Afgørelse

Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.

Sagsnummer:	755/2023
Dato:	19-08-2024
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Mette Lindekvist Højsgaard, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Ann-Mari Agerlin.
Klageemne:	Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Netbank - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Indklagede:	Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto -054 og adgang til netbank.

Den 5. februar 2023 blev der via klagerens netbank foretaget tre overførsler fra klagerens konto til tredjemands konto:

Dato og tid	Beløb i kr.	Fra konto	Til konto
5. februar 2023 kl. 20:21:59	161.915	-054	-176
5. februar 2023 kl. 21:38:15	152.391	-054	-176
5. februar 2023 kl. 23:13:14	101.991	-054	-176

Om baggrunden for overførslerne har klageren oplyst, at hun den 5. februar 2023 kl. 19:34 blev ringet op af person fra Nordea på Nordeas hovednummer -3333. Personen fortalte, at nogen var ved at optage et forbrugslån i klagerens navn. Personen guidede hende til at overføre tre beløb på et samlet beløb på 416.297 kr. til en sikker konto.

Klageren har endvidere oplyst, at hun den 6. februar 2023 mødtes med sin rådgiver i banken, og hvor det gik op for hende, at hun var blevet svindlet. Tabet blev opgjort og kreditkortet blev lukket.

Den 7. februar 2023 politianmeldtes sagen.

Banken har oplyst, at overførslerne blev godkendt af klageren med brugernavn og adgangskode samt med MitID.

Banken har endvidere oplyst, at der som en ekstra sikkerhed ved overførslerne blev sendt SMS’er til klagerens telefonnummer, hvortil der skulle svares ”JA”, hvis overførslen skulle gennemføres. Banken har fremlagt en SMS-log, hvoraf det fremgår, at der inden overførslerne blev sendt SMS’er til klagerens telefonnummer. Eksempel på en af SMS’erne er følgende:

”Bekræft overførsel af 161.915,00 kr. til konto ... … 176. Svar JA, hvis den skal gennemføres - NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Har du ikke selv oprettet betalingen kontakt Nordea 24/7 på 70334060. Venlig hilsen Nordea”

…

Det fremgår endvidere, at SMS-beskederne blev besvaret med ”Ja”.

Banken har oplyst, at den har konstateret, at kontooverførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Ved en tro- og loveerklæring gjorde klageren over for banken indsigelse mod overførslerne. I forbindelse med indsigelsen krydsede klageren følgende punkt af:

	*Jeg har ikke selv foretaget, indtastet, accepteret eller beordret andre til at lave transaktioner, hverken med min Netbank, Mobilbank App, eller ved telefonisk henvendelse fra Nordea.*
	*Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner med henblik på investering af midlerne*
X	*Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslerne*

Det lykkedes banken få tilbageført 144.953,56 kr. af det overførte beløb.

Parternes påstande

Den 17. december 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre det resterende beløb fratrukket 8.000 kr.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at forholdet er omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4, hvorfor banken er forpligtet til at efterkomme hendes krav om tilbagebetaling.

Forløbet hun har været udsat for, må betragtes som eller sidestilles med tredjemands uberettigede anvendelse af hendes netbank, da hun alene udførte de handlinger, som svindleren bad hende om at udføre. Svindleren brugte hende som et redskab til at sikre en uberettiget anvendelse af hendes netbank.

Ordlyden om "andres uberettigede anvendelse" stammer fra en tidligere lovgivning, hvor dankortet var forbrugerens primære betalingsmiddel. Der henvises til forarbejderne til betalingsloven angående kravet om "andres uberettigede anvendelse".

