Indsigelse mod gyldigheden af håndpantsætningserklæring.
| Sagsnummer: | 267 /2000 |
| Dato: | 06-11-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Timme Bertolt Døssing, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - gyldighed af håndpantsætning
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod gyldigheden af håndpantsætningserklæring. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører pantsætning af et ejerpantebrev, der var udstedt med pant i klagerens og dennes tidligere ægtefælles fælles ejendom.
Sagens omstændigheder.
Den 6. juli 1995 underskrev klageren et gældsbrev og en kassekreditkontrakt på henholdsvis 460.000 og 60.000 kr. Begge dokumenter var udfærdiget med klageren og dennes daværende ægtefælle M som debitorer. M drev selvstændig virksomhed.
Klageren har anført, at underskrift af dokumenterne fandt sted i hendes og M's hjem, og at hun underskrev til vitterlighed.
Medio 1996 blev klageren opmærksom på, at M i forbindelse med, at gældsbrevet og kassekreditkontrakten i juli 1995 blev afleveret til indklagede, havde oplyst, at det var en fejl, at hun havde underskrevet som vitterlighed, men i stedet ønskede at være debitor. Klageren gjorde herefter indsigelse over for indklagede, hvorefter indklagede frafaldt klagerens hæftelse som debitor for gældsbrevet og kassekreditten.
Til sikkerhed for M's engagement med indklagede fik indklagede pant i bl.a. et ejerpantebrev på 355.000 kr. tinglyst i M's og klagerens fælles ejendom.
Under sagen er fremlagt af håndpantsætningserklæring, der fremtræder som underskrevet af klageren den 6. juli 1995, idet der oven over klagerens underskrift er anført "tiltrædes af:".
Klageren har anført, at underskrift af håndpantsætningserklæringen foregik hos indklagede, hvor hun alene fik forelagt den side af dokumentet, som hun skulle underskrive. Hun fik ikke dokumentet forelagt til gennemsyn. Da hun i 1996 gjorde indsigelse mod sin underskrift på lånedokumenterne, var hun ikke klar over det fulde omfang af M's bedragerier og var derfor ikke opmærksom på håndpantsætningserklæringen.
I december 1999 blev klageren og M separeret.
Klageren har anført, at hun i forbindelse med bodelingen blev opmærksom på omfanget af M's pantsætning.
Parternes påstande.
Klageren har den 4. juli 2000 indbragt sagen for Ankenævnet. Klageren har anført, at hun ønsker:
"1. At sagsbehandlingen vurderes mhp. ændret praksis.
2. At den til grund liggende forretningsmoral anfægtes.
3. At der tages stilling til [indklagedes] andel i at min tidl. ægtefælles økonomiske bedrageri mod mig lykkedes og herunder til en evt. økonomisk kompensation til mig."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun finder indklagedes manglende personlige information af hende i forbindelse med underskrift på de omhandlede dokumenter forkastelig. Sådanne bankmetoder bør stoppes, og den til grundliggende moral anfægtes.
Hun erkender, at hun i forhold til M har været naiv og alt for tillidsfuld, men dette er der forskellige grunde til. M's bedragerier over for hende ville ikke være lykkedes, hvis indklagede havde overholdt sine informationsforpligtelser over for hende.
Der er tale om ansvarsforflygtigelse fra indklagedes side, når der henvises til, at man udleverede dokumenter til M med henblik på, at M tog disse med hjem for indhentelse af hendes underskrift. Indklagede er derfor medansvarlig for de bedragerier, som M begik mod hende og er således medansvarlig for hendes nuværende økonomiske situation, hvor hun må den undvære den økonomiske sikkerhed, som hendes andel ved salg af huset kunne have givet hende.
Hun finder det desuden forkasteligt, at et pengeinstitut tillader en lille enkeltmandsvirksomhed at oparbejde en gæld på 1 mio. kr.
Indklagede har anført, at M i kraft af sin virksomhed hovedsagelig havde kontakten til indklagede.
Engagementet med M og klageren forløb forud for parternes separation og M's økonomiske sammenbrud i 1999 sædvanligt, og forholdet mellem indklagede og ægtefællerne var udmærket.
Også forud for omlægningen af engagementet i 1995 havde indklagede pant i ægtefællernes ejendom. I forbindelse med omlægningen blev der oprettet en ny håndpantsætningserklæring, som klageren tiltrådte. Også håndpantsætningserklæringen havde M medbragt hjem, hvor klageren underskrev denne. Klageren havde i denne forbindelse mulighed for at gennemlæse den.
Klageren havde tidligere ved sin underskrift på ejerpantebrevet tiltrådt, at M udstedte dette, jf. herved bestemmelsen i retsvirkningslovens § 18.
Efter indklagedes opfattelse havde klageren indsigt i begge ægtefællers økonomi.
Det er ikke foreskrevet, at en ægtefælle af et pengeinstitut informeres om sin ægtefælles økonomiske forhold ud over i ægtefællens egenskab af kautionist eller tredjemandspantsætter. Der kan ikke stilles krav om, at sådan information sker direkte personligt.
Ved bedømmelsen af den informationspligt, som påhviler indklagede, må der lægges vægt på, at klageren som tredjemandspantsætter gennem mange år havde været gift med M. Det er ikke usædvanligt, at ægtefæller, der er kunder i samme pengeinstitut, hovedsagelig lader den ene ægtefælle forestå kontakten til pengeinstituttet.
Det omhandlede ejerpantebrev er kvitteret og udleveret af indklagede. Det ses ikke, at klageren har lidt noget tab, som indklagede kan gøres ansvarlig for.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens påstand 1 og 2 angår ikke en konkret formueretlig tvist mellem klageren og indklagede, hvorfor Ankenævnet ikke kan behandle disse.
Klageren har efter sine oplysninger underskrevet den omhandlede håndpantsætningserklæring, hvorefter indklagede fik håndpant i ejerpantebrevet på 355.000 kr. med pant i klagerens og M's fælles ejendom.
Klageren har ikke godtgjort sådanne omstændigheder, der kan føre til, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren som følge af, at M måtte have påført klageren et tab i anledning af håndpantsætningen af det omhandlede ejerpantebrev.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle 1. og 2. led i klagerens påstand. Klagen tages i øvrigt ikke til følge.