Indsigelse om mangelfuld rådgivning vedrørende ændringer af en kredit
| Sagsnummer: | 392/2017 |
| Dato: | 14-02-2019 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Rådgivning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning vedrørende ændringer af en kredit |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelser om mangelfuld rådgivning vedrørende ændringer af en kredit.
Sagens omstændigheder
Ved kreditaftale af 10. august 2011 oprettede klageren og dennes ægtefælle, H, i Nykredit Bank en kredit på 250.000 kr., der var en såkaldt Friværdikonto. Til sikkerhed for kreditten fik banken pant i en fast ejendom, som tilhørte klageren og H. Etableringsomkostningerne udgjorde i alt 13.200 kr. Af kreditaftalen fremgik endvidere blandt andet:
”…
Kreditten er gældende indtil 31.07.2041. …
…
… Rente og omkostninger er variable og fastsættes til enhver tid af Nykredit Bank, Jf. Nykredit Banks Almindelige bestemmelser for lån og kreditter.
Udlånsrenten er for tiden 4,000 % om året og tilskrives kreditten hvert kvartal, …
Provisionen er for tiden 0,500 % om året. …
…
Samtlige vilkår for kreditten, herunder f.eks. rente og afvikling genforhandles første gang den 31-07-2021. Hvis der ikke på dette tidspunkt er opnået enighed om vilkårene for kreditten, kan Nykredit Bank bringe kreditten til ophør med aftalt opsigelsesvarsel. Dette gælder uanset aftalt løbetid på kreditten.
Nykredit Bank kan opsige kreditaftalen med 3 måneders varsel … Ved Nykredit Banks opsigelse har jeg krav på en saglig begrundelse.
…
… Nykredit Bank kan … forhøje variable rentesatser på udlån med 1 måneds varsel, hvis
- markedsmæssige forhold begrunder en ændring for én eller flere kontotyper, fx på grund af konkurrencemæssige forhold i indland og udland,
- Nykredit Bank ændrer sin generelle rente og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen.
Nykredit Bank kan … forhøje variable rentesatser på udlån med 3 måneders varsel, hvis - Der er sket væsentlige ændringer i den forretningsmæssige forbindelse med banken, fx i omfanget af engagementet med banken eller i de individuelle forhold, som blev lagt til grund for dine rentevilkår. …
…”
Banken har oplyst, at klageren var såkaldt Plus kunde, og at bankens generelle rentespænd på friværdikonti for Plus kunder var 2,50 % - 5,50 % p.a.
Ved et brev af 2. marts 2015 til klageren oplyste banken, at den med virkning fra den 8. juni 2015 ”introducerer Nykredit BoligBank”. Dette ville medføre, at rentesatsen på klagerens og H’s friværdikonto ville blive forhøjet fra 4,25 % p.a. til 6,50 % p.a. Provisionssatsen var uændret 0,50 % af kreditmaksimum.
Klageren har anført, at han og H på grund at rentestigningen valgte hurtigst muligt at nedbringe kreditten for at formindske renteudgiften. I november 2015 fik de oplyst, at en eventuel nedskrivning af kreditmaksimum kostede et gebyr på 300 kr. I løbet af 2016/17 afviklede de kreditten. Den 2. august 2017 blev der aftalt et telefonmøde om deres muligheder med kontoen, men banken ringede ikke som aftalt. Han ringede til banken, som nu oplyste, at gebyret for nedskrivning af maksimum udgjorde 9.000 kr., hvilket han fandt urimeligt. Efter nogen diskussion indvilgede kunderådgiveren i at undersøge nærmere og ringe tilbage, hvilket ikke skete. Den 11. august 2017 ringede han igen til banken for at rykke for et svar. Den pågældende kunderådgiver mente nu, at nedskrivning af maksimum kostede 3.500 kr., men samtalen endte med en ny aftale om at banken skulle ringe tilbage, hvilket ikke skete.
Klageren har videre anført, at han – da banken fortsat ikke svarede – ringede til banken den 21. august 2017 for at tale med en klagevejleder. Han blev da stillet om til en privatkundechef. De aftalte, at han ville få et skriftlig svar via mail fra kunderådgiveren. Senere samme dag modtog han en mail fra kunderådgiveren om, at gebyret var 1.500 kr. Efter nogle overvejelser svarede han den 24. august 2017, at han og H havde valgt at opsige og lukke friværdikontoen, og at de gerne ville informeres om forløbet af dette. Den 29. august 2017 svarede kunderådgiveren, at han ville sørge for at igangsætte det nødvendige. Denne skriftlige aftale viste sig efterfølgende ikke at holde. Derfor sendte han den 2. oktober 2017 en ny mail til privatkundechefen med en klage over bankens misligholdelse og en besked om, at han og H anså ethvert kundeforhold med Nykredit Bank som ophørt med virkning fra den 29. august 2017.
