Indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner i Brasilien. Kort ikke bortkommet.
| Sagsnummer: | 55/2025 |
| Dato: | 28-08-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Karin Duerlund, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner i Brasilien. Kort ikke bortkommet. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner i Brasilien. Kort ikke bortkommet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -351.
Klageren var bosiddende i Brasilien. I perioden fra den 25. november 2024 kl. 23:17 til den 26. november 2024 kl. 22.12 blev der foretaget fire transaktioner med klagerens betalingskort på i alt 32.294,88 BRL (brasilianske real) svarende til 39.944,93 DKK, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har oplyst, at den fra Nets har indhentet registreringer vedrørende de ikke-vedkendte korttransaktioner:
|
Købsdato |
Købstidspkt. |
Præsentation |
Transakt.beløb |
Afregnet beløb |
Forretning |
|
25.11.2024 |
23:17:53 |
Retail – chip/PIN |
9.170,75 BRL |
11.335,40 DKK |
[betalingsmodtager B] |
|
25.11.2024 |
23:33:04 |
Retail –chip/PIN |
9.170,75 BRL |
11.335,40 DKK |
[betalingsmodtager D] |
|
26.11.2024 |
21:54:52 |
Retail – chip/PIN |
9.170,75 BRL |
11.353,29 DKK |
[betalingsmodtager J] |
|
26.11.2024 |
22:12:43 |
Retail – chip/PIN |
4.782,63 BRL |
5.920,84 DKK |
[betalingsmodtager J] |
Transaktionerne blev foretaget ved aflæsning af chip og ved anvendelse af korrekt pinkode, og Nets har overfor banken bekræftet, at de ikke vedkendte transaktioner var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Banken har endvidere fremlagt transaktionsoversigt fra Nets.
Klageren gjorde indsigelse mod transaktionerne ved tro og love-erklæring af 4. december 2024. Af denne fremgik blandt andet:
”…
Jeg har ikke foretaget transaktionerne - jeg havde kortet
…
|
Kortnummer / … [-351] |
…
Indsigelsesårsag / …
|
Jeg har ikke foretaget følgende transaktion(er)./ … |
Ikke godkendte transaktioner / …
|
Købsdato / … |
Forretningsnavn / … |
Indsigelsesbeløb og valuta / … |
Indsigelsesbeløb i danske kr. / … |
|
26-11-2024 |
Betalingsmodtager J |
9.170,75 BRL |
11.343,63 DKK |
|
26-11-2024 |
… |
… |
… |
|
26-11-2024 |
Betalingsmodtager J |
4.782,63 BRL |
5.915,80 DKK |
|
26-11-2024 |
… |
… |
… |
|
25-11-2024 |
Betalingsmodtager B |
9.170,75 BRL |
11.363,49 DKK |
|
25-11-2024 |
… |
… |
… |
|
25-11-2024 |
Betalingsmodtager D |
9.170,75 BRL |
11.363,49 DKK |
|
25-11-2024 |
… |
… |
… |
|
25-11-2024 |
Betalingsmodtager L |
151,47 BRL |
187,68 DKK |
|
25-11-2024 |
… |
… |
… |
|
Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for den eller de ikke-godkendte transaktion(er): / … X Ja / … |
…
Jeg, [klageren], attesterer herved, at jeg ikke har godkendt eller deltaget i ovennævnte transaktion.
…”
Samme dag sendte klageren et brev til banken, hvoraf blandt andet fremgik:
”…
Yderligere oplysninger om misbrug af mit kort
Jeg acceptere ikke disse transaktioner da de ikke er foretaget af mig. Jeg har vedhæftet politirapport, hvor jeg har anmeldt hændelsen, da jeg sendt indsigelsen.
Jeg er uforstående overfor hvordan det kunne ske af flere grunde. Først og fremmest er hverken mit kort, min mobil eller mit kodeord blevet stjålet, alt er i mit hænde. Dernæst er jeg uforstående overfor hvordan så store transaktioner ikke har krævet Mit ID verifikation, og hvordan så store transaktioner forekommet så hyppigt ikke er blevet blokeret af banken, når jeg tidligere har oplevet, at langt mindre beløb blokeret af sikkerhedsmæssige grunde
…
Min konto hos Danske Bank er min sekundære bank konto, det er derfor ikke hver dag jeg logger ind og tjekker den, og da jeg hverken fik notifikation eller anden oplysninger om hævningerne, opdagede jeg først beløbene trukket da mit kort blev afvist i forbindelse med et køb I mandags, da jeg dernæst tjekkede kontoen.
Om indsigelsen jeg sendt i morges: Jeg lavede en fejl, da jeg nævnte 27.11.2024 - [betalingsmodtager L] på min liste over uopfyldte køb. Da butikken bruger et fantasi navn, endte jeg med at ikke huske dette køb, som faktisk blev forestage af migselv samme dag, som disse store beløb blev trukket fra min konto
…”
Klageren har oplyst, at hun var på arbejde, da transaktionerne blev foretaget. Til dokumentation heraf har klageren fremlagt oversættelse af erklæring af 12. december 2024 fra universitet A samt oversættelse af erklæring af 16. december 2024 fra universitet B.
Derudover har klageren fremlagt fire skærmprint med blandt andet registreringsadressen for de ikke-vedkendte transaktioner samt angivelse af afstanden herfra til klagerens bopæl.
Den 23. december 2024 afviste banken at tilbageføre de omtvistede transaktioner, da de var gennemført med chip og pinkode. Bankens klageansvarlige fastholdt afgørelsen den 20. januar 2025.
Klageren anmeldte sagen til politiet i Brasilien og indgav den 27. januar 2025 politianmeldelse i Danmark.
Parternes påstande
Den 29. januar 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal godtgøre hende 39.944,93 DKK.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun blev udsat for omfattende bedrageri i Brasilien. Hun arbejder som professor ved universitet A og var ikke i økonomiske vanskeligheder. Hun er snart 67 år gammel og bor alene i et lukket lejlighedskompleks med 24-timers vagt.
Der blev stjålet 39.944,93 DKK fra hendes konto. Hun mistede hele sin opsparing. Hun havde sit betalingskort. Hun har ikke nedskrevet sin kode og har hverken udleveret kortet eller pinkoden til nogen. Hun ved ikke, om der blev anvendt chip og kode, eller hvordan svindlen er sket. Hun har ikke erfaring med advokater og finans eller stor teknisk indsigt. Hun kunne ikke have gjort noget for at undgå svindlen og den skyldtes ikke hendes adfærd.
Hun indgav politianmeldelse både i Brasilien og i Danmark. Hun gjorde indsigelse hos banken, som afviste at dække beløbet.
Banken undersøgte sagen overfladisk. Hun modtog kun standardsvar, og banken trak bevidst sagen i langdrag. Banken er ansvarlig og skal som følge af manglende sikkerhedsforanstaltninger erstatte hendes tab.
Det var åbenlyst ud fra transaktionernes størrelse, hyppighed, lokation og tidspunkt, at der var tale om bedrageri. I løbet af ganske få minutter blev der tre gange hævet 9.170,75 BRL fra tre forskellige betalingsmaskiner. Betalingsmaskinerne var registreret i slumkvarterer flere tusinde kilometer fra hinanden og uden tilknytning til virksomheder, ligesom transaktionerne skete om aftenen. Det var i alt fire hævninger på godt 23 timer.
Det giver ikke mening, at tre forskellige virksomheder skulle sælge noget til præcist samme beløb på samme tid. Det er usandsynligt, at der er tale om legitime virksomheder med legitime betalingssystemer. Det understøtter kortmisbrug, at der ikke er sammenhæng mellem registreringsadressen og transaktionsadressen.
Bankens bedragerisystem burde have opdaget og stoppet transaktionerne. Havde samme transaktionsmønster fundet sted ved elektronisk betaling var det sandsynligvis stoppet med det samme. Sikkerheden burde være den samme ved fysisk betaling.
Hun foretog ikke transaktionerne. Hun har sagt, at kortet kan misbruges. Hun har aldrig givet udtryk for, at betalingskortet kan klones, men politiet oplyste hende om, at der er sager om klonede betalingskort. Både dansk og brasiliansk politi har modtaget anmeldelser om lignende sager. Det fremgår også af Brasiliens nationalbanks hjemmeside og Mastercards hjemmeside. Hun har læst flere artikler herom. Der er flere internetartikler, der beskriver, hvordan der bliver svindlet for milliarder ved brug af betalingskort, herunder DDA-kort. En teknologi fra 2010 er muligvis ikke sikker længere. Hun har fundet otte forbrugerklager vedrørende misbrug fra de nævnte transaktionssteder.
Hun har aldrig begået kriminalitet, hvilket fremgår af hendes straffeattest. Hun vil gøre alt for at løfte sin bevisbyrde, herunder lade sig afhøre af politiet, underskrive erklæringer og vidne under strafansvar.
Hun kan dokumentere, at hun umuligt kan have foretaget disse køb, herunder fremskaffe vidneerklæringer fra sin vagt og nabo. Hendes vidner kan bekræfte, at ingen kom ind i hendes lejlighed, og at hun ikke forlod lejligheden i den tidsperiode, hvor transaktionerne blev foretaget.
Hun havde i hele perioden undervisningstimer og eksaminer mv. på universitet A, og to af transaktionerne blev foretaget, mens hun var på arbejde som online-censor ved universitet B.
Hun kan fremskaffe andre beviser, der kan understøtte hendes sag. Al sund fornuft modsiger, at en kvinde tæt på pensionsalderen med høj uddannelse, ren straffeattest, sund økonomi og uden historik for økonomisk svindel skulle begå økonomisk kriminalitet.
Hun er hjælpeløs overfor bankens mange ressourcer og jurister. Hun inkluderede beløbet på 187,22 DKK i sin indsigelse, da hun ikke umiddelbart genkendte transaktionen. Banken har opfordret sine kunder hertil. Hun opdagede selv, at det var en fejl, at transaktionen var medtaget. Hun bad derefter straks banken fjerne beløbet fra sagen. Hun har handlet i god tro gennem hele forløbet.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren i sin klage til banken har oplyst, at hun ikke har mistet sit kort eller ladet andre råde over kortet, ligesom hun ikke har udleveret sin pinkode til nogen.
I klagerens tro og love-erklæring samt transaktionsoversigten fremgik en yderligere betaling på 187,22 DKK til betalingsmodtager L. Denne transaktion har klageren efterfølgende vedkendt sig at have foretaget i brev af 4. december 2024.
Kortet kan ikke kopieres, hvilket skyldes den chip, der sidder i kortet. Banken har siden oktober 2010 kun udstedt kort med såkaldte DDA-chip (dynamisk chip), der ved hjælp af stærke kryptokoder danner en unik autorisationsforespørgsel ved hvert nyt tilfælde af brug af kortet.
Klagerens betalingskort blev udstedt med DDA-chip. Såfremt man antager, at en chip faktisk er blevet kopieret, ville en autorisationsforespørgsel til indløser blive afvist som en såkaldt "duplicated transaction".
Banken er ikke bekendt med, at der noget sted i verden har været konstateret tilfælde, hvor en chip er blevet kopieret, og kundens kort efterfølgende misbrugt.
Korttransaktionerne blev foretaget med stor fysisk afstand inden for en kort tidsperiode, men en kortterminals registrerede adresse er ikke nødvendigvis udtryk for, hvor kortterminalen rent fysisk har befundet sig. Det er muligt at gennemføre korttransaktioner, der er registreret med lang fysisk afstand fra hinanden, men som i realiteten er foretaget med kort fysisk afstand.
Det er ikke sandsynliggjort, at der skulle være sket tredjemandsmisbrug i relation til de pågældende transaktioner. Transaktionerne er gennemført ved aflæsning af chippen på klagerens kort og indtastning af den til kortet hørende pinkode.
Transaktionerne, der er gjort indsigelse over for, er korrekt registreret og bogført og har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Der er ikke på noget tidspunkt andre, der har haft adgang til hverken kort eller pinkode. Det er ikke muligt at kopiere chippen på kortet.
Der har ikke været afviste transaktioner over for en indløser som en såkaldt ”duplicated transaction”. Det er systemmæssigt ikke muligt at gennemføre transaktioner med klonede kort, når kortet er udstyret med en DDA-chip, dels da chippen som udgangspunkt ikke kan klones og selv hvis den blev klonet, ville transaktionen blive afvist som en ”duplicated transaction”.
Disse systemmæssige forhold sammenholdt med brugen af chip og pin, er sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at forhindre tredjemandsmisbrug og kloning.
Det anses som et usædvanligt misbrugsmønster, hvis kortet var klonet, at transaktionerne er foretaget med så lang tids mellemrum og ikke i umiddelbar forlængelse af hinanden.
Banken har løftet bevisbyrden efter § 98 i betalingsloven. Det påhviler klageren at bevise, at klagerens betalingskort er blevet misbrugt ved transaktionerne. Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde.
Til støtte for bankens afvisningspåstand har banken anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -351.
Klageren var bosiddende i Brasilien. I perioden fra den 25. november 2024 kl. 23:17 til den 26. november 2024 kl. 22.12 blev der foretaget fire transaktioner med klagerens betalingskort på i alt 32.294,88 BRL svarende til 39.944,93 DKK, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har oplyst, at den fra Nets har indhentet registreringer vedrørende de ikke-vedkendte korttransaktioner. Transaktionerne blev foretaget ved aflæsning af chip og ved anvendelse af korrekt pinkode, og Nets har overfor banken bekræftet, at de ikke vedkendte transaktioner var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Klageren gjorde indsigelse mod transaktionerne ved tro og love-erklæring af 4. december 2024. Klageren har derudover som dokumentation for at hun var på arbejde, da transaktionerne blev foretaget, fremlagt oversættelse af erklæring af 12. december 2024 fra universitet A samt oversættelse af erklæring af 16. december 2024 fra universitet B.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet lægger til grund, at chippen på klagerens betalingskort blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at korrekt pinkode blev indtastet ved de ikke-vedkendte transaktioner.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.