Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kassekredit/boliglånsrente.

Sagsnummer: 639/1992
Dato: 08-06-1993
Ankenævn: Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne: Rente - udlån
Ledetekst: Kassekredit/boliglånsrente.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med klagerens køb af fast ejendom i 1986 bevilgede indklagedes Århus afdeling klageren en forhøjelse af klagerens kassekredit fra 20.000 kr. til 65.000 kr.

I december 1988 blev kassekreditten nedskrevet til 17.000 kr., idet der samtidig oprettedes et omlægningslån på 48.000 kr. i henhold til renteafgiftsloven. Omlægningslånet skulle afvikles med 510 kr. månedligt, ligesom kassekreditten kvartårligt skulle nedbringes med 800 kr. Ifølge lånedokumenterne var renten på etableringstidspunktet for begge engagementer 16% p.a.

I maj/juni 1992 rejste klagerens samlever, der kautionerede for omlægningslånet, spørgsmål om den hidtidige forrentning af engagementet, idet indklagede havde oplyst, at renten ved en sammenlægning af kassekreditten og omlægningslånet ville være 17,5% p.a. Klagerens samlever tilkendegav i denne forbindelse, at han fandt indklagedes forhøjelse af renten siden 1986 for uretmæssig.

Efter at klagerens mellemværende havde været drøftet på et møde i afdelingen den 12. august 1992 med deltagelse af klagerens samlever, tilbød afdelingen ved skrivelse af 14. august 1992 klageren en renterefusion. Det fremgik af skrivelsen, at uanset at det ikke fandtes dokumenteret, at den i 1988 oprettede kassekredit skulle forrentes med boliglånsrente, var afdelingen indstillet på at refundere klageren et rentebeløb, således at denne blev stillet, som om engagementet havde været forrentet med boliglånsrente. Forskellen androg 5.287,01 kr., hvorfor klageren med en skattebesparelse svarende til 53% blev tilbudt 2.484,89 kr.; det fremgik, at det var en betingelse, at klagerens øvrige engagement blev indfriet. Efter at klagerens samlever havde stillet yderligere betingelser for at indgå på afdelingens tilbud om renterefusion, meddelte afdelingen ved skrivelse af 24. september 1992, at man stod fast på det tidligere fremsendte tilbud, som ville være gældende frem til 30. september 1992, idet engagementet, hvis man ikke havde hørt fra klageren inden da, ville forsætte på de oprindelige vilkår. Klageren besvarede ikke denne henvendelse.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente klagerens engagement i overenstemmelse med indklagedes beregning, indeholdt i skrivelse af 14. august 1992.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning i henhold til vedtægterne for Ankenævnets § 7, stk. 1, idet en stillingtagen til sagen vil kræve en omfattende bevisførelse, subsidiært frifindelse.

Klageren har anført, at den i 1986 ydede kredit blev anvendt til boligfinansering, og at det aftaltes, at kreditten skulle forrentes som et boliglån. Uagtet dette er kreditten og omlægningslånet blevet forrentet med en højere rente end renten for boliglån. På mødet i august 1992 erkendte afdelingsbestyreren, at renten var hævet uretmæssigt.

Indklagede har anført, at der ikke har været særlig aftale om forrentning af den i 1986 ydede kredit, svarende til rentesats for boliglån allerede fordi indklagede på daværende tidspunkt ikke havde noget boliglånsprodukt. De på kreditten og omlægningslånet foretagne renteforhøjelser har været i overensstemmelse med indklagedes generelle rentesatser for sådanne konti. Indklagedes forslag om ydelse af renterefusion fremkom alene udfra kulancemæssige hensyn og under den klare betingelse, at engagementet skulle overflyttes til andet pengeinstitut.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke anledning til at afvise sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Klageren underskrev i 1988 lånedokumenterne, hvoraf fremgik, at den daværende rente var 16% p.a. Klageren findes ikke at have godtgjort, at hun på noget tidspunkt har fået tilsagn om en lavere rente baseret på lån til boligformål.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.