Klage over rentestigninger på billån. Krav om rentekompensation og godtgørelse for eget tidsforbrug samt omkostninger til revisorbistand.
| Sagsnummer: | 6/2017 |
| Dato: | 10-10-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Astrid Thomas, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Udlån - rente |
| Ledetekst: | Klage over rentestigninger på billån. Krav om rentekompensation og godtgørelse for eget tidsforbrug samt omkostninger til revisorbistand. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens krav om rentekompensation på et billån og godtgørelse for eget tidsforbrug samt omkostninger til revisorbistand.
Sagens omstændigheder
Ved en købekontrakt af 27. november 2014 købte klageren hos en forhandler en bil til en kontantpris på 139.370 kr. med en udbetaling på 28.000 kr. Restbeløbet på 111.370 kr. med tillæg af etableringsomkostninger på 18.975 kr., eller i alt 130.345 kr., skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.564 kr. første gang den 1. januar 2015. Rentesatsen var variabel for tiden 2,99 % om året med månedlig rentetilskrivning. De årlige omkostninger i procent var 8,08. Købekontrakten, der var med sædvanligt ejendomsforbehold, blev transporteret til Santander Consumer Bank. Af bankens Almindelige forretningsbetingelser, der var gældende for aftalen, fremgik bl.a.:
”…
§ 3 Rente, morarente og gebyrer
[…]
Variabel rente
Referencerenten er CIBOR (3 måneder). Renten ændres uden varsel efter ændringer i CIBOR (3 måneder).
…”
I begyndelsen af 2015 henvendte klageren sig til en regnskabskonsulent, R, som ved en e-mail af 12. februar 2015 til klageren oplyste, at CIBOR 3 måneder renten i perioden 28. november 2014 - 11. februar 2015 var faldet fra 0,3050 % til -0,4250 %, svarende til 0,73 %-point. Det var R’s opfattelse, at renten på klagerens lån herefter burde udgøre (2,99-0,73) % = 2,26 % eller højst 2,685 % svarende til tillægget til CIBOR 3 måneder renten på det tidspunkt, hvor låneaftalen blev indgået (2,99 %-0,3050 % = 2,685 %).
Klageren videresendte R’s e-mail af 12. februar 2015 til banken, som i en e-mail af 24. februar 2015 til klagen svarede:
”…
Referencerenten CIBOR 3M har ikke haft udvikling akkumuleret +/- 0,05 % i perioden siden oktober 2012 helt frem til 20. januar 2015, hvor uroen omkring den danske krone tog fart.
Derfor er din rente pr. den 10. februar 2015, nedsat til 2,69 %.
…”
Ved en e-mail af 21. juni 2016 til banken rykkede klageren for oplysninger om udviklingen i CIBOR renten, da det var hans indtryk, at banken ikke havde registreret de seneste rentefald.
Ved en e-mail af 15. november 2016 sendte R på klagerens vegne en anmodning til banken om en renterefusion på 6.114 kr. Beløbet svarede til de samlede rentetilskrivninger på billånet i perioden januar 2015 - november 2016. Baggrunden for kravet var, at CIBOR rentesatsen i hele perioden samlet set havde været negativ. Kravet blev afvist af banken den 22. november 2016.
Den 6. december 2016 sendte R en regning på 2.082,50 kr. til klageren for assistance vedrørende opstilling af klage over billån.
Den 30. december 2016 indgav klageren en klage over Santander Consumer Bank til Ankenævnet.
Den 13. februar 2017 nedsatte banken pr. kulance renten på klagerens lån med 0,43 %-point med virkning fra den 11. februar 2015, hvilket udløste en renterefusion på 1.027 kr., som banken indsatte på lånet. Rentesatsen på lånet var herefter 2,26 %. Dette svarede til et rentefald på 0,73 %-point i forhold til renten på lånetidspunktet.
Banken har fremlagt en oversigt, der viser CIBOR 3 måneder renten i perioden fra lånetidspunktet, den 28. november 2014, til den 12. juli 2017. På lånetidspunktet var CIBOR 3 måneder renten 0,3050 %. Den 11. og 12. februar 2015 var CIBOR 3 måneder renten henholdsvis -0,4250 % og -0,5400 %, svarende til et rentefald i forhold til lånetidspunktet på henholdsvis til 0,73 %-point og 0,8450 %-point. Efterfølgende var rentefaldet i forhold til lånetidspunktet til stadighed mindre end 0,73 %-point. Pr. den 12. juli 2017 var rentefaldet i forhold til lånetidspunktet 0,54 %-point.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Santander Consumer Bank skal betale 12.396,50 kr. og nedsætte rentesatsen på lånet til 0 %.
