Modregning i låneprovenu indsat på lukket konto, der fortsat blev anvendt til indbetalinger, og som var registreret som klagerens NemKonto. Udlæg foretaget i klagerens fordring mod banken, såfremt modregningen ikke kunne opretholdes.
| Sagsnummer: | 131/2019 |
| Dato: | 22-01-2020 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Kristian Ingemann Petersen, Ida Marie Moesby, Lisbeth Baastrup Bur-gaard |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Modregning i låneprovenu indsat på lukket konto, der fortsat blev anvendt til indbetalinger, og som var registreret som klagerens NemKonto. Udlæg foretaget i klagerens fordring mod banken, såfremt modregningen ikke kunne opretholdes. |
| Indklagede: | Jutlander Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod modregning i låneprovenu indsat på en lukket konto, der fortsat blev anvendt til indbetalinger, og som var registreret som klagerens NemKonto. Udlæg foretaget i klagerens fordring mod banken, såfremt modregningen ikke kunne opretholdes.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jutlander Bank, hvor han havde en privatkonto -253, der var registreret som klagerens NemKonto, en budgetkonto og et lån -504.
I forbindelse med gentagne restancer på lån -504 afholdt en medarbejder i banken den 18. juni 2018 et møde med klageren. Klageren ønskede at få saldokvittering for gælden, der udgjorde ca. 142.000 kr., mod kontant indbetaling af 15.000 kr., hvilket banken afslog.
Banken tilbød i stedet en ydelsesnedsættelse og en rentereduktion på lånet, hvilket klageren afslog. Klageren meddelte herefter, at han ikke længere kunne og ville betale på lånet.
Den 10. august 2018 opsagde banken klagerens lån til fuld indfrielse og sendte sagen til inkasso.
Den 13. august 2018 indgik der en indbetaling på 50 kr. på konto -253.
Den 17. august 2018 skrev klageren til banken via netbank og anførte følgende: ”Jeg vil gerne have en bekræftigelse på at min almindelig lønkonto også er lukket hos jer.” Banken skrev den 20. august 2018 følgende til klageren: ”Jeg bekræfter, at lønkontoen lukkes ned i dag.”
Den 20. august 2018 blev der foretaget korrektion af tidligere tilskrevet rente på konto -253, hvorefter saldoen var nul.
Ved en mail af 21. august 2018 bad klageren banken om at videresende en mail til ham, som banken havde sendt via netbank, da hans adgang til netbanken var blevet lukket. Han anførte endvidere følgende: ”Jeg går ud fra, at alle konti også alm. lønkonto er helt lukket nu, da tilgangen til netbank nu er lukket ?” Banken bekræftede dette.
Banken har oplyst, at klageren herefter ikke flyttede sin NemKonto. Konto -253 fortsatte med at være registreret som klagerens NemKonto.
Den 13. september 2018 indgik der en indbetaling på 25 kr. på konto -253.
Den 7. januar 2019 blev der trukket et beløb på 1.188 kr. på kontoen, der var præmiebetaling på en Kundeforsikring – Lån og Kredit, hvorefter saldoen på kontoen var negativ med 1.163 kr.
Den 13. februar 2019 indgik der 65.000 kr. på kontoen fra et andet pengeinstitut, P. Beløbet udgjorde låneprovenuet fra et lån, som klageren havde optaget i P, der udbetalte beløbet til klagerens NemKonto. Ved et brev af 14. februar 2019 meddelte banken klageren, at beløbet var modregnet i hans gæld til banken. Herefter indgik der nogle mindre indbetalinger på i alt 202 kr. på konto -253, og den 27. februar 2019 foretog banken modregning i indeståendet på kontoen, som efter fradrag af overtræksrente på 31,42 kr. udgjorde 64.007,58 kr.
Den 4. marts 2019 afholdtes fogedretsmøde vedrørende klagerens resterende gæld, og banken fik udlæg i: ”Eventuelt tilgodehavende krav ved Jutlander Bank.”
Banken sendte den 4. marts 2019 meddelelse om udlægget til klagerens advokat.
Den 22. marts 2019 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Sagen blev efterfølgende genoptaget i fogedretten efter enighed herom mellem parterne, idet det fremstod uklart, hvad fogedretten havde truffet afgørelse om den 4. marts 2019.
Den 6. juni 2019 afsagde fogedretten en kendelse, hvori den anførte, at der var enighed om, at fogedretten ikke skulle tage stilling til lovligheden af modregningen, som skulle afgøres af Ankenævnet. Fogedretten bestemte, at det foretagne udlæg den 4. marts 2019 skulle opretholdes med følgende begrundelse:
”Det lægges efter det oplyste til grund, at skyldneren hæfter for lånet oprindeligt opgjort til 150.850,67 kr.
