Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udbetaling af store beløb på bopæl til ældre kontohaver. Erstatning.

Sagsnummer: 486 /1993
Dato: 10-03-1994
Ankenævn: Niels Waage, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne: Konto - dispositionsforhold
Ledetekst: Udbetaling af store beløb på bopæl til ældre kontohaver. Erstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Denne klage, der er indbragt af klagerens nevø, der har generalfuldmagt fra klageren, drejer sig om, hvorvidt en af indklagedes afdelinger har handlet erstatningspådragende i forbindelse med, at der i perioden fra 16. juni 1986 - 7. august 1991 på klagerens foliokonto i afdelingen er hævet ialt 630.700 kr.

Klageren er født den 11. november 1893 og har siden januar 1985 boet på et plejehjem beliggende i samme lokalsamfund som den kontoførende afdeling. Det omhandlede beløb er udbetalt ved, at en bestemt medarbejder i indklagedes afdeling har bragt beløbene til klagerens bopæl, hvor klageren har underskrevet hævebilagene. Der er endvidere i perioden fra 16. februar 1990 - 9. juli 1991 afhændet 342 stk. af klagerens aktier indlagt i depot hos indklagede, og det fremgår af fondsafregninger og "udgang af værdipapirer", at provenuet heraf er krediteret klagerens konto.

I forbindelse med at klagerens nevø ved generalfuldmagt af 20. august 1991 blev befuldmægtiget til at disponere over klagerens midler, blev nevøen opmærksom på, at klagerens formue var reduceret væsentligt. Nevøen indgav herefter politianmeldelse om forholdet. Ved skrivelse af 16. marts 1992 besluttede politimesteren i Ringkøbing at indstille efterforskningen i sagen, og ved skrivelse af 20. juli 1992 stadfæstede statsadvokaten i Viborg afgørelsen.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde klageren en erstatning på 400.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at det fremgår af de fremlagte kontantudbetalingsbilag, at alle udbetalinger er sket fra samme kasseterminal ved overbringelse af beløbene til klageren af den samme ansatte hos indklagede. Der har således ikke været andre personer til stede ved pengenes overlevering og kvitteringernes underskrivelse. Klageren er svagtseende, og der er tale om meget store samlede udbetalinger under helt særlige og usædvanlige udbetalingsforhold. Der er endvidere intet, der indikerer, at klageren havde et forbrug af en størrelse svarende til udbetalingerne på ca. 10.000 kr. månedligt eller havde mulighed for upåagtet at have et sådant forbrug. Klageren bestrider at have haft et forbrug af blot tilnærmelsesvis det anførte udbetalingsbeløb. Indklagede findes under disse omstændigheder at have udvist erstatningspådragende adfærd, der berettiger klageren til en erstatning som påstået, idet der er handlet uforsvarligt ved den anvendte fremgangsmåde ved udbetalingerne.

Indklagede har anført, at kontoen oprindeligt var oprettet som en checkkonto, hvortil klageren var hæveberettiget. Ved klagerens indflytning på plejehjem i 1985 afleveredes checkhæftet, og der var herefter tale om en almindelig foliokonto uden bog, hvorpå der kunne hæves af kontohaveren. Der var ingen begrænsninger i beløbsstørrelsen, ligesom der ikke var andre særlige bestemmelser knyttet til kontoen. Samtlige udbetalinger er sket efter begæring fra klageren, som har været i stand til at varetage sine interesser og handle fornuftsmæssigt. Den anvendte fremgangsmåde er ikke usædvanlig i lokalsamfundet, idet en række ældre medborgere ikke kan indfinde sig i indklagedes afdelinger. Fremgangsmåden har ikke tidligere givet anledning til kritik, og udbetalingerne er sket direkte til kontohaver efter dennes begæring. Der er trods meget intense undersøgelser fra kriminalpolitiets side ikke påvist forhold hos indklagedes personale, der har givet anledning til at rejse nogen sigtelse.

Ankenævnets bemærkninger:

Da anklagemyndigheden ikke har fundet grundlag for at rejse tiltale mod nogen i anledning af de i sagen omhandlede hævninger, finder Ankenævnet ikke, at det er godtgjort, at der påhviler indklagede noget erstatningsansvar i anledning af det passerede, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge.