Indsigelse mod placering af dels pensionsmidler, dels frie midler.
| Sagsnummer: | 223/2008 |
| Dato: | 06-02-2009 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Pensionskonti - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Indsigelse mod placering af dels pensionsmidler, dels frie midler. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om Sparekassen Sjælland har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivning af klageren om placering af dennes pensionsmidler og frie midler.
Sagens omstændigheder.
I foråret 2007 rettede klageren, der er født i 1943, henvendelse til Sparekassen Sjælland med henblik på overførsel af sit engagement med to andre pengeinstitutter.
Klageren havde bl.a. to ratepensionsopsparinger med en samlet værdi på i alt ca. 520.000 kr., en kapitalpensionsordning med en værdi på ca. 660.000 kr. samt et kontant indestående af frie midler der oversteg 750.000 kr.
Den 24. maj 2007 blev der afholdt et møde mellem klageren og sparekassen. Til mødet udarbejdede sparekassen tre alternative pensionsplaner til klageren. Sparekassen anbefalede en plan, der indebar, at klageren skulle optage et lån på 500.000 kr. i sin lejlighed og indskyde beløbet på sine pensionsordninger. Klageren valgte en af de to andre modeller, der indebar mindre indbetalinger på pensionsordningerne, som ikke skulