Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk. Kreditværdighedsvurdering.
| Sagsnummer: | 342/2020 |
| Dato: | 21-03-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Bjarke Svejstrup, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk. Kreditværdighedsvurdering. |
| Indklagede: | Basisbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelser mod hæftelse for et lån i Basisbank på grund af misbrug af hendes NemID. Indsigelse om manglende vurdering af kreditværdighed.
Sagens omstændigheder
Den 14. september 2017 blev der med klagerens NemID oprettet et lån nummer -143 i Basisbank. Hovedstolen udgjorde 56.133,76 kroner og stiftelsesomkostninger udgjorde 2.673,04 kroner. Lånet blev ifølge låneaftalen anvendt til indfrielse af et eksisterende lån nummer -955 på 33.460,72 kroner. Klageren har oplyst, at lån -955 var en forhøjelse af et lån nummer -917. Det overskydende provenu af lån nummer -143, som udgjorde 20.000 kroner (56.133,76 kroner - 2.673,04 kroner - 33.460,72 kroner = 20.000 kroner) blev indsat på en konto nummer -730 i pengeinstituttet P. Både klageren og hendes nu fraskilte ægtefælle, M, var kontohavere på konto -730.
Samme dag, den 14. september 2017, blev der med klagerens NemID endvidere oprettet et lån nummer -141 i Basisbank. Hovedstolen udgjorde 43.200,00 kroner, og stiftelsesomkostninger udgjorde 3.200,00 kroner. Låneprovenuet på 40.000 kroner blev indsat på konto -730 hos P.
På konto -730 hos P blev der efter indsættelsen af de 20.000 kroner og 40.000 kroner hævet 51.000 kroner med posteringsteksten ”Bgs virksomhedskonto”. Saldoen på konto -730 udgjorde herefter 6.920,76 kroner.
Banken har fremlagt en udskrift vedrørende sin kreditværdighedsvurdering af klageren den 14. september 2017. Heraf fremgår blandt andet:
|
Rådighedsbeløb indtastet af ansøger |
22.000,00 |
|
Samlet indkomst før skat p.a. |
288.000,00 |
|
Nettoindkomst pr. måned |
15.500,00 |
|
Ægteskabelig status |
gift |
|
Antal hjemmeboende børn |
0 |
|
Bolig |
Ejerlejlighed |
Den 9. juli 2020 blev der med medvirken fra en advokat indgået en aftale mellem klageren og M vedrørende gæld på i alt cirka 903.167,68 kroner stiftet af M i klagerens navn, herunder lån hos Basisbank. Af aftalen fremgik blandt andet:
”…
2.1
[M] anerkender ved sin underskrift på dette dokument at have stiftet gæld i [klagerens] navn med [klagerens] NEM-ID uden samtykke fra [klageren] hos følgende firmaer:
Lån hos Basisbank A/S i alt ca. kr. 48.528,33,
Lån hos Basisbank A/S i alt ca. kr. 43.352,02,
…
2.2
[M] anerkender med sin underskrift [det] fulde hæftelsesansvar for lån anført under pkt. 2.1
[M] accepterer med sin underskrift, at der med kreditors accept kan ske debitorskifte for lån anført ovenfor således, at de overføres til [Ms] navn.
2.3
Idet det ikke kan afvises, at en del af ovenstående beløb også er kommet [klageren] til gode aftales det, at [klageren] i det indbyrdes forhold samlet skal betale i alt kr. 75.000,00. Beløbet tillægges ikke renter.
[M] anerkender at være pligtig til at betale kr. 903.167,68 fratrukket 75.000,00.
Skyldigt beløb i alt kr. 828,167,68
2.4
[M] bekræfter at have overført beløb fra [klagerens] konto til sin firmakonto for at nedbringe den gæld i firmaet, som [M] ville hæfte personligt for.
…”
Den 7. september 2020 skrev klagerens advokat blandt andet følgende i en mail til banken:
”…
Jeg skriver som repræsentant for [klageren], der er debitor på lånene nævnt i emnefeltet til denne mail.
