Afgørelse

Indsigelse om udnyttelse af fortrydelsesret.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse, med henvisning til udnyttelse af en fortrydelsesret, mod en låneaftale (gældsbrev), hvor klageren påtog sig at være enedebitor på et boliglån, der oprindeligt var optaget som et fælleslån af klageren og klagerens tidligere ægtefælle.

Sagens omstændigheder

Klageren og klagerens tidligere ægtefælle var kunder i vestjyskBANK, hvor de i 2011 og 2012 havde optaget to fælles lån - et boliglån (optaget november 2011) og et billån (optaget maj 2012). Begge låneaftaler (gældsbreve) var med solidarisk hæftelse.

Efter det oplyste fik banken til sikkerhed for boliglånet pant i en ejendom, der var ejet af dem begge.

Boliglånet var oprindeligt på 175.000 kr. med aftalt afvikling fra den 1. januar 2012 på 2.000 kr. pr. måned. Renten var for tiden 7,75 % p.a.

Billånet var på 340.376,74 kr., heraf forhøjet med 209.750 kr., med en aftalt afvikling fra den 1. juni 2012 på kr. 4.500 kr. Renten var for tiden 6,50 % p.a.

Klageren og dennes tidligere ægtefælle ophævede i 2014 samlivet med henblik på en skilsmisse. I forbindelse hermed blev parternes engagement i vestjyskBANK opdelt. Efter det oplyste aftalte klageren og den nu tidligere ægtefælle således, at klageren overtog det fælles boliglån, mens ægtefællen overtog det fælles billån. Banken accepterede opdelingen efter at være blevet gjort bekendt med denne på et møde den 1. august 2014.

Den 5. august 2014 underskrev klageren elektronisk en låneaftale (gældsbrev), hvorved hun blev enedebitor på boliglånet med en hovedstol på 117.937,12 kr. og en uændret ydelse på 2.000 kr. pr. måned. Efter det oplyste underskrev klagerens tidligere ægtefælle den 7. august 2014 en låneaftale, hvorved han blev enedebitor på billånet, hvorpå restgælden var 264.897,66 kr.

Det fremgik bl.a. af låneaftalen, at aftalen kunne fortrydes inden for 14 dage, fra lånet var stillet til disposition ved enten at ringe eller skrive til banken inden fristens udløb. Hvis fortrydelsesretten blev udnyttet, skulle det modtagne beløb tilbagebetales til banken senest 30 dage efter udnyttelsen af fortrydelsesretten.

I bankens almindelige betingelser, der var vedlagt låneaftalen, fremgik også, at tilbagebetaling skulle ske inden for en frist på 30 dage efter fortrydelsen.

Den 12. august 2014 sendte klageren følgende besked via netbank til klagerens rådgiver, R, i banken:

”… Jeg ser mig derfor nødsaget til at bruge min fortrydelsesret på fuld overtagelse af boliglånet, hvis han [tidligere ægtefælle] ikke skriver under på ejendomsmæglers papirer inden udløbet af min … fortrydelsesret på 14 dage. Det er ikke muligt for mig at få ham til at forstå konsekvenserne af hans beslutning. Jeg har forsøgt at fortælle ham at huset i så fald går på tvang og at hans bil vil indgå som dækning af gælden. …”

R besvarede henvendelsen fra klageren på følgende vis:

”Det er jeg meget skuffet over, og forventer selvfølgelig også, at du overholder din del af aftalen. Derfor ser jeg mig nødsaget til at slette alle pbs’er. Fremover må I indbyrdes selv aftale det videre forløb. …”

Klageren har oplyst, at hun telefonisk, fra R, efterfølgende fik bekræftet, at hun korrekt havde udnyttet sin fortrydelsesret, og derved var trådt tilbage fra aftalen. Hun opdagede først senere under boskiftet, at hun fortsat stod som enedebitor på boliglånet. Banken har oplyst, at klageren alene, i overensstemmelse med bankens almindelige betingelser, fik oplyst, at hun havde en frist på 14 dage til at udnytte fortrydelsesretten.