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken bør refundere renterne på 6.114 kr. og dække revisoromkostningerne på 2.082,50 kr., klagegebyret på 200 kr., i alt 8.396,50 kr. Herudover børe banken betale 4.000 kr. for hans tidsforbrug og ærgrelser i forbindelse med sagen.
De i alt 12.396,50 kr. kan indsættes på lånet.
Banken har ikke overholdt den indgåede aftale. Banken har endvidere undladt at svare på hans henvendelser. Det var derfor nødvendigt at søge revisorbistand.
Han har flere gange bedt banken om at sende en kvartalsmæssig oversigt over ændringer på CIBOR renten, men han fik aldrig noget svar. Han fik derfor sin revisor til at udregne renten.
Låneaftalen er baseret på variabel rente, og referencerenten er CIBOR. Renten på lånet er imidlertid ikke blevet reguleret i takt med CIBOR renten.
Den af banken nu oplyste praksis om, at hvis renten ændres med +/- 0,25 procentpoint pr. måned, vil der blive foretaget ændringer af renten, fremgår ikke af låneaftalen, og han blev ikke på anden måde informeret herom.
CIBOR renten er nu negativ. Der skal ikke betales for negativ rente, i stedet skal renten sættes til 0 % fra 1. december 2016 til lånets udløb den 1. december 2022.
Santander Consumer Bank har anført, at bankens procedure for rentereguleringerne er, at det ved hver den sidste dag i måneden bliver vurderet, hvorvidt der skal foretages regulering af renten. Hvis ændringen udgør mindre end +/- 0,25 %-point, sker der ingen regulering af renten. Når der foretages renteændringer, bliver dette meddelt på førstkommende betalingsmeddelelse. Bankens rentereguleringsproces er i overensstemmelse med branchekutyme.
Det erkendes, at de betingelser, som klageren modtog i forbindelse med låneoptagelsen kunne være mere informative i forhold til bankens procedurer. Banken har derfor pr. kulance nedsat rentesatsen på klagerens lån og ydet klageren en renterefusion.
Banken er ikke enig i klagerens beregning af renterefusion.
Banken kan ikke imødekomme klagerens krav om kompensation for revisoromkostninger og eget tidsforbrug.
Banken beklager, hvis klageren har henvendt sig til banken og ikke har modtaget svar.
Ankenævnets bemærkninger
I november 2014 ydede Santander Bank et billån til klageren. Renten på lånet var variabel, for tiden 2,99 %, og skulle reguleres i takt med ændringer i CIBOR 3 måneder renten.
Ankenævnet bemærker, at banken burde have specificeret, at renten ikke blev reguleret dagligt.
Da CIBOR 3 måneder renten ikke er faldet med 2,99 %-point siden lånetidspunktet kan klageren ikke få medhold i sin påstand om, at renten på lånet skal nedsættes til 0 %.
Den 11. februar 2015 nedsatte banken renten på lånet med 0,30 %-point, og under sagen har banken pr. kulance med tilbagevirkende kraft nedsat renten med yderligere 0,43 %-point, svarende til et rentefald på i alt 0,73 %-point siden lånetidspunktet.
På lånetidspunktet var CIBOR 3 måneder renten 0,3050 %. Den 11. og 12. februar 2015 var CIBOR 3 måneder renten henholdsvis -0,4250 % og -0,5400 %, svarende til et rentefald siden lånetidspunktet på henholdsvis til 0,73 %-point og 0,8450 %-point. Efterfølgende var der et rentefald i forhold til lånetidspunktet, som til stadighed var mindre end 0,73 %-point.
Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at det ikke kan pålægges banken at nedsætte renten yderligere.
Ankenævnet finder ikke, at det kan pålægges banken at betale klagerens omkostninger til revisorbistand eller en godtgørelse til klageren for den tid, han har brugt på sagen. For så vidt angår tiden efter indgivelsen af klagen til Ankenævnet følger det direkte af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger ved ankenævnsbehandlingen til den anden part. Klageren får derfor ikke medhold i kravet om godtgørelse for omkostninger.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.