Lånene er imidlertid optaget uden hendes vidende og accept af hendes tidligere ægtefælle.
Dette forhold er politianmeldt og er ikke mindst vedstået af hendes tidligere ægtefælle.
For at gøre en lang historie kort, så er det min opfattelse, at de pågældende lån ikke burde være ydet. Herunder, at der ikke har fundet en egentlig kreditvurdering sted og fordi [klageren] på långivningstidspunktet ikke var kreditværdig – det vil vi formelt set gerne klage over. Vi tager også forbehold for, at låneaftalen i sin helhed afviger fra gældende krav.
…”
Parternes påstande
Den 13. september 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Basisbank skal principalt frafalde ethvert krav mod hende og tilbagebetale alle beløb, som er indbetalt fra hendes konto, subsidiært anerkende, at lånene er ugyldige og tilbagebetale alle beløb, som er indbetalt fra hendes konto.
Basisbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun ikke bør hæfte for lånene, som blev optaget af M uden hendes accept og vidende. M har endvidere forfalsket fuldmagter og korresponderet med banken på hendes vegne. M har vedstået den kriminelle handling, som er blevet politianmeldt.
Banken har forsømt at foretage den lovpligtige kreditværdighedsvurdering, jævnfør kreditaftalelovens § 7 C. Dette blev gjort gældende over for banken ved hendes advokats mail af 7. september 2020 og i klagen til Ankenævnet samme måned. Den af banken fremlagte udskrift dokumenterer ikke, at der blev foretaget fyldestgørende kreditværdighedsvurdering. Der er tilsyneladende indtastet nogle tilfældige tal, som på trods af åbenlyse mangler har dannet grundlag for långivningen. Blandt andet fremgår et rådighedsbeløb på 22.000 kroner på baggrund af en nettoindkomst på 15.500 kroner.
Der blev knyttet en "tryghedsforsikring" til lånene uden, at dette hidrører fra nogen falsk accept på vegne af hende.
I lighed med mange andre familier i Danmark havde hun overgivet ansvaret for den daglige økonomi til sin mand, M. Efter flere års samliv begyndte hun at modtage rykkerskrivelser fra kreditorer, som hun ikke kendte til. M holdt hende hen og forklarede, at der måtte være tale om navneforveksling. Hun opdagede dog, at M havde optaget adskillige lån i hendes navn ved at anvende hendes NemID. Pengene var gået til Ms spillegæld. Lånene blev indsat på deres fælles konto, men blev efterfølgende overført til Ms konto.
I juni 2019 gik det op for hende, hvad der var sket, Hun fraflyttede straks deres fælles bolig og indsendte begæring om skilsmisse, som blev bevilget i august 2019.
Hun har ikke handlet ansvarspådragende ved at lade sin ægtefælle, M, stå for betalinger og anden økonomisk håndtering i ægteskabet, hvor der var formuefællesskab.
Hun har ikke erkendt låneoptagelsen ved at afdrage på gælden.
Indsigelsen om manglende kreditværdighedsvurdering er ikke forældet. Hun har ikke haft mulighed for at kende til låneoptagelserne før 2019 og har derfor ikke kunnet fremsætte krav om at se dokumentation for kreditværdighedsvurderingen på et tidligere tidspunkt.
Klagen er omfattet af Ankenævnets kompetence og bør ikke afvises.
Basisbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle eller træffe afgørelse i sagen. Den kompetence henhører under de almindelige domstole. Det følger af Ankenævnets vedtægters § 2, at Ankenævnet behandler klager over pengeinstitutter. Nærværende sag er ikke en klage over Basisbank. Sagen handler i realiteten om, hvorvidt klageren har været udsat for identitetstyveri/handlet erstatningspådragende, hvilken vurdering alene bør finde sted ved de almindelige domstole, hvor sagen kan blive belyst blandt andet via forklaringer afgivet under strafansvar.
