Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af kort-transaktion, der blev godkendt i MitID.

Sagsnummer: 552/2025
Dato: 23-03-2026
Ankenævn: Katrine Waagepetersen, Bjarke Levinsky Svejstrup, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Elizabeth Bonde.
Klageemne: Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Ledetekst: Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af kort-transaktion, der blev godkendt i MitID.
Indklagede: AL Sydbank (tidligere Arbejdernes Landsbank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i AL Sydbank (tidligere Arbejdernes Landsbank), hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -5620.

Den 6. september 2025 blev der gennemført en kortbetaling på 986 EUR til en betalingsmodtager, A, som klageren ikke kan vedkende sig.

Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app -1084. Banken har fremlagt en udskrift fra sit system med teksten, der blev sendt til MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgår:

”Betal 986,00 EUR til [betalingsmodtager A] fra kort xx5620”

Den 9. september 2025 blev der trukket 7.434,29 DKK på klagerens konto.

Ved en tro- og loveerklæring modtaget i banken den 9. september 2025 gjorde klageren indsigelse mod transaktionen og oplyste, at hun i sin netbank den 6. september 2025 opdagede transaktionen. Hun oplyste følgende om hændelsesforløbet:

”…

Jeg har i dag 06-09-2025, fået besked om at der blev trukket 986 euro fra min konto.

Nogen har således stjålet fra min konto (i jeres bank).

I bedes venligst stoppe overførslen straks i det at jeg på telefon har fået oplyst at pengene (de 986 euro) endnu ikke er blevet overført til svindlere fra jeres bank.

PS. Jeg vil gerne vide om i foretager en politi anmeldelse starks eller om jeg skal gøre det.

Så frem jeg selv skal gøre bedes i venligst straks tilsende mig de oplysninger jeg skal videregive til politiet.

Jeg afventer en tilbagemelding hurtigst muligt, før i udbetaler.

…”

Den 17. september 2025 afviste banken klagerens indsigelse og anførte, at hun selv hæftede for op til 8.000 DKK.

I en e-mail af 29. september 2025 til banken gjorde klageren indsigelse mod bankens afgørelse og anførte blandt andet:

”Emne: Klage/Indsigelse vedrørende uautoriseret overførsel (986 euro (DKK 7.434 kr.)) og manglende blokering

Herved fremsættes officiel klage og indsigelse over bankens håndtering af en overførsel, som er oplyst svindel, og som blev gennemført til trods for mine gentagne og rettidige protester.

Sagens Fakta og Forløb 1. Opdagelse og Øjeblikkelig Indsigelse (Lørdag den 6. oktober 2025):

Lørdag den 6. oktober 2025, ca. kl. 16:00, opdagede jeg en notifikation i netbanken om en påstået godkendelse af en overførsel på 986 fra min konto.

Da jeg ikke har godkendt transaktionen og mistænker svindel (muligvis via kompromitteret MitID), blokerede jeg straks mit kort, og banken blev telefonisk kontaktet mindst tre gange, samme dag, d. 6. oktober.

Jeg lavede her den første skriftlige indsigelse mod transaktionen.

2. Pengene Står Stadig På Kontoen Da Banken Nægter Blokering (Mandag den 8. oktober 2025):

Mandag den 8. oktober konstaterede jeg, at pengene stadig var tilgængelige på kontoen. Transaktionen var således endnu ikke gennemført.

Jeg kontaktede bankens indsigelses kontor igen, telefonisk og krævede igen, at transaktionen blev blokeret.

Banken nægtede stadig at imødekomme anmodningen om at blokere betalingen.

Derudover oplyses det at jeg først kan lave en indsigelse, når MitId svindleren har modtaget pengene fra banken. Og at banken aldrig bloker MitID svindel før pengene er overført.

Da jeg ikke kan blokere bankens overførsel, overføre jeg mine penge til en lukket konto, i samme bank. Hvorfra de så senere, uden at oplyse mig, overføre pengene til svindlerne.

Tirsdag den 9. oktober 2025 - fire dage efter den første indsigelse, valger banken så at gennemføre overførslen af de 986 euro til svindlerne.

Da banken, som oplyst, kun vil modtage indsigelser på MitID svindel, efter de selv har overført andres penge til svindler, (og ikke før) så laver jeg igen en indsigelse.

…”

Den 8. oktober 2025 fastholdt banken sin afvisning af klagerens indsigelse.

Parternes påstande

Den 5. november 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at AL Sydbank (tidligere Arbejdernes Landsbank) skal godtgøre hende 7.434,29 DKK.

