Spørgsmål om, hvorvidt aftale om frigivelse af kautionister var indgået, og om pengeinstituttets fordeling af provenu ved salg af pantsat ejendom på to kreditter.
| Sagsnummer: | 158/1996 |
| Dato: | 15-10-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - forhold til pant
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om, hvorvidt aftale om frigivelse af kautionister var indgået, og om pengeinstituttets fordeling af provenu ved salg af pantsat ejendom på to kreditter. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved kreditkontrakt af 23. juli 1993 ydede indklagedes Faxe Ladeplads afdeling S og og dennes ægtefælle D en forhøjelse af en kredit (nr. -873) med 225.000 kr. til i alt 340.000 kr. Kreditten, hvis maksimum skulle nedbringes med 3.000 kr. om måneden, var sikret ved et ejerpantebrev på 200.000 kr. i S's ejendom samt kaution begrænset til 100.000 kr. fra S's mor.
S havde yderligere en kassekredit med et maksimum på 50.000 kr. (nr. -363). Til sikkerhed for denne kredit havde indklagede håndpant i en livspolice på 26.840 kr. deponeret af D. Ved kautionsdokument af 3. maj 1989 havde klager 1, som er D's far, samt klager 2 påtaget sig kaution for S "til sikkerhed for betaling af enhver skyld i henhold til lånet/kreditten".
I forbindelse med, at S og D i efteråret 1994 blev separeret, skulle S sælge sin ejendom. I forbindelse hermed gav afdelingen tilsagn om at ville frigive ejerpantebrevet på 200.000 kr. mod at modtage 350.000 kr. af provenuet ved salget.
D har oplyst, at han omkring november 1994 meddelte afdelingsbestyreren, at han havde fundet en køber til S's ejendom. Ifølge D aftaltes det, at der i forbindelse med handelen ville blive betalt de af S skyldige beløb på lånene, i alt og max. 350.000 kr., hvilket ville indebære, at såvel låntagerne som kautionisterne ville blive frigjort over for indklagede. Saldiene på kreditterne udgjorde pr. 25. november 1994 henholdsvis 272.238,81 kr. og 56.803 kr.
Af skødet vedrørende ejendomshandelen fremgår bl.a.:
"Pr. overtagelsesdagen indfrier køber sælgers
kr. 350.000."
Af engagementsoversigt fremsendt til købernes advokat den 2. januar 1995 fremgår det, at saldoen pr. 31. december 1994 udgjorde 51.345,22 kr. på konto -363 og 316.833,96 kr. på konto -873. Maksimum for de to kreditter var angivet til henholdsvis 50.000 kr. og 300.374,08 kr. S.d. fremsendte købers pengeinstitut 350.000 kr. til indklagede. Af checkslippen fremgår:
"[Køber] køber [S's ejendom] Under forudsætn. af [købers adv.] modtager ejerpantebrev kr. 200.000,- i kvitt. stand fremsender vi hermed check stor kr. 350.000,- til opfyldelse af ovenn. handel."
Indklagede har oplyst, at beløbet blev anvendt til indfrielse af kredit nr. -873, og at restbeløbet blev indsat på kredit nr. -363. Denne kredits maksimum blev herefter nedskrevet til 20.000 kr.
Ejerpantebrevet på 200.000 kr. blev frigivet, og indklagede meddelte S's mor, at hendes kautionsforpligtelse var bortfaldet.
Ifølge indklagede blev kredit nr. -363 videreført som hidtil, men med det nu nedskrevne maksimum på 20.000 kr.
Ifølge indklagede kom kreditten i overtræk i begyndelsen af 1996, og ved skrivelse af 8. januar 1996 anmodede indklagede S om inden 7 dage at indbetale et overtræk på 1.622,72 kr.
Ved skrivelse af 6. marts 1996 anmodede indklagede klagerne om at indbetale restancen på kreditten, som nu udgjorde 1.747,72 kr.
Klagerne har ved klageskema af 14. april 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at friholde dem for deres kautionsforpligtelser.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede har tilladt en overskridelse af kassekredit nr. -873, hvorfor der ved indbetalingen af 350.000 kr. ikke var tilstrækkelige midler til indfrielse af kassekredit nr. -363. D aftalte med indklagede, at S's lån skulle indfries i forbindelse med hushandelen ved indbetaling af 350.000 kr. Dette indebar, at de blev frigjort over for indklagede. Indklagede har ikke orienteret dem om overtræk på kassekreditten. De blev først kontaktet i marts 1996. Sælger opnåede et provenu på 75.000 kr. ved handelen, uden at indklagede krævede restgælden betalt. De to kreditter er nævnt i skødet, fordi det mellem indklagede og D var aftalt, at indbetalingen af 350.000 kr. skulle indfri disse kreditter med det formål, at de blev fritgjort for kautionen.
Indklagede har anført, at man hverken mundtligt eller skriftligt har givet udtryk for eller accepteret, at indbetalingen af 350.000 kr. var til fuld og endelig indfrielse af mellemværendet med S. I perioden frem til salget af ejendommen blev det flere gange oplyst såvel S og D som deres advokater, at restengagementet ville blive ca. 18.000 kr., som klagerne fortsat hæftede for. Indklagede har ikke frigivet hverken S eller klagerne for deres forpligtelser. Indklagede kunne ikke forhindre udbetaling af et provenu på 75.000 kr. til S, idet pantet i ejendommen kun udgjorde 200.000 kr. Indklagede havde ikke indflydelse på teksten i skødet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der mellem indklagede og D blev indgået aftale om, at begge de omhandlede kreditter skulle anses for indfriede ved indbetaling af 350.000 kr. hidrørende fra salget af S's ejendom, uanset om den samlede restgæld måtte overstige dette beløb. Indklagede findes heller ikke i forhold til klagerne at have været uberettiget til at acceptere et overtræk på kreditten med et oprindeligt maksimum på 340.000 kr. eller til primært at anvende det indbetalte beløb på 350.000 kr. til indfrielse af denne kredit. Det bemærkes herved, at ejerpantebrevet på 200.000 kr. alene var pantsat til sikkerhed for denne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.