Afgørelse

Krav om rentekompensation som følge af, at banklån ikke blev omlagt til realkreditlån i år 2000.

Indledning

Sagen vedrører krav om rentekompensation som følge af, at banklån ikke blev omlagt til realkreditlån i år 2000.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i BG Bank (nu Danske Bank) i 1999. I september 1999 omlagde klageren sit realkreditlån. Klageren har oplyst, at han i år 2000 foreslog sin daværende rådgiver hos banken, R, at realkreditlånet blev forhøjet i forbindelse med omlægningen, så hans boliglån i banken kunne indfries. Klageren har endvidere oplyst, at der på daværende tidspunkt var en betydelig friværdi i hans og hans ægtefælles ejendom.

Banken har oplyst, at klageren i år 2000 skiftede bank, og at klageren igen i 2006 blev kunde i Danske Bank. I forbindelse hermed overtog banken et boliglån med en restgæld på 357.653,06 kr. fra klagerens tidligere pengeinstitut. Klageren og hans ægtefælle optog i 2006 et realkreditlån på 1.055.000 kr. i ejendommen, der efter det oplyste var vurderet til 1.590.000 kr. i april 2006.

Banken har oplyst, at klageren og hans ægtefælle i august 2007, hvor ejendommen var vurderet til 1.750.000 kr., optog et tillægslån i ejendommen i form af et Danske Prioritet Plus lån på 360.000 kr., hvoraf 150.000 kr. blev brugt til køb af en ny bil, og hvoraf 25.000 kr. blev brugt til nedbringelse af det eksisterende boliglån. Der er i sagen fremlagt uddrag af pantebrev vedrørende tillægslånet på 360.000 kr., hvoraf en nominel rentesats på 6,14 % p.a. fremgår. Der er endvidere fremlagt uddrag af gældsbrev vedrørende boliglånet, hvoraf fremgår, at restgælden pr. 4. februar 2009 udgjorde 329.166,75 kr., og at renten var variabel.

I juni 2009 genkøbte klageren sin kapitalpension.

Af årsoversigt for 2009 fremgår, at boliglånets restgæld var 326.327,30 kr. pr. 31. december 2009, at renteudgifterne på boliglånet i 2009 var 34.560,55 kr., og at den nominelle rente på lånet var 10,1 % p.a. Af årsoversigten fremgår endvidere, at tillægslånets restgæld var 360.000 kr. pr. 31. december 2009, at renteudgifterne på tillægslånet i 2009 var 12.583,24 kr., og at den nominelle rente på lånet var 2,7 % p.a.

Den 11. september 2010 rejste klageren indsigelse mod, at banken i 2003 havde afslået hans anmodning om at optage et lån i ejendommens friværdi på 400.000 kr. til indfrielse af eksisterende lån. Klageren anførte endvidere, at R i 2003 erkendte, at afslaget var en fejl.

Parternes påstande

Den 4. juli 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal erstatte ham de ekstra renteudgifter ved et banklån i forhold til et realkreditlån.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han og hans ægtefælle i år 2000, i forbindelse med en omkonvertering af deres realkreditlån, tillige ønskede at omlægge banklånet til et realkreditlån. R nægtede at omlægge banklånet, selvom der var en betydelig friværdi i ejendommen. R erkendte senere, at dette var en fejl, men ville ikke give en skriftlig undskyldning. Banklånet var på 200.000 kr. på tidspunktet for låneomlægningen. Friværdien i ejendommen var 400.000 kr. ifølge et brev fra deres realkreditinstitut. Omlægningen af boliglånet kunne ske uden væsentlige omkostninger i forbindelse med den igangværende omkonvertering.

Banken skal erstatte de ekstra renteudgifter ved et banklån i forhold til et realkreditlån. Den manglende omlægning medførte endvidere mistet likviditet, mistet opsparing og manglende lånemuligheder som følge af senere mistet friværdi. Banken tvang dem endvidere til at genkøbe deres kapitalpensioner.

Klagen er først indgivet nu, da han ikke tidligere var opmærksom på klagemulighederne. Han er ikke i besiddelse af dokumenterne vedrørende låneomlægningen, da dokumenterne er ældre end fem år.

Danske Bank har blandt andet anført, at banken ikke ud fra de foreliggende oplysninger kan forholde sig til klagerens krav. Der er sket flere omlægninger af klagerens lån i ejendommen. Klageren har ikke præciseret, hvilken del af bankens rådgivning, han er utilfreds med.

R, der er gået på pension, kan ikke huske de nærmere detaljer om låneomlægningerne.

Det var klagerens egen beslutning at genkøbe kapitalpensionen i juni 2009 for at skaffe yderligere likviditet. Genkøbet skete ikke efter krav fra bankens side.

Klageren har ikke dokumenteret at have lidt et erstatningsberettiget tab.

Et eventuelt krav er endvidere forældet.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at der i forbindelse med omlægning af klagerens lån er sket fejl eller forsømmelser fra Danske Banks side, der kan medføre et erstatningsansvar.

Det bemærkes endvidere, at det rejste krav er forældet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.