februar 1986 med en hovedstol på 20.000 kr. og med en saldo på 4.369 kr. samt en kassekredit (7280) med en maksimal trækningsret på 60.000 kr., hvis saldo udgjorde 179.135 kr.
Klageren havde påtaget sig selvskyldnerkaution for udlån (5250), udlån (4730) og kassekreditten (7280) og havde for udlån (5250) og kassekreditten (7280) yderligere meddelt indklagede håndpanteret i et ejerpantebrev på 150.000 kr. i den ham tilhørende udlejningsejendom. Dette ejerpantebrev havde også rykket for det ny kreditforeningslån.
Den 26. september 1988 overførte indklagede 116.387 kr. fra klagerens indlånskonto (0279) til ægtefællens kassekredit (7280). Den 4. oktober overførtes 20.000 kr. fra ægtefællens udlånskonto (5250) til ægtefællens kassekredit (7280), hvorefter saldoen på kassekreditten var 58.936,15 kr. Den 7. oktober overførtes indeståendet på 15.000 kr. fra klagerens indlånskonto (13777) til hans boliglånskonto (6122).
Den 19. december 1988 indgav indklagede til fogedretten anmodning om udlæg for ca. 150.000 kr., som vedrørte klagerens kautionsforpligtelse for hustruens lån (5250) og (4730).
Den 23. december 1988 anlagde indklagede ved retten i Nykøbing Falster sag mod klageren med påstand om, at klageren tilpligtedes at betale indklagede 59.814,51 vedrørende hans kautionsforpligtelse for ægtefællens kassekredit (7280).
På klagerens begæring er sagen af retten i medfør af retsplejelovens § 361 henvist til Ankenævnet.
Klageren har overfor Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede har været uberettiget til at anvende indeståendet på hans indlånskonto nr. 0279, 116.387 kr., til nedbringelse af overtrækket på hustruens kassekredit (7280), at indklagede har været uberettiget til at overføre 20.000 kr. fra hustruens lånekonto nr. 5250 til hustruens kassekredit, og at indklagede har været uberettiget til at anvende indeståendet på indlånskonto nr. 13777, 15.000 kr., til nedbringelse af gælden på hans lån nr. 6122.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han alene har kautioneret for hustruens kassekredit inden for dennes maksimum på 60.000 kr. Indklagede har derfor ikke været berettiget til at modregne indeståendet på hans indlånskonto nr 0279 i overtrækket på ægtefællens kassekredit. Indeståendet på konto nr. 0279 hidrører fra et kreditforeningslån ydet til ombygning af hans udlejningsejendom, og kreditforeningen har i skrivelse af 31. oktober 1988 protesteret mod den skete modregning i låneprovenuet. Der foreligger ingen aftale, som berettiger denne modregning.
Overførslen af 20.000 kr. fra ægtefællens udlån nr. 5250 til ægtefællens kassekredit har påført ham et tab på 20.000 kr., idet han hæfter som kautionist for udlånet, men ikke for overtrækket på kassekreditten.
Indklagede har endvidere ikke været berettiget til at modregne i indlånskonto nr. 13777, da indeståendet udgjorde beløb deponeret af lejerne i hans udlejningsejendom, hvilket indklagede var vidende om. Derudover har indklagede ved den skete modregning afskåret ham fra at bevare den ved udlån nr. 6122 eksisterende plads i prioritetsrækkefølgen for så vidt angår 15.000 kr., idet efterfølgende panthavere rykker op på denne prioritetsplads, såfremt der ikke samtidigt sker genbelåning.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at man har været berettiget til at overføre restprovenuet af kreditforeningslånet fra klagerens indlånskonto nr. 0279 til ægtefællens kassekredit, idet man i forbindelse med optagelsen af kreditforeningslånet indvilgede i at rykke for dette under forudsætning af, at et bevilget overtræk på 60.000 kr. på kassekreditten, et bevilget overtræk på 25.000 kr. på ægtefællens checkkonto (2837), samt klagerens lån nr. 6122 blev indfriet af provenuet fra kreditforeningslånet, hvilke betingelser blev godkendt af indklagedes bestyrelse den 11. november 1987. Det blev specielt aftalt, at kassekreditten fremtidigt ikke måtte være overtrukket udover det bevilgede overtræk, samt at provenuet af kreditforeningslånet skulle anvendes til at dække ethvert overtræk. Indklagede har således som følge af den indgåede aftale med klageren været berettiget til at foretage modregning i provenuet af kreditforeningslånet.
Indklagede har endvidere været berettiget til at overføre 20.000 kr. fra ægtefællens udlån nr. 5250 til ægtefællens kassekredit, idet beløbet udgør 5 månedlige afdrag à 4.000 kr., der er tilbageført, fordi der ikke har været dækning på kassekreditten for ydelserne.
Den foretagne modregning i klagerens indlånskonto nr. 13777 har været berettiget, idet kontoen var oprettet i klagerens navn. Pantebrevet vedrørende udlånskontoen nr. 6122 var opsagt, og klageren kunne ved at have foretaget øjeblikkelig indbetaling have bevaret den eksisterende plads i prioritetsrækkefølgen.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har anført, at anvendelsen af indeståendet på konto nr. 0279, 116.387 kr., der udgjorde restprovenuet af kreditforeningslånet, til nedbringelse af overtrækket på klagerens hustrus kassekredit er sket i henhold til en aftale med klageren indgået i forbindelse med indklagedes accept af, at indklagedes pantebreve rykkede for kreditforeningslånet. Klageren har bestridt, at en sådan aftale foreligger. En stillingtagen til denne tvist findes at ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor denne del af klagen afvises i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Indklagede har den 4. oktober 1988 tilbageført 20.000 kr. svarende til 5 månedlige afdrag fra klagerens hustrus lån nr. 5250, for hvilket klageren har kautioneret, til hustruens kassekredit, således at overtrækket på denne blev nedbragt. Denne tilbageførsel findes at være uberettiget over for klageren som kautionist for lån nr. 5250.
Hvad angår indlånskonto nr. 13777 med et indestående på 15.000 kr. har indklagede alene henvist til, at kontoen lød på klagerens navn, og det findes derfor at måtte lægges til grund som ubestridt, at indeståendet hidrørte fra deposita indbetalt af lejerne i klagerens ejendom, og at indklagede var bekendt hermed. Indklagede findes herefter ikke at have været berettiget til at modregne sit krav i henhold til udlån nr. 6122 i dette indestående.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der angår anvendelse af indeståendet på konto nr. 666-56-00279 til nedbringelse af overtrækket på klagerens hustruen kassekredit (konto nr. 666-01-07280). Indklagede bør anerkende i forhold til klageren at have været uberettiget til den 4. oktober 1988 at tilbageføre 20.000 kr. fra konto nr. 666-78-05250 til klagerens hustrus kassekredit. Indklagede bør endvidere anerkende at have været uberettiget til som sket at foretage modregning i indeståendet på konto nr. 666-05-13777. Klagegebyret tilbagebetales klageren.