Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse med en betalingsoverførsel til en beløbsmodtager i udlandet, der viste sig at være bedrager.

Sagsnummer:	285/2008
Dato:	11-02-2009
Ankenævn:	John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard, Astrid Thomas
Klageemne:	Betalingsoverførsel til udlandet - øvrige spørgsmål Rådgivning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Spørgsmål om ansvar i forbindelse med en betalingsoverførsel til en beløbsmodtager i udlandet, der viste sig at være bedrager.
Indklagede:	Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører, om Nordea Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med en betalingsoverførsel til en beløbsmodtager i udlandet, der viste sig at være bedrager.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der for tiden bor og arbejder i udlandet, er kunde i Nordea Bank.

I 2006 solgte klageren nogle udenlandske aktier til et firma i USA for 1.798.080 USD. I forbindelse hermed skulle klageren betale skat af købesummen til det amerikanske skattevæsen (IRS). Ved faktura af 17. oktober 2006 blev klageren anmodet om at betale 208.260 USD til dækning af skat.

Ved telefax af 18. oktober 2006 anmodede klageren banken om et lån til betaling af beløbet. Af telefaxen fremgår:

"Jeg har et problem med at indfri et beløb på 1.798.080 USD, som jeg har til gode ved salg af nogle aktier (MULTICAST).

Jeg skal betale skat af beløbet, i alt 208.260 USD, når jeg har betalt skatten vil de release/sende beløbet til min bankkonto, jeg har derfor brug for at låne nævnte beløb, som du kan se er det kun for en meget kort periode, hvordan gør vi det ?????. Jeg har et sommerhus, vurderet til 2.500.000 kr. (gældfri) kan det bruges som pant??? ---- hvis det er tilfældet hvad behøver du fra mig, skødet på huset er selvfølgelig i Danmark, eller er der andre metoder/muligheder.

Jeg vedlægger brev fra Settlement Control Agency og invoice details, jeg har en deadline der siger 25.10.06.

…"

Banken etablerede et boliglån og gennemførte overførslen den 19. oktober 2006.

Efterfølgende blev klageren anmodet om at betale yderligere 208.260 USD i skat. Klageren henvendte sig til banken, der foreslog, at boliglånet blev forhøjet. Banken anmodede samtidig om papirer, der dokumenterede, at klagen havde et tilgodehavende. Klageren sendte dokumenterne vedrørende handelen, herunder en kopi af købsaftalen vedrørende aktierne og et brev af 9. november 2006, der fremstår som udarbejdet af IRS, og hvori baggrunden for skatteopkrævningen forklares.

Ved e-mail af 13. november 2006 til banken anførte klageren:

"…

Som du kan se, mangler jeg **kun lige* det sidste hjørne, før de frigiver mine 1.798.080 USD.

Firmaet som jeg har kørt handlen med er Gundy Kline Financials, New York, website www.gundykline.com, email […], køber af firmaet er Panasonic.

…"

Betalingen blev gennemført den 17. november 2006 ved to overførsler på henholdsvis 70.000 USD og 138.260 USD, i alt 208.260 USD, svarende til 1.218.199 kr. inkl. omkostninger på i alt 130 kr.

Parternes påstande.

Den 4. august 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal betale 1.218.199 kr.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken forud for overførslen den 17. november 2006 burde have opdaget, at der var tale om svindel. I så fald kunne 1.218.199 kr. af hans tab ved svindlen have været undgået.

Banken kendte til hans tidligere overførsel og kunne ved blot en opringning til afsender af brevet af 9. november 2006 have konstateret, at underskriften var falsk.

Køberen af aktierne havde egen hjemmeside i USA, og adressen var korrekt. Han var ikke selv i stand til at gennemskue svindlen, men "vågnede en smule", da han så brevet af 9. november 2006. Det samme gjorde bankens medarbejder i den ekspederende afdeling, som derfor ønskede at forelægge sagen for bankens juridiske afdeling. Da overførslen den 17. november 2006 blev gennemført, skete det således i tillid til, at bankens juridiske afdeling havde undersøgt sagen. Efterfølgende måtte han konstatere, at banken intet havde foretaget sig, hvilket formodentlig skyldtes, at banken fik fuld sikkerhed i hans sommerhus. Banken svigtede imidlertid sine forpligtelser over for ham, hvorved han blev påført et betydeligt tab.

Det bestrides, at han, som anført af banken, blev informeret om, at banken ikke havde tid til at undersøge dokumenterne. Han erindrer ikke at have givet banken nogen tidsfrist men husker tydeligt, at han ringede flere gange til banken for at høre, om der var nyt i sagen. Han fik hver gang at vide, at juridisk afdeling stadig arbejdede på sagen. Efter nogen tid fik han at vide, at lånet var bevilget, men på intet tidspunkt fik han at vide, at de af ham fremsendte dokumenter ikke var blevet tilfredsstillende undersøgt. Det bestrides også, at han som anført af banken skulle være blevet informeret om, at han handlede på egen risiko.

I betragtning af beløbets størrelse burde banken skriftligt have meddelt ham, at dokumenterne ikke var blevet undersøgt, og at han handlede på egen risiko.

Nordea Bank Danmark har anført, at den ekspederende afdeling sendte de dokumenter, der blev modtaget fra klageren, til bankens juridiske afdeling med henblik på en undersøgelse af indholdet af brevet fra IRS. Juridisk afdeling kontaktede IRS, der meddelte, at man ikke kunne give oplysninger til banken på det da foreliggende grundlag.

Da det således viste sig ikke at være muligt at foretage en undersøgelse på baggrund af dokumenterne på den korte tid, der var til rådighed i sagen, valgte banken at stole på klagerens oplysninger. Klageren blev telefonisk informeret om, at det ikke havde været muligt at foretage undersøgelsen på baggrund af dokumenterne, og at han således handlede på egen risiko.

Klageren anmodede ikke på noget tidspunkt om rådgivning vedrørende aktiesalget m.v.

Banken påtog sig ikke at foretage undersøgelser eller på anden måde at få verificeret de transaktioner og oplysninger, der lå til grund for klagerens henvendelse vedrørende et yderligere lån. Banken lagde vægt på klagerens langvarige kundeforhold og den tillid, som banken som følge heraf havde til klageren.

Overførslerne den 17. november 2006 skete i henhold til en instruks fra klageren den 16. november 2006.

Den 6. januar 2007 oplyste klageren, at aktiehandlen var gået i vasken, og at FBI havde meddelt ham, at det kan tage år, før der sker noget, og at han temmelig sikkert havde tabt det hele.

Klageren har udvist passivitet, idet han først ca. halvandet år efter, at han blev opmærksom på, at aktiehandelen ikke blev til noget, rettede henvendelse til banken herom.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at klageren ikke findes at have udvist retsfortabende passivitet.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nordea Bank i forbindelse med långivningen og gennemførelsen af betalingsoverførslerne den 17. november 2006 har begået fejl eller forsømmelser, der kan begrunde et erstatningskrav.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.