Lånforsikring.
| Sagsnummer: | 646/1993 |
| Dato: | 16-06-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Forsikring - låneforsikring
|
| Ledetekst: | Lånforsikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag omhandler spørgsmål om udbetaling af en lånforsikring.
Klageren og hans ægtefælle optog i slutningen af 1979 et lån hos indklagede på 33.000 kr. Lånet blev forhøjet i 1982, 1985, 1986 og senest i 1990, hvor restgælden var ca. 205.000 kr.
Dokumenterne vedrørende forhøjelserne angiver alene klageren som debitor, ligesom han alene har skrevet under. Klagerens ægtefælle har dog medunderskrevet som debitor ved forhøjelsen i 1986. Denne forhøjelse fandt sted i forbindelse med indfrielse af ægtefællernes lån i et forsikringsselskab. En livsforsikring, der lå til sikkerhed for lånet i forsikringsselskabet, blev samtidig opsagt.
Den 1. juni 1984 etableredes en lånforsikring via indklagede. Af det fremlagte materiale vedrørende forsikringen fremgår bl.a.:
"(...)
En lånforsikring er nemlig en gruppeforsikring, der kan sikre Deres familie eller Dem ekstra tryghed dels i tilfælde af dødsfald, dels ved 2/3 invaliditet som følge af et ulykkestilfælde. Dette betyder, at der er penge til at indfri Deres lån eller kredit i [indklagede].
(...) Forsikringen tegnes af én person på det enkelte lån eller kredit, og det samlede forsikringsbeløb kan aftales op til 200.000 kr. pr. person. (...) De bestemmer selv, hvilke lån eller kreditter, De ønsker forsikret. Forsikringssummen er ved tegningen restgælden på lånet og fastsættes hver den 31.12.
Den forsikringssum, der forfalder ved gruppemedlemmets død, udbetales via [indklagede] til gruppemedlemmets dødsbo. Der kan ikke indsættes andre begunstigede end dødsboet (...)."
Forsikringstagerens navn fremgår ikke af forsikringsbeviset, idet kun lånets kontonummer er anført.
Efter ægtefællens død i 1992 rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om udbetaling af forsikringen. Dette afslog indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale forsikringsdækning på lånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at vilkårene for forsikringen må forstås således, at selve lånet er forsikret. At der kun var adgang til at tegne forsikring for én person pr. lån må have den betydning, at forsikringen udbetales i tilfælde af den ene låntagers død. Begge ægtefæller var anført som låntagere i det oprindelige gældsbrev af 1979, som senere blev forhøjet, men stadig var gældende. Ægtefællen skrev under som debitor i forbindelse med forhøjelsen i 1986. Ved indklagedes overtagelse af lånet i forsikringsselskabet, der var sikret ved gensidig livsforsikring, var det ikke deres hensigt, at forsikringsdækningen skulle bortfalde. Ægtefællerne indrettede sig i tillid til, at lånforsikringen kom til udbetaling, såfremt en forsikringsbegivenhed indtrådte for én af dem, hvilket indklagede må have indset. Såfremt dette ikke var tilfældet, burde indklagede have vejledt herom, senest ved indfrielsen af lånet i forsikringsselskabet.
Indklagede har anført, at klagerens ægtefælle i 1982 udtrådte af låneforholdet som meddebitor, hvorfor hun herefter var afskåret fra at tegne forsikringen den 1. juni 1984. Såfremt klagerens ægtefælle havde været meddebitor på lånet på tidspunktet for forsikringstegningen, ville det ikke have været muligt for hende at tegne forsikring sammen med klageren, hvilket blev fremhævet.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Niels Waage, Allan Pedersen og Bjørn Bogason - udtaler:
Da klagerens ægtefælle ikke er angivet som debitor på det dokument, hvorved lånet blev forhøjet i 1990, ligesom hun heller ikke har underskrevet dette dokument, findes det at måtte antages, at hun i hvert fald ikke var debitor på lånet siden 1990. Allerede af den grund har hun ikke været sikret ifølge forsikringsaftalen, og vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
To medlemmer - Kirsten Nielsen og Jørn Ravn - udtaler:
Ægtefællen var debitor ifølge det oprindelige lånedokument, ligesom hun underskrev på dokumentet vedrørende forhøjelsen i 1986. På denne baggrund finder vi det ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at hun ikke var debitor - i hvert fald for en del af lånebeløbet - ved sin død i 1992. Det må komme indklagede, som er den professionelle part, og som har udformet aftalen, til skade, at det ikke med fornøden sikkerhed fremgår, hvem af ægtefællerne, der var sikret ifølge forsikringsaftalen. Vi stemmer derfor for at tage klagen til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at det
Den indgivne klage tages ikke til følge.