Kravet om "andres uberettigede anvendelse" skal anses som en videreførelse af den tidligere definition af misbrug/svindel. Hermed menes anvendelse uden berettigelse, hvilket indikerer lovgivers hensigt om, at tilbagebetalingen i en sag som denne skal afhænge af, hvordan misbruget konkret har fundet sted. Lovgiver har genanvendt ordlyden fra tidligere lovgivning, og der findes ikke holdepunkter i forarbejderne for, at ordlyden nu skal tolkes så bogstaveligt, at det afgørende for spørgsmålet om tilbagebetaling er, om svindleren trykker på tastaturet eller får den svindlede til det.

Henset til forarbejderne i betalingsloven og ikke mindst historikken i forhold til kravet om "andres uberettigede anvendelse", synes det ikke at være en nærliggende forståelse af lovens ordlyd og hensigt.

Det afgørende må være, om en tredjemand uberettiget har lykkedes med at anvende netbanken eller sikre sig en anvendelse af netbanken til at overføre pengebeløbet og i den forbindelse bestjæle forbrugeren.

I tilfælde af svindel med dankort giver det god mening at kræve, at en tilbagebetaling må forudsætte en andens uberettigede anvendelse eller brug, idet formålet formentlig var at sikre tilbagebetaling i tilfælde af tyveri af det fysiske dankort. Det er svært at forestille sig, at et dankort kunne blive misbrugt uden, at en anden person uberettiget havde anvendt det.

Det har således formodningen imod sig, at det skulle være lovgivers hensigt at lade forbrugernes retsstilling ved potentielt ruinerende svindel afhænge af, om forbrugeren selv indtaster sine koder til netbanken på egen computer eller oplyser koderne til svindleren, som i begge situationer har forbrugeren i telefonen med henblik på at sikre sig, at den uberettigede anvendelse finder sted.

Hun hverken indså eller burde have indset, at der var tale om misbrug. Bevisbyrden herfor påhviler banken. Banken har ikke godtgjort, at hun indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.

Nordea Danmark har anført, at overførslerne var autoriserede.

Overførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Klageren anerkendte i tro- og loveerklæringen i forbindelse med indsigelsen, at hun selv har foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af tredjemands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslerne. Klageren anerkendte derfor, at banken ikke kan ansvarliggøres for overførslerne, samt at overførslerne skete af egen fri vilje.

Teksten i SMS´erne var tydelig omkring, hvad det omhandlede, og med klagerens ”Ja”, godkendte klageren overførslen.

Overførslerne var på den baggrund autoriserede, og banken er på den baggrund ikke

forpligtet til at godtgøre klageren transaktionen.

Klageren kan derfor heller ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100. Det bemærkes, at betalingslovens § 112 ikke finder anvendelse i dette tilfælde, da klageren selv har foretaget overførslerne via sin netbank.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto -054 og adgang til netbank.

Den 5. februar 2023 blev der via klagerens netbank foretaget tre overførsler fra klagerens konto på i alt 416.297 kr. til en tredjemands konto. Det lykkedes banken at få tilbageført 144.953,56 kr.

Om baggrunden for overførslerne har klageren oplyst, at hun den 5. februar 2023 kl. 19:34 blev ringet op af person fra banken på bankens hovednummer -3333. Personen fortalte, at nogen som ulovligt var ved at optage et forbrugslån i klagerens navn. Personen guidede klageren til at overføre tre beløb på et samlet beløb på 416.297 kr. til en sikker konto.

Klageren har oplyst, at pengene blev overført fra hendes prioritetskonto, som havde en saldo på 0 kr. og et maksimalt lånebeløb på 500.000 kr. I netbanken fremgik det, at modtagerkontoen også var fra Nordea. Hun besvarede ”Ja” til SMS’erne, som banken sendte i forbindelse med godkendelsen af overførslerne.

Banken har oplyst, at den har konstateret, at kontooverførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Det lykkedes banken få tilbageført 144.953,56 kr. af det overførte beløb.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Mette Lindekvist Højsgaard og Jimmy Bak – udtaler:

Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.

Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Ann-Mari Agerlin – udtaler:

Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.

Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.

Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 263.343,44 kr. tilbage.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.