Klageren har fremlagt de omtalte e-mails under klagesagen.
Ved en e-mail af 7. oktober 2017 anmodede klageren privatkundechefen om at kvittere for modtagelsen af e-mailen af 2. oktober 2019. Ved en e-mail af 9. oktober 2017 til klageren kvitterede privatkundechefen for e-mailen og meddelte, at den var videresendt til en kundechef, som havde ”lovet at tage den videre herfra”.
Klageren har anført, at der herefter ikke skete noget.
Den 27. november 2017 indgav klageren en klage over Nykredit Bank til Ankenævnet med påstand om kompensation for betalt provision, 0,5 % af 250.000 kr., fra den 29. august 2017.
Ved en e-mail af 4. januar 2018 til klageren og H beklagede banken ”den usikkerhed, som I har oplevet med det sagsforløb, som I beskriver.” Banken stillede samtidig tre løsningsforslag:
1) lukning af kreditten med virkning fra den 24. august 2017 uden gebyr og provision,
2) gebyrfri nedskrivning af kreditmaksimum til ønsket størrelse
3) omlægning af kreditten til et prioritetslån med en pålydende rente på for tiden 1,1965 %
Den 7. januar 2018 indsatte banken i alt 630,14 kr. på friværdikontoen. Beløbet svarede til provision på friværdikontoen for andet halvår af 2017.
Ved en e-mail af 11. januar 2018 afviste klageren og H løsningsforslagene.
Klageren fastholdt klagen i Ankenævnet.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Bank skal tilbagebetale etableringsomkostningerne på 13.200 kr.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken som følge af systematisk aftalebrud bør tilbageføre etableringsomkostningerne for friværdikontoen.
Han og H har ingen tillid til banken og forventer ikke at få en fair behandling.
Ifølge kreditaftalen kunne friværdikontoen opsiges uden varsel. Banken fik deres opsigelse ved e-mailen af 24. august 2017. Efterfølgende blev der fortsat opkrævet provision af kontoen, hvilket var uberettiget.
Siden august 2017 er de blevet holdt hen med aftalebrud, dårlig rådgivning, aftale om at ringe tilbage som ikke holdes og ingen svar på henvendelser.
Det var respektløst, at banken undlod at følge op på deres henvendelser. Derfor er yderligere henvendelse for deres vedkommende ophørt.
Kreditaftalen var gældende til 2041. I kredittens løbetid havde banken ansvar for at yde relevant rådgivning.
De uacceptable forhold førte til opsigelse af kreditten. Han har derfor rejst krav om tilbagebetaling af etableringsomkostninger til dækning af omkostninger ved bankskifte.
Nykredit Bank har anført, at det er beklageligt, at klageren har haft en dårlig kundeoplevelse.
Banken har efter modtagelsen af klagen valgt per kulance at nedskrive trækningsretten uden at opkræve gebyr, og klageren er blevet stillet som om nedskrivningen var gennemført i august 2017.
Klageren er ikke berettiget til at få refunderet etableringsomkostningerne, idet banken ikke er enig i, at der er sket aftalebrud.
Ankenævnets bemærkninger
I 2011 oprettede klageren og dennes ægtefælle, H, i Nykredit Bank en kredit på 250.000 kr., der var en såkaldt Friværdikonto. Til sikkerhed for kreditten fik banken pant i en fast ejendom, som tilhørte klageren og H. Renten var variabel for tiden 4 % om året. Endvidere påløb der provision på for tiden 0,5 % om året af kreditmaksimum.
Den 2. marts 2015 varslede banken, at rentesatsen med virkning fra den 8. juni 2015 ville blive forhøjet fra 4,25 % p.a. til 6,50 % p.a. Provisionssatsen var uændret.
Klageren og H gjorde ikke indsigelse mod rentestigningen, men valgte i stedet at nedbringe gælden for derved at mindske renteomkostningerne.
Klageren og H ønskede endvidere at få nedsat kreditmaksimum for at mindske provisionsomkostningerne, hvilket imidlertid var forbundet med gebyr.
Banken er under klagesagen fremkommet med tre løsningsforslag vedrørende kreditten, og banken har refunderet provision for andet halvår af 2017.
Ankenævnet finder, at banken herved har stillet klageren og H som om, at de på fyldestgørende måde var blevet rådgivet ”om deres muligheder med kontoen”, jf. det af klageren anførte om aftalen af 2. august 2017 om et telefonmøde, herunder vedrørende nedskrivning af kreditmaksimum eller opsigelse pr. den 24. august 2017.
Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag for at pålægge banken at refundere etableringsomkostningerne på i alt 13.200 kr.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.