Afgørelse

Låneudmåling/værdiansættelse

Klageren indgik den 3. november 1994 en entreprisekontrakt med et byggefirma om opførelse af et parcelhus på 160 m2 til en samlet pris på 1.139.000 kr. Det indklagede realkreditinstitut tilsendte den 16. marts 1995 klageren et forhåndslånetilbud på et 30-årigt kontantlån på 900.000 kr. Det nye lån blev udbetalt den 10. oktober 1995. Efter det oplyste førte klageren og realkreditinstituttet forgæves en række forhandlinger om en forhøjelse af lånebeløbet både før og efter lånets udbetaling. I januar 1996 indfriede klageren lånet til realkreditinstituttet med et samlet indfrielsesbeløb på 944.767,04 kr.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at realkreditinstituttet havde ydet et for lille forhåndslån med deraf følgende økonomiske omkostninger for ham. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Klageren anførte over for Nævnet, at lånetilbudet var givet ud fra en 70 pct. belåning, da instituttet ikke ville give 80 pct. belåning i det pågældende område. Efter at have klaget til instituttet fik han tilsagn om, at man nok ville hæve tilbudet med 40-50.000 kr. eller mere, men at man ville gerne vente til huset var færdigbygget. Han fik imidlertid afslag på yderligere lån, da huset var færdigt. Han kom derfor i økonomiske problemer var nødt til at tage lån i et andet realkreditinstitut og indfri lånet til det indklagede realkreditinstitut.

Realkreditinstituttet anførte over for Nævnet, at instituttet havde ydet lån ud fra en lånegrænse på 80 pct. af instituttets ansættelse af ejendommens forventede værdi. I tiden mellem lånetilbudets afgivelse og lånets udbetaling blev realkreditinstituttet kontaktet af såvel klageren som hans pengeinstitut med anmodning om en forhøjelse af lånet. Det blev derfor aftalt, at en revurdering af værdiansættelsen skulle foretages efter byggeriets færdiggørelse. Denne revurdering førte til en forhøjelse af værdiansættelsen, hvilket dog på grund af det udbetalte låns kontanttynge ikke gav plads til yderligere lån. Det blev derfor aftalt med klagerens pengeinstitut, at pengeinstituttet klarede efterfinansieringen og efterfølgende eventuelt fortage en ombytning (inklusive tillægslån) hos realkreditinstituttet. Realkreditinstituttet afviste, at instituttet havde givet klageren tilsagn om en bestemt vurdering eller lånestørrelse.

Nævnet fandt det ikke bevist, at instituttet over for klageren skulle have forpligtet sig til at yde et større lån end det tilbudte kontantlån på 900.000 kr. Nævnet fandt endvidere ikke at kunne efterprøve rimeligheden af de kredit- og udlånspolitiske overvejelser, der lå til grund for instituttets lånetilbud til klageren. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.
________________________________________________________________