Tab ved investeringer. Omkostninger som følge af manglende betaling af regning.
| Sagsnummer: | 52/1997 |
| Dato: | 27-05-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Leif Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Terminsforretninger - rådgivning Betalingsservice - undladt betaling |
| Ledetekst: | Tab ved investeringer. Omkostninger som følge af manglende betaling af regning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved klageskema af 6. februar 1997 har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på principalt 150.000 kr., subsidiært et mindre beløb. Kravet vedrører tab ved valutaterminsforretninger og investeringer i aktier samt omkostninger som følge af manglende betaling af en regning via betalingsservice.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
I
Den 30. september 1992 udtrådte klageren af en investeringsaftale med indklagede om valutaterminsforretninger med en ramme på 2.000.000 kr. Resultatet af forretningerne fra 16. december 1991 til klagerens udtræden blev den 2. oktober 1992 opgjort til et underskud på 40.090 kr.
Af en etårig investeringsaftale om valutatermins- og valutaoptionsforretninger mellem klageren og indklagede underskrevet den 20. februar 1992 fremgår bl.a.:
"7. [Indklagedes] løbende køb og salg af valutatermins- og valutaoptionsforretninger foretages efter bedste skøn. [Indklagede] kan ikke gøres ansvarlig for fejlskøn eller fejldisponering.
.......
8. [Klageren] er blevet gjort opmærksom på, at investering i valutatermins- og valutaoptionsforretninger medfører en risiko for tab."
Klageren har anført, at indklagede primo 1991 opfordrede ham til indgå valutaterminsforretninger. Indklagede oplyste, at det var den rene guldgrube, og at ingen kunder hidtil havde tabt penge herved. Han indgik den første aftale den 20. februar 1991. Selv om der efter kort tid opstod tab på forretningerne, opfordrede indklagede ham til at fortsætte. Ved lukningen den 30. september 1992 var hans samlede tab på investeringen ca. 70.000 kr., idet han på forretninger, der lå forud for opgørelsen af 2. oktober 1992, havde tabt ca. 30.000 kr.
Indklagede har anført, at klageren blev orienteret om den risiko for tab, der var forbundet med investeringen, hvilket også fremgår af investeringsaftalen. Klageren har ved passivitet fortabt sin ret til at gøre et eventuelt krav gældende.
II
I 1989 købte klageren garantbeviser for 200.000 kr. i en sparekasse, der senere er fusioneret med indklagede. Ved sparekassens omdannelse til aktieselskab i 1990 blev garantbeviserne omlagt til 754 stk. aktier i sparekassen, som klageren købte til kurs 265. I 1991 solgte klageren 90 stk. aktier til kurs 300.
I forbindelse med sparekassens fusion med indklagede blev aktiebeholdningen i oktober 1991 omlagt til aktier i indklagede. Den 19. november 1991 købte klageren yderligere 90 stk. aktier i indklagede.
Klageren solgte aktiebeholdningen i 1992.
Klageren har anført, at den daværende sparekasse i 1988 anbefalede ham at investere provenuet fra en ejendomshandel i garantbeviser i stedet for at indfri et pantebrev i sin nyerhvervede ejendom. Købet at aktier for garantindskuddet ved sparekassens omdannelse til aktieselskab skete også på sparekassens anbefaling. Som følge af ombytningen af aktierne ved sparekassens fusion med indklagede blev han pålignet ekstra skat på ca. 19.000 kr., hvilket indklagede havde undladt at orientere ham om. Efter salget af aktierne i 1992 har han beregnet sit tab ved investeringen til ca. 80.000 kr.
Indklagede har anført, at klageren måtte vide, at investering i aktier indebar en risiko for tab, og at klageren måtte bære denne risiko. Klageren har ved passivitet fortabt sin ret til at gøre et eventuelt krav gældende.
III
Klageren har anført, at indklagede i maj 1992 undlod at ekspedere en regning, der skulle betales via betalingsservice. Som følge af den manglende betaling blev han påført en udgift på 1.500 kr. i sagsomkostninger.
Indklagede har anført, at man ikke er i besiddelse af noget materiale herom. Klageren har ikke siden efteråret 1992 rettet henvendelse om sagen, og har derfor ved passivitet fortabt retten til at gøre et eventuelt krav gældende.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes deltagelse i valutaterminsforretninger og investering i aktier har begået ansvarspådragende fejl. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte bære risikoen herfor.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet det heller ikke godtgjort, at indklagede har begået en ansvarspådragende fejl ved manglende betaling af en regning for klageren i maj 1992.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.