Afgørelse

Krav om erstatning for tab på investeringer i aktier.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på aktieinvesteringer foretaget efter rådgivning fra indklagede.

Sagens omstændigheder.

I november 2000 blev klageren kunde hos indklagede.

I maj 2001 anmodede klageren om rådgivning i forbindelse med investering af 250.000 kr. i aktier. Klageren oplyste, at han havde tabt ca. 300.000 kr. på investering i en enkelt aktie via et andet pengeinstitut, og at han havde en obligationsbeholdning på ca. 600.000 kr. Indklagede påpegede det uheldige i kun at investere i én aktie, da det er vigtigt, at der er en vis spredning af risikoen. Indklagede foreslog derfor, at klageren investerede de 250.000 kr. i fem forskellige aktier. Da klageren havde 600.000 kr. placeret i obligationer, blev det vurderet, at der var en god fordeling mellem aktier og obligationer.

Klageren har anført, at han via indklagedes investeringsrådgivning håbede at kunne inddække noget af det tabte. På grund af det hidtidige tab ønskede han ikke selv at overvåge investeringerne. Indklagede foreslog at sprede investeringen på "sikre selskaber" og at sælge ved tab på mere end 10%, således at et eventuelt tab ville være overskueligt.

Indklagede har anført, at der ikke blev indgået nogen aftale med klageren om overvågning af investeringerne eller om salg af en eller flere af klagerens aktier ved et eventuelt tab på 10%. Der var alene tale om, at investeringsrådgiveren fortalte klageren om, at tab kunne begrænses ved, at klageren valgte en strategi med sådanne tabsbegrænsende salg. Klageren syntes, at det var en god ide.

Klageren købte for ca. 50.000 kr. aktier i hvert af selskaberne GN Store Nord, Neurosearch, TK Development og William Demant.

Aktierne i GN Store Nord blev købt den 12. juni 2001 til kurs 92,50. Den 15. juni 2001, hvor kursen var faldet til 84, købte klageren for yderligere 50.000 kr. i denne aktie.

Indklagede har oplyst, at investeringerne blev drøftet med klageren i juli 2001. Klageren var utilfreds med, at der var indtrådt kursfald på samlet ca. 16%, men besluttede at beholde aktierne i håb om på sigt at kunne sælge med lidt gevinst. Klageren fik oplyst, at én af de fire aktieposter kunne sælges til den kurs, han havde købt til, men klageren ønskede også at beholde denne aktie.

I august 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede om investeringerne, som udviste et samlet tab på ca. 170.000 kr. Klageren henviste til, at det efter hans opfattelse var aftalt, at der skulle sælges ved et tab på max 10%.

På et møde den 23. september 2002 afviste indklagede et krav fra klageren om erstatning.

Pr. den 11. november 2002 opgjorde klageren sit tab til 182.150,50 kr.

Parternes påstande.

Den 13. november 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning svarende til tabet på investeringerne med fradrag af ca. 25.000 kr. (10%).

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det på baggrund af hans tidligere tab på aktier blev aftalt, at indklagede skulle overvåge investeringerne, og at aktierne skulle sælges ved et tab på 10%. Tabsrisikoen blev således begrænset til 10%.

Han havde tillid til indklagede og fulgte indklagedes rådgivning. Samtlige aktiekøb, herunder købene af GN Store Nord i juni 2001, skete på indklagedes anbefaling.

Indklagede kontaktede ham ikke vedrørende investeringerne og fulgte således ikke op på aftalen. Investeringsrådgiveren har efterfølgende bekræftet aftalen, som imidlertid burde have foreligget på skrift.

Indklagede bør vedstå sit ansvar for den manglende overholdelse af aftalen og betale en erstatning, hvorved han stilles, som om tabet var begrænset til 10%.

Indklagede har anført, at klageren var fuldt informeret om risikoen ved investeringerne. Han traf selv alle beslutninger om køb og salg og bærer selv kursrisikoen.

Klageren tog selv beslutningen om at købe flere aktier i GN Store Nord i juni 2001, selv om de først købte var faldet med næsten 10%.

I juli 2001 valgte klageren ikke at sælge, selvom kurserne samlet var faldet med 16%.

Selvom der måtte være indgået en aftale om salg ved tab på 10%, hvilket bestrides, har klageren ved ikke at sælge juli i 2001 således selv fraveget denne.

Indklagede har på ingen måde handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede påtog sig at overvåge klagerens investeringer og at gennemføre eventuelle tabsbegrænsende salg.

Klageren traf selv beslutning om aktiekøbene og besluttede selv at beholde aktierne, selv om værdien af disse faldt mere end de 10%, som klageren havde ønsket at begrænse sit tab til.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.