Den 29. august 2015 sendte klageren igen en besked via netbank til R. Klageren skrev følgende:

”… Det er meget op ad bakke med samarbejdet med … [ægtefælle]. Derfor er jeg nødt til at vente med at påtage mig det fulde boliglån lidt endnu, da han ikke betaler til de fælles udgifter der er til … skolegang. … jeg har ikke råd til at betale mere end 1000,- som jeg skal betale som min foreløbige andel. Vil du være venlig at ændre den faste overførsel til 1000,- …

Efterfølgende talte vi i telefonen og du lovede mig at ophæve aftalen indenfor frist. Jeg vil bede dig om at sende mig dokumentation herfor. …”

Banken accepterede, at ydelsen på boliglånet blev nedsat til 1.000 kr.

Klageren og R skrev herefter frem og tilbage via netbank i perioden den 1. til den 9. september 2015, hvor klageren undrede sig over, at hun fortsat stod som enedebitor på boliglånet.

I den efterfølgende periode korresponderede klageren med bankens klageansvarlige, der afviste klagerens indsigelser om udnyttelse af fortrydelsesretten.

Parternes påstande

Den 17. november 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at vestjyskBANK skal anerkende, at hun ikke skal stå som enedebitor på boliglånet.

vestjyskBANK har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at fortrydelsesretten blev udnyttet inden for 14-dages fristen.

Det skete både via netbank og ved telefonisk henvendelse, hvor bankens rådgiver, R, oplyste, at alt var på plads. Banken sendte ikke noget retur på skrift.

R’s oplysninger under deres telefonsamtale gjorde, at hun var i god tro om udnyttelse af fortrydelsesretten.

Beskeden til R den 29. august 2015 handlede om afvikling af den del af boliglånet, som hun hæftede for – altså halvdelen af det fælles boliglån. Banken havde ikke indvendinger imod at der blev afdraget 1.000 kr. i stedet for 2.000 kr., og hun var også af denne grund i god tro om udnyttelsen af fortrydelsesretten.

Banken var ikke berettiget til at foreslå, at hun skulle stå alene som afdrager af lånet, da banken havde pant i en ejendom som hun og den tidligere ægtefælle ejede sammen.

vestjyskBANKhar anført, at klageren i forbindelse med skilsmissen indgik aftale med banken om overtagelse af det fælles boliglån som enedebitor.

Klageren har underskrevet aftalen om boliglån af 5. august 2014 og har ikke gjort brug af sin fortrydelsesret i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser.

Låneprovenuet, der er modtaget, er ikke tilbageleveret.

Klageren kan ikke bruge fortrydelsesretten eller tage forbehold for fortrydelse på en allerede indgået aftale med banken om opdeling af bo/konti, herunder overtagelse af lån.

Bankens accept af en nedsættelse af ydelserne på lånet fra 2.000 kr. til 1.000 kr. er ikke nogen accept af klagerens fortrydelse/ophævelse af låneaftalen.

Der er indgået en endelig aftale med klageren omkring overtagelse af det fulde boliglån som et led i ægtefællernes bodeling, og klageren hæfter for det fulde boliglån.

Ankenævnets bemærkninger

vestjyskBANK accepterede på forespørgsel fra klageren og dennes tidligere ægtefælle i begyndelsen af august 2014 en opdeling af parternes engagement, hvorefter klageren som enedebitor overtog et fælles boliglån på 117.937,12 kr., og klagerens tidligere ægtefælle som enedebitor overtog et fælles billån på 264.897,66 kr.

Klageren havde ved brug af fortrydelsesretten, tilknyttet låneaftalen underskrevet den 5. august 2014, ikke mulighed for at fortryde den generelle opdeling af parternes engagement i vestjyskBANK. Fortrydelsesretten vedrørte alene låneaftalen.

Ankenævnet finder samtidig ikke, at klageren ved at påtage sig enehæftelse for boliglånet blev dårligere stillet end tidligere, idet hun både før og efter hæftede for hele lånet over for banken. Opdelingen af engagementet, som banken accepterede, medførte tværtimod, at klageren blev frigjort for hæftelsen på billånet, med en restgæld på 264.897,66 kr., som blev overtaget af klagerens tidligere ægtefælle som enedebitor.

Ankenævnet finder i øvrigt ikke, at banken handlede ansvarspådragende i forbindelse med opdelingen af engagementet, og klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.