Det lægges endvidere til grund, at skyldnerens gæld til Jutlander Bank A/S var forfalden, da beløbet på de ca. 65.000 kr. blev overført fra [P].
Hvis Jutlander Bank A/S modregning i de ca. 65.000 kr. af Pengeinstitutternes Ankenævn anses for ulovligt, har Jutlander Bank A/S ret til at foretage udlæg i beløbet, som er at sidestille med en fordring, skyldneren har mod Jutlander Bank A/S. Det er således ikke en situation, hvor begrebet condictio indebiti finder anvendelse.”
Klagerens advokat kærede fogedrettens kendelse til landsretten, og landsretten afsagde den 17. september 2019 en kendelse, hvori den stadfæstede fogedrettens kendelse med følgende begrundelse:
” Det fremgår af sagens oplysninger, at Jutlander Bank A/S den 27. februar 2019 foretog modregning i et indestående på [klagerens] konto i banken, og at [klageren] efterfølgende rejste et krav mod banken om tilbagebetaling, som behandles i Det finansielle ankenævn.
Der er enighed om, at landsretten ikke skal tage stilling til lovligheden af modregningen.
Da [klagerens] eventuelle krav mod banken blev stiftet i forbindelse med modregningen, er det efterfølgende udlæg i kravet ikke foretaget i en fremtidig erhvervelse, jf. retsplejelovens § 508.
Landsretten er derfor enig med fogedretten i, at udlægget skal opretholdes. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
…”
Af ”Jutlander Bank A/S’s almindelige forretningsbetingelser – Privatkunder” gældende fra den 25. maj 2018 fremgik følgende:
”8. Modregning
Jutlander Bank A/S kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende, som kunden har eller får hos Jutlander Bank A/S. Det gælder dog ikke for den del af kundens løn eller offentlige ydelser m.v., som er nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger. …
Jutlander Bank A/S giver besked ved modregning.”
Af ”Fortolkningsmeddelelse om pengeinstitutters adgang til modregning” af 4. februar 2013 udarbejdet af Finanstilsynet fremgik følgende:
”…
2. Finanstilsynets opfattelse
Det er Finanstilsynets opfattelse, at det som udgangspunkt vil udgøre en overtrædelse af § 3 i god skik bekendtgørelsen, hvis Pengeinstitutter foretager modregning i sociale ydelser, som er nødvendige for at opretholde en beskeden levefod, i indestående på budgetkonti, medmindre indeståendet har karakter af opsparing til fri rådighed. Tilsvarende vil det udgøre en overtrædelse af § 3 i god skik bekendtgørelsen, hvis Pengeinstitutter foretager modregning i beløb, der fejlagtigt indsættes på en konto i et pengeinstitut, hvor kunden ikke længere har en konto, fx på kundens tidligere NemKonto.
…
3.2.2 Udvalgte afgørelser fra Pengeinstitutankenævnet
…
Afslutningsvis bør det endvidere nævnes, at et beløb, der fejlagtigt indsættes på en konto i et pengeinstitut, hvor kunden ikke længere har en konto, ikke kan anvendes til modregning, se afgørelsen 538/2011.”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Jutlander Bank skal betale 65.227 kr., subsidiært et af Ankenævnet mindre skønsmæssigt fastsat beløb.
Jutlander Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at bankens modregning var uberettiget, og at banken derfor skal tilbagebetale klagerens tab på i alt 65.227 kr.
Han havde ikke adgang til kontoen efter den 20. august 2018 og blev ikke underrettet om indsættelserne på kontoen på anden vis fra bankens side, hvorfor han ikke kunne vide, at der var indgået nogle beløb på kontoen.
Modregningsbetingelserne var ikke opfyldt, da der ikke forelå gensidighed mellem parterne, eftersom han ikke havde været kunde hos banken siden den 21. august 2018. Banken bekræftede den 21. august 2018 over for ham, at hans lønkonto var blevet lukket. Der skete således en åbenlys fejlagtig indbetaling på 65.000 kr. til konto -253.
Indbetalingen skete lang tid efter ophøret - over otte måneder efter, at kontoen var lukket – hvorfor banken var i ond tro om, at klageren stadig var kunde i banken.
Han har ikke anvendt kontoen efter modregningen. Der var tale om tre indbetalinger via MobilePay.
Det fremgår af fortolkningsmeddelelsen om pengeinstitutters adgang til modregning fra Finanstilsynet, at det vil udgøre en overtrædelse af § 3 i god skik bekendtgørelsen, hvis pengeinstitutter foretager modregning i beløb, der fejlagtigt indsættes på en konto i et pengeinstitut, hvor kunden ikke længere har en konto, f.eks. på kundens tidligere NemKonto.
Som retstilstanden er med landsrettens kendelse af 17. september 2019, kan kreditor se stort på de almindelige modregningsbetingelser og sørge for at indlevere en anmodning om udlæg til fogedretten (hvis kreditor har et tilgodehavende mod debitor), og kreditor kan herefter blot modregne sin uhjemlede tilbageholdelse af debitors fordring i kreditors andre krav.
