Rådgivning vedrørende salg af Danske Bank aktier i juli 1997 og samtidig køb af 4% Storebælts obligationer.
| Sagsnummer: | 300/1997 |
| Dato: | 18-02-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning vedrørende salg af Danske Bank aktier i juli 1997 og samtidig køb af 4% Storebælts obligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved fondsnota af 2. juli 1997 afregnede indklagede klagerens salg af 881 stk. aktier i [indklagede] til kurs 674. Afregningsbeløbet udgjorde efter fradrag af omkostninger ca. 588.000 kr. Klagerens beholdning af aktierne udgjorde før salget 1016 stk. Ved fondsnota af samme dag afregnede indklagede klagerens køb af nominelt 481.000 kr. 4% Storebælts obligationer 2005. Afregningsbeløbet udgjorde ca. 450.000 kr., hvoraf vedhængende renter var ca. 17.000 kr.
Klageren har den 13. august 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre handlerne fra den 2. juli 1997 samt dække den skat, salget af aktier har medført. Klageren har navnlig anført, at indklagede har ydet dårlig rådgivning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagens omstændigheder er følgende:
Ved skrivelse af 3. juni 1997 rettede indklagede henvendelse til klageren, der er født i 1920, og hvis ægtefælle døde i begyndelsen af 1996. I skrivelsen foreslog indklagede, at klageren rettede henvendelse, for at man kunne gennemgå forskellige muligheder for investering, idet det blev påpeget, at der aktuelt kunne realiseres gode kursgevinster.
Klageren havde på det pågældende tidspunkt en fondsbeholdning hos indklagede bestående af:
Nominelt 226.000 kr., 7% Statslån St. 2007 Nominelt 220.000 kr., 7% Statslån St. 2004 1016 aktier i [indklagede]
På et møde den 25. juni 1997 i indklagedes Næstved afdeling blev sammensætningen af klagerens værdipapirdepot drøftet, herunder muligheden for at sælge aktiebeholdningen, hvorved en kursgevinst - ifølge indklagede - på ca. 225.000 kr. efter skat kunne realiseres. Indklagede foreslog, at klageren i stedet købte 4% statsgaranterede obligationer med udløb år 2005. Klageren ønskede at overveje indklagedes forslag.
Den 2. juli 1997 rettede klageren igen henvendelse til indklagedes afdeling. Ifølge klageren ønskede hun at forhøre sig om den skattemæssige betydning af et salg. Ifølge indklagede henvendte klageren sig for at sælge de omhandlede aktier, hvorefter salget og købet blev gennemført.
Den 4. juli 1997 anmodede klageren indklagede om at tilbageføre handlerne, hvilket indklagede afviste.
Klageren har anført, at hun og hendes mand havde ejet aktierne i mange år, og der havde aldrig været tale om at sælge disse eller tilstræbe kursgevinst ved spekulation. Hun havde ikke behov for at sælge aktierne eller for at realisere en kursgevinst. Såvel den 25. juni som den 2. juli 1997 oplyste den medarbejder, der rådgav hende, at det var det rigtige tidspunkt, og hun blev overtalt til at sælge 880 af de 1016 aktier. Ved hendes henvendelse den 2. juli 1997 blev det igen understreget over for hende, at det var nu, der burde sælges, og der blev lagt et betydeligt pres på hende. At "nu" var det helt rigtige salgstidspunkt, måtte være ensbetydende med en udtalelse om indklagedes kursforventninger - en udtalelse, som var i modstrid med den senere faktiske kursudvikling samt især i modstrid med artikler i dagspressen. Efterfølgende følte hun sig manipuleret, hvorfor hun anmodede indklagede om at tilbageføre handlerne. I den følgende weekend så hun i dagspressen flere artikler om, at bankaktier var i fortsat stigning, og at ingen ville sælge sådanne. Hun kunne se, at der var tale om betydelige stigninger blot på de få dage, der var gået siden hendes salg. Indklagedes råd om salg var dårligt, idet salget fandt sted på et tidspunkt, hvor aktierne var i kraftig fortsat stigning. Hun er gået glip af en kursstigning og en potentiel kursgevinst, som hun dog ikke ville have realiseret. Indklagedes rådgivning har også været til egen fordel, idet indklagede har kunnet tilegne sig den efterfølgende kursgevinst på aktierne, som indklagede købte.
Indklagede har anført, at man ved rådgivningen af klageren foreslog at realisere kursgevinsten på aktiebeholdningen og omplacere kapitalen til anbringelse i statsgaranterede papirer, hvorved klageren ville opnå en højere forrentning, herunder at den samlede værdipapirbeholdning ville blive mindre kursfølsom. Det afvises, at der blev lagt nogen form for pres på klageren for et salg. I overensstemmelse med sædvanlig praksis afviste indklagede at udtale sig om kursforventningerne på indklagedes egne aktier. Hverken en efterfølgende kursstigning på de solgte aktier eller indklagedes rådgivning og ekspedition giver berettiget grundlag for klagerens beskyldning om, at man skulle have søgt at overtage hendes mulighed for at spekulere i yderligere kursstigning på aktierne. Klageren traf selv en beslutning om salget. Det er ikke ansvarspådragende for indklagede, at det efterfølgende viste sig, at der i et vist tidsrum efter salget kunne være solgt til en højere kurs.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med rådgivningen af klageren om omlægning af dennes værdipapirbeholdning ultimo juni - primo juli 1997. Herved bemærkes, at klageren selv måtte træffe den endelige beslutning om, hvorvidt hun ønskede at sælge aktierne, og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.