Spørgsmål vedrørende ophævelse af gældssaneringskonto.
| Sagsnummer: | 504/1994 |
| Dato: | 31-05-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
Gældssanering - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende ophævelse af gældssaneringskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 1. oktober 1992 blev der afsagt kendelse om gældssanering for klageren, idet hendes samlede gæld pr. 26. september 1991 nedsattes til 54,41%. Den del af gælden, der fortsat skulle bestå, skulle afvikles med 500 kr. pr. måned 1. maj, 1. juni og 1. juli 1992 og herefter med 1.500 kr. pr. måned fra 1. august 1992 til og med 1. juli 1997, således at afdragene indbetaltes til en konto i indklagede 1, der i juli måned i årene 1993 til 1997 skulle udbetale dividende til kreditorerne.
Den 21. oktober 1992 bevilgede indklagede 1 klageren et lån på 14.000 kr. med en månedlig ydelse på 500 kr. til indfrielse af et lån, der var ydet af et andet pengeinstitut og omfattet af gældssaneringen, og for hvilket klagerens datter og svigersøn havde påtaget sig kaution.
Omfattet af gældssaneringen var tillige bl.a. et lån hos indklagede 2, der i henhold til gældssaneringskendelsen skulle afvikles ved betaling af 5 afdrag à 1.005,96 kr.
Den 22. april 1993 blev klagerens samlede engagement hos indklagede 1 ophævet, idet lånets restgæld på 12.123,65 kr. og indklagede 1's tilgodehavende på klagerens lønkonto og budgetkonto i alt 941,23 kr. blev modregnet i indeståendet på gældssaneringskontoen, som udgjorde 15.000 kr.
Den 9. august 1994 foretog indklagede 2 modregning i klagerens lønkonto for afdragene pr. 1. juli 1993 og 1. juli 1994 i alt 2.011,92 kr.
Klageren har ved klageskema af 17. august 1994 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at begge indklagede tilpligtes at tilbageføre modregningerne.
Indklagede 1 har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede 2 har pr. 5. september 1994 tilbageført modregningen.
Indklagede 1 har indhentet en erklæring af 10. oktober 1994 fra skifterettens medhjælper i klagerens gældssaneringssag. Af erklæringen fremgår:
"På given foranledning skal jeg bekræfte, at jeg ........ en tid efter sagens afslutning modtog en telefonisk henvendelse fra [indklagede 1] med spørgsmål om, hvorledes man skulle forholde sig i anledning af, at [klageren] ønskede sin gældssaneringskonto ophævet.
Jeg var egentlig af den opfattelse, at gældssaneringskontoen måtte betragtes som en spærret konto, som debitor ikke kunne råde over, hvilket jeg i hvert fald tidligere har meddelt de pengeinstitutter, hvor gældssaneringskonti blev oprettet. Jeg anmodede derfor [indklagede 1] om at indhente skifterettens syn på sagen, og jeg konstaterede, at praksis var ændret, idet skifterettens synspunkt var, at der ikke var hjemmel til at hindre, at en debitor ophæver en gældssaneringskonto. På min foranledning tilkendegav skifteretten, at gældssaneringssagens kreditorer selv måtte varetage deres interesser, hvis det senere skulle vise sig, at den fastsatte dividende ikke blev udloddet.
Jeg erindrer i øvrigt, at jeg ved gældssaneringskontoens oprettelse sammen med debitor deltog i et møde i [indklagede 1], hvor hendes økonomiske forhold blev tilrettelagt."
Klageren har anført, at hun i april 1993 skulle flytte til en egn af landet, hvor indklagede 1 ikke har afdelinger. Indklagede 1 afslog at overføre gældssaneringskontoen til et pengeinstitut i nærheden af hendes nye bopæl og meddelte samtidig, at lånet ikke kunne fortsætte efter hendes fraflytning. Hun så derfor ingen anden udvej end at forlange gældssaneringskontoen opgjort. Da indklagede 1 indfriede lånet med indeståendet på gældssaneringskontoen, havde hun ingen mulighed for at opfylde gældssaneringen. Lånet hos indklagede 1 var ikke misligholdt, og hun havde opfyldt sin pligt til indbetaling på gældssaneringskontoen.
Indklagede 1 har anført, at gældssaneringskontoen blev oprettet under forudsætning af, at der altid skulle være beløb til rådighed til de månedlige overførsler, at der altid skulle være dækning til de faste betalinger på budgetkontoen, at overtræk eller forudbetalinger ikke kunne accepteres, og at der kun kunne udbetales fra gældssaneringskontoen til de i kendelsen nævnte formål. Da klageren ønskede at undgå, at hendes datter og svigersøn skulle indfri sparekasselånet, bevilgede man lånet på 14.000 kr. på de samme betingelser. I forbindelse med klagerens flytning foreslog man klageren at overføre gældssaneringskontoen med vilkår som hidtil til et pengeinstitut i nærheden af hendes nye bopæl, hvilket klageren afslog. Klageren ønskede i forbindelse med fraflytningen at ophæve sine konti hos indklagede, herunder gældssaneringskontoen, idet hun nu selv ønskede at overtage administrationen heraf. Da afdelingen var i tvivl om lovligheden heraf, blev der rettet telefonisk henvendelse til skifteretten, der tilkendegav, at kontoens indestående tilhørte den gældssaneringssøgende, og at det principielt var klagerens eget problem at sørge for udlodning til kreditorerne. Klagerens advokat, der under gældssaneringssagen var skifterettens medhjælper, var af samme opfattelse. Inden opgørelsen af kontoen den 22. april 1993, blev klageren gjort opmærksom på, at kun nettobeløbet efter opgørelsen af det samlede engagement ville blive udbetalt.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at indklagede af skifteretten fik oplyst, at klageren var berettiget til at hæve indeståendet på gældssaneringskontoen.
Ankenævnet finder, at indklagede i den foreliggende situation, hvor klageren ønskede indeståendet på kontoen udbetalt til fri rådighed, var berettiget til at foretage modregning for klagerens gæld vedrørende lønkontoen og anfordringskontoen, i alt 941,23 kr., idet denne gæld må antages at have været forfalden. Derimod findes indklagede ikke at have været berettiget til at foretage modregning for restgælden på 12.123,65 kr. ifølge lånet på oprindelig 14.000 kr., idet dette lån efter det oplyste ikke var misligholdt, og idet det ikke er godtgjort, at lånet var ydet på sådanne betingelser, at indklagede kunne forlange restgælden indfriet som følge af klagerens ophævelse af gældssaneringskontoen og/eller som følge af klagerens flytning. Det er heller ikke godtgjort, at klageren var indforstået med denne modregning. Indklagede bør derfor tilbageføre denne som nedenfor bestemt.
I øvrigt bemærkes, at indklagede ikke burde have ydet dette lån, hvis provenu indklagede bekendt anvendtes til indfrielse af et ældre lån i et andet pengeinstitut, idet denne indfrielse indebar en utilbørlig begunstigelse af enkelte kreditorer omfattet af gældssaneringen (klagerens datter og svigersøn).
Klagerens påstand over for indklagede 2 er opfyldt af denne.
Som følge heraf
Indklagede 1 bør inden fire uger tilbageføre modregningen i indeståendet på klagerens gældssaneringskonto foretaget den 22. april 1993 for så vidt angår restgælden på lånet, 12.123,65 kr., og udbetale dette beløb til klageren. Den gæld på samme beløb, som klageren herefter har til indklagede, skal forrentes og afdrages i overensstemmelse med den oprindelige låneaftale med virkning fra udbetalingstidspunktet. Klagegebyret tilbagebetales klageren.