Kendelsen gør således de almindelige modregningsbetingelser virkningsløse. Dette er og bør ikke være retstilstanden, og han har derfor anmodet Procesbevillingsnævnet om tredjeinstansbevilling i sagen.
Jutlander Bank har blandt andet anført, at modregningen var berettiget, idet modregningsbetingelserne var opfyldt.
Modregningsadgangen var aftalt mellem parterne, jf. punkt 8 i bankens almindelige forretningsbetingelser for privatkunder. Banken modregnede ikke i en social ydelse.
De almindelige modregningsbetingelser var tillige opfyldt, idet beløbet tilhørte klageren, og han skyldte på modregningstidspunktet banken et beløb, der oversteg det modregnede beløb. Banken havde ikke eftergivet klagerens gæld, hverken helt eller delvist.
Det modregnede beløb stammede fra et banklån og var efter klagerens forklaring i fogedretten optaget med henblik på, at han ville afdrage på gæld til en anden kreditor. Beløbet var således ikke omfattet af trangsbeneficiet.
Der var ikke tale om en åbenlys fejlindbetaling. Klageren havde en NemKonto i banken. NemKontoen var ikke oprettet ved en fejl.
Klageren havde ikke oprettet en ny NemKonto i en anden bank.
Klageren havde en aktiv konto i banken, da kontoen havde en negativ saldo. Dette blev ikke ændret af, at banken som følge af inkassosagen og opsigelsen af klagerens lån havde lukket for klagerens adgang til at til at hæve på kontoen og til at tilgå den via netbank.
Kontoen var aktiv til blandt andet betaling af kundeforsikring den 7. januar 2019. Klageren anvendte fortsat kontoen efter modregningen, idet der blev indsat nogle mindre beløb til klageren på kontoen.
Reglerne om condictio indebiti er uanvendelige i denne sag, da de handler om indbetalinger i urigtig formening om skyld. Klageren skyldte faktuelt banken penge.
Klagerens gæld blev nedskrevet med det modregnede beløb. Klageren har således ikke lidt et tab.
Banken har udlæg i et eventuel fordring, som klageren måtte have mod banken i anledning af modregningen. Sagen i Ankenævnet har derfor ikke økonomisk værdi for klageren.
En eventuel tredjeinstansbevilling i sagen vil ikke gøre en forskel.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren havde en konto -253 i Jutlander Bank. Kontoen var registreret som klagerens NemKonto.
Den 17. august 2018 anmodede klageren banken om at lukke kontoen. Den 20. august 2018 bekræftede banken over for klageren, at kontoen var lukket.
Den 13. september 2018 indgik der en indbetaling på 25 kr. på kontoen.
Den 7. januar 2019 blev der trukket et beløb på 1.188 kr. på kontoen, der var præ-miebetaling på en Kundeforsikring – Lån og Kredit, hvorefter saldoen på kontoen var negativ med 1.163 kr.
Den 13. februar 2019 indgik der 65.000 kr. på kontoen fra et pengeinstitut, P. Beløbet udgjorde låneprovenuet fra et lån, som klageren havde optaget i P, der udbetalte beløbet til klagerens NemKonto. Efter at der indgik nogle mindre indbetalinger på i alt 202 kr. på kontoen, foretog banken den 27. februar 2019 modregning i indeståendet på kontoen, der efter fradrag af overtræksrente på 31,42 kr. udgjorde 64.007,58 kr.
Banken havde i august 2018 ad to gange meddelt klageren, at konto -253 var lukket og lukkede samtidig hans adgang til netbank. Hvis kontoen, som meddelt, var blevet lukket, ville beløbet på de 65.000 kr. enten være gået ind på en fejlkonto i banken eller været blevet returneret. Ankenævnet finder således ikke, at banken kunne påregne, at der indgik yderligere beløb på kontoen.
Ankenævnet finder, at banken under disse omstændigheder burde have indset, at indsættelsen af de 65.000 kr. på kontoen skete ved en fejl. Betingelserne for at foretage modregning findes herefter ikke at have været til stede, og Ankenævnet finder derfor, at modregningen var uberettiget.
Banken har via fogedretten foretaget udlæg i en eventuel fordring, som klageren måtte have mod banken i anledning af modregningen. Landsretten har stadfæstet fogedrettens afgørelse.
Klageren får derfor ikke medhold i påstanden om, at banken til klageren skal betale 65.227 kr. eller et af Ankenævnet skønsmæssigt fastsat mindre beløb.
Ankenævnets afgørelse
Jutlander Bank skal anerkende, at modregningen den 27. februar 2019 var uberettiget.
Klageren får ikke i øvrigt medhold i klagen.