AL Sydbank (tidligere Arbejdernes Landsbank) har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke kender noget til købet. Hun kender ikke betalingsmodtageren, ved ikke hvilket land betalingsmodtageren er hjemmehørende i, og ved heller ikke, hvad hun har betalt for.

Banken påstår, at når transaktionen blev godkendt med MitID, kunne den ikke annullere transaktionen. Hun har oplyst flere gange, at det ikke var hende, der gjorde det.

Hun har gentagne gange advaret banken om, at der var tale om svindel og bedt om at få transaktionen annulleret flere dage, før betalingsordren blev gennemført. Det kan ikke være rigtigt, at hun advarede banken om svindel, da pengene stadig stod på kontoen, og at banken ignorerede hende og overførte pengene til svindleren. Det er hende som kunde, der betaler for bankens selvrisikopolitik

Hun har flere gange klaget til banken pr. telefon og digitalt gennem bankens online bank.

En kortindehavers mulighed for at advare mod og blokere MitID svindel m.v. er yderst begrænset, når banken nægter at modtage indsigelser, før pengene er væk

Banken beskyttede ikke hverken hende eller hendes penge. Det kan ikke være rigtigt, at banken ikke kan stoppe en transaktion, når den ved med sikkerhed, at det er svindel.

Hun har ikke handlet groft uforsvarligt, som banken påstår. Tværtimod advarede hun banken flere gange om svindlen og prøvede at stoppe transaktionen, mens pengene endnu var på hendes bankkonto.

.

Da hun oplyste banken om, at hun ville lave en politianmeldelse, fik hun besked om, at det var lige meget, fordi hendes kort ikke var blevet stjålet.

På baggrund af ovenstående kræver hun fuld refusion af det uberettiget overførte beløb på 986 EUR svarende til 7.434 DKK.

AL Sydbank (tidligere Arbejdernes Landsbank) har anført, at det følger af betalingslovens § 98, stk. 1, at hvor en betaler nægter at have autoriseret eller iværksat en betalingstransaktion, har udbyderen af betalingstjenesten bevisbyrden for, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Ved brug af et betalingsinstrument har udbyderen desuden bevisbyrden for, at den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet anvendt i forbindelse med betalingstransaktionen.

Nets har oplyst, at betalingen er korrekt registreret og bogført, og at den ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1.

Banken kan konstatere, at betalingen blev gennemført med MitID (en personlig sikkerhedsforanstaltning).

Bevisbyrden i betalingslovens § 98. stk. 1, er derfor opfyldt.

Det må antages, at klageren har været udsat for phishing, og at hun i den forbindelse må have oplyst kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode til svindleren, ligesom klageren godkendte den pågældende betaling via sin MitID-app på sin telefon. Dette er således en forudsætning for at svindlen kunne lade sig gøre, da betalingen ellers ikke kunne gennemføres.

Klageren skal hæfte med en egenandel på 8.000 DKK, jf. betalingslovens 100, stk. 4, da klageren muliggjorde misbruget ved groft uforsvarlig adfærd.

Det må anses som groft uforsvarlig adfærd, at klageren indtastede eller på anden vis videregav sine kortoplysninger samt godkendte betalingen via sin MitID-app på trods af den tydelige information om, at klageren var i gang med at godkende en betaling på 986 EUR.

Klageren burde have reageret på teksten i MitID-appen, hvor klageren fik oplysninger om beløbet på 986 EUR og beløbsmodtager.

På det foreliggende grundlag, herunder klagerens egne oplysninger, er der i øvrigt ikke grundlag for at antage, at klageren befandt sig i en presset situation ved afgivelse af sine kortoplysninger og godkendelse af betalingen.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen skal afvises, da den ikke er egnet til behandling i Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i AL Sydbank (tidligere Arbejdernes Landsbank), hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -5620.

Den 6. september 2025 blev der gennemført en kortbetaling på 986 EUR svarende til 7.434,29 DKK til en betalingsmodtager, A, som klageren ikke kan vedkende sig.

Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app -1084.

Klageren har anført, at hun ikke kender noget til betalingen på 7.434,29 DKK og har afvist, at hun har foretaget eller godkendt betalingen.

Banken afviste klagerens indsigelse og anførte, at klageren selv hæftede for op til 8.000 DKK.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at det ikke var muligt at tilbageføre eller annullere transaktionen, efter den var godkendt, uanset tidspunktet for den efterfølgende spærring af betalingskortet og debitering af beløbet på klagerens konto.

Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.

Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.

Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.

Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.

Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for op til 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.