Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Boligsparekontrakt. Modregning. Udlån, misligholdelse, opsigelse.

Sagsnummer: 637/1993
Dato: 16-06-1994
Ankenævn: Niels Waage, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Allan Pedersen
Klageemne: Modregning - boligsparekontrakt
Boligsparekontrakt - modregning
Ledetekst: Boligsparekontrakt. Modregning. Udlån, misligholdelse, opsigelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: IF SD
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Efter at indklagede ved skrivelse af 14. juni 1993 havde rykket klageren og dennes søster for restancen på et lån, anførte indklagede i skrivelse af 6. juli 1993 til klageren og søsteren:

"Da ovennævnte restance [på 4.737 kr.] trods påkrav endnu ikke er indbetalt, beklager vi at måtte meddele Dem, at såfremt beløbet ikke er indbetalt inden 14 dage fra dato, vil Deres samlede engagement med banken uden yderligere varsel blive overgivet til retslig inkasso."

Den 30. juli 1993 opgjorde indklagede en af klageren den 1. februar 1991 oprettet boligsparekontrakt og overførte indeståendet, ialt 15.979,42 kr. inkl. renter, til klagerens lån. Indklagede har oplyst, at minimumsindbetalingerne på boligsparekontrakten var foretaget. Ved skrivelse af 13. august 1993 fra klagerens advokat protesterede denne mod opgørelsen af boligsparekontrakten dog således, at klageren var indforstået med, at restancen på lånet blev inddækket med midler fra boligsparekontrakten. Indklagede fastholdt modregningen.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genoprette boligsparekontrakten med fradrag af lånets restance på 2.737 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han ikke har modtaget nogen opsigelse af lånet, men alene underretning om lånets restance. Boligsparekontraktens indestående i sin helhed kan ikke anvendes til nedbringelse af lånet, idet alene restancen kan dækkes på denne måde.

Indklagede har anført, at det af skrivelsen af 5. juli 1993 fremgår, at hele lånebeløbet vil blive overgivet til inkasso uden yderligere varsel, såfremt restancen ikke indbetaltes inden 14 dage. Lånet var derfor opsagt, og modregningsbetingelserne opfyldt den 30. juli 1993. Indklagede har videre anført, at § 7 i lov om boligsparekontrakter blev ophævet ved lov om ændring af lov om boligsparekontrakter og forskellige skatte- og afgiftslove af 30. juni 1993. Indestående på en boligsparekontrakt er herefter ikke længere beskyttet mod udlæg, udpantning eller arrest i det indbetalte beløb, og der er således også adgang til at foretage modregning, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Indklagede har i denne sag foretaget modregning den 30. juli 1993, altså efter at forbudet var ophævet.

Ankenævnets bemærkninger:

Det er ubestridt, at klagerens boligsparekontrakt på tidspunktet for indklagedes modregning den 30. juli 1993 var opfyldt, og at klageren således var berettiget til at opnå statspræmie i forbindelse med dokumenterede præmieberettigede udgifter. Ankenævnet finder, at indklagede ved at ophæve klagerens boligsparekontrakt fratog klageren dennes mulighed for at opnå statens præmie. Indklagede bør derfor genoprette ordningen. Klageren har tilkendegivet, at han kan tiltræde, at lånets restance blev betalt med midler fra boligsparekontrakten, hvorfor det bestemmes, at der alene skal ske tilbageførsel af modregningen for så vidt angår differencen mellem indeståendet pr. 30. juli 1993 og restancebeløbet, d.v.s. 11.242,42 kr. Herefter

Indklagede bør inden fire uger tilbageføre modregningen for så vidt angår 11.242,42 kr. og genoprette klagerens boligsparekontrakt for dette beløb med valør 30. juli 1993.Klagegebyret tilbagebetales klageren.