Det følger også af Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet skal afvise at behandle en klage, hvis ”klagen på grund af dens principielle juridiske karakter, usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomme faktiske oplysninger eller af andre særlige grunde ikke skønnes egnet til behandling i Ankenævnet ”.
Det er i overensstemmelse med Ankenævnets praksis at afvise lignende sager.
Klageren har ikke forklaret, hvordan et misbrug af hendes NemID skulle have været muligt, og en fastlæggelse af hændelsesforløbet vil kræve en bevisførelse samt parts- og vidneforklaringer, som ikke kan foretages for Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Basisbank anført, at klageren selv har optaget lånene. Klageren har under sagen fremlagt dokumentation for lånoptagelserne, samt at lånene er underskrevet med klagerens NemID, hvor der er benyttet bruger -ID, adgangskode og nøgle fra nøglekort.
Lånene blev optaget over en længere årrække. Det første lån blev optaget den 28. december 2015, og det andet lån blev optaget den 14. september 2017. Det ene lån er derudover omlagt to gange. I alle tilfælde er lånene/omlæggelsen af lånene godkendt og underskrevet ved brug af klagerens NemID.
Det er usandsynligt, at tredjemand skulle have held med flere gange over en årrække at gætte tre ukendte sikkerhedskomponenter (bruger -ID, adgangskode og nøgle fra nøglekort).
Lægges det ikke til grund, at lånene blev optaget af klageren, gøres det gældende, at lånene alene kan have været optaget ved hendes udlevering af sine oplysninger eller kompromitterende opbevaring heraf.
Klageren har ved at overlade sine NemID-oplysninger til tredjemand handlet erstatningspådragende, og hæfter derfor også af den grund for bankens tilgodehavende.
Derudover har klageren løbende afdraget på lånene. Ved sine løbende afdrag – og uden at fremkomme med indsigelser i øvrigt – har klageren erkendt lånoptagelserne.
Klageren har haft vinding ved lånoptagelserne.
Banken foretog en kreditværdighedsvurdering af klageren, jævnfør den fremlagte udskrift.
Det påhviler klager at dokumentere, at lånet med en iagttagelse af kreditaftalelovens § 7 C ikke burde være blevet bevilget, og klageren har ikke løftet denne bevisbyrde.
Formålet med at foretage en kreditværdighedsvurdering er at vurdere om låntageren vil være i stand til at betale de forudsatte afdrag på kreditbeløbet. Den omstændighed, at klageren har afdraget over en lang periode understøtter, at hun var i stand til at afdrage på lånet som forudsat i låneaftalen.
Dertil kommer, at det skøn, som indklagede har foretaget i forbindelse med kreditvurderingen, var rimeligt og under alle omstændigheder ikke udtryk for en grov tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 C.
Klageren kunne og burde have opdaget et angiveligt misbrug ved løbende at kigge på sine kontoudskrifter, årsopgørelser mv. Klageren har også fået rentefradrag for låneoptagelserne.
Ankenævnets bemærkninger
Den 14. september 2017 blev der med klagerens NemID foretaget en forhøjelse af et eksisterende lån og oprettet et nyt lån i Basisbank. Provenuet af låneforhøjelsen og låneoprettelsen, som udgjorde i alt 60.000 kroner, blev overført til klagerens og hendes daværende ægtefælles konto i et andet pengeinstitut. På fælleskontoen blev der hævet 51.000 kroner med posteringsteksten ”Bgs virksomhedskonto”, hvorefter saldoen på kontoen udgjorde 6.920,76 kroner.
Klageren har gjort indsigelse mod at hæfte for lånene. Klageren har anført, at lånene blev optaget ved hendes daværende ægtefælles misbrug af hendes NemID, og at banken i forbindelse med låneoptagelserne ikke opfyldte sin pligt til at foretage kreditværdighedsvurdering, jævnfør kreditaftalelovens § 7 C.
Ankenævnet finder, at en afgørelse af sagen forudsætter forklaring fra parterne og eventuelle vidner, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.
Ankenævnet afviser derfor klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3. nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.