Spærring af provenu ved salg af ejerlejlighed efter krav fra den ene af to fraseparerede ægtefæller, der ejede lejligheden i lige sameje.
| Sagsnummer: | 13 /2006 |
| Dato: | 04-05-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Deponering - øvrige spørgsmål
Skødedeponeringskonto - frigivelse |
| Ledetekst: | Spærring af provenu ved salg af ejerlejlighed efter krav fra den ene af to fraseparerede ægtefæller, der ejede lejligheden i lige sameje. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes spærring af provenuet ved salget af en fællesejet ejerlejlighed efter krav fra klagerens fraseparerede ægtefælle.
Sagens omstændigheder.
Klageren og dennes daværende samlever, H, købte en ejerlejlighed af H's forældre.
Klageren og H blev efterfølgende gift, men ægteskabet varede kun få måneder, og parret blev i foråret 2003 separeret ved dom. Ejerlejligheden blev sat til salg og solgt med overtagelse den 1. januar 2004 for en kontantpris på 545.000 kr.
På overtagelsesdagen blev købesummen indsat på en deponeringskonto hos indklagede med klageren og H som kontohavere. H's advokat havde forinden ved skrivelse af 22. december 2003 til indklagede betinget sig, at provenuet blev indsat "og forbliver på spærret konto indtil der foreligger en endelig afgørelse om de økonomiske mellemværender".
Ved transporterklæring af 22. januar 2004 gav klageren en tredjemand transport til sikkerhed i sit tilgodehavende i forbindelse med ejerlejlighedssalget. Transporten blev noteret af indklagede.
Den 10. juni 2004, hvor handlen var ved at være afsluttet, meddelte indklagede henholdsvis klagerens og H's advokat, at indeståendet på deponeringskontoen ville forblive spærret, indtil man fra begge havde modtaget enslydende ordrer på, hvordan provenuet skulle fordeles.
Ved skrivelse af 30. juni 2004 sendte den berigtigende advokat en kopi af endeligt anmærkningsfrit tinglyst skøde til indklagede. Af skrivelsen fremgår bl.a.: "Jeg vil foreslå, at de sikrer Dem accept fra sælgerne og disses forældre og advokater forinden opsplitning af fælles konti".
Ved skrivelse af 2. juli 2005 meddelte H's advokat indklagede, at provenuet skulle "forblive spærret indtil bodeling har fundet sted". Indklagede afslog en samtidig anmodning om at forhøje rentesatsen på deponeringskontoen, som var på 1 %.
Ved skrivelse af 24. november 2005 til indklagede gjorde klageren via sin advokat indsigelse mod spærringen, der fortsat ikke var ophævet. Det blev anført, at der ikke var tale om et fællesbo i ægtefælleskiftelovens forstand, da begge parters bodele var negative. Klageren forbeholdt sig renter efter renteloven fra det tidspunkt, hvor indklagede burde have frigjort indeståendet.
Indklagede forelagde skrivelsen for H's advokat, som ved skrivelse af 28. november 2005 fastholdt kravet om spærring. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Parterne har ikke skiftet. Det spærrede beløb tilhører [H] og skal derfor forblive spærret, indtil en deling har fundet sted. Da [klageren] tilsyneladende ikke er interesseret i at få boet delt forligsmæssigt, vil jeg i den nærmeste fremtid ansøge om fri proces til anlæggelse af sag ved skifteretten, således at denne del af sagen kan blive afsluttet."
Parternes påstande.
Den 18. januar 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frigive indeståendet på skødedeponeringskontoen med 50 % til hver af parterne og med tillæg af procesrente.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ikke er berettiget til at tilbageholde købesummen efter krav fra H.
Han og H har været separeret i næsten tre år, og begge parters bodele er negative.
I forbindelse med købet af lejligheden har der verseret en retssag med H's forældre, der har modtaget det beløb, som han i den forbindelse blev pålagt at betale.
Delingen af fællesbo er ikke blevet indbragt for skifteretten, og da begge parters bodele er negative, vil sagen heller ikke kunne behandles.
Det er fra H's side gjort gældende, at han i forbindelse med deres samliv - særligt forud for ægteskabet - skulle være hende et beløb skyldigt. Kravet er grundløst, og H har ikke foretaget noget retsskridt vedrørende sit påståede krav. H ønsker formentligt blot at opretholde spærringen med henblik på at genere ham.
Som følge af den manglende frigivelse har han været nødsaget til at optage lån.
Indklagede har anført, at man er berettiget til at nægte udbetaling fra kontoen, indtil der mellem parterne er enighed herom.
Fra parternes advokater har man flere gange modtaget modstridende instrukser. Man har derfor ikke uden risiko for et eventuelt sagsanlæg kunnet udbetale fra kontoen.
Kontoens indestående kunne have været deponeret i henhold til deponeringsloven, idet der på baggrund af parternes uenighed er tvivl om, hvem der er rette fordringshaver.
Da klagerens andel af indeståendet er transporteret til tredjemand, kan klagerens påstand om 50 % af beløbet til hver af parterne ikke efterkommes i forbindelse med frigivelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren og H, der begge er kontohavere på den konto, på hvilken provenuet hidrørende fra salget af deres ejerlejlighed indestår, har givet indklagede modstridende instrukser om, hvorledes der skal forholdes med indeståendet. Ankenævnet finder derfor, at indklagede på grund af tvivl om, hvem der er rette fordringshaver, er berettiget til at opretholde spærringen af kontoen, indtil dette spørgsmål ved aftale eller retsafgørelse er afklaret i forholdet mellem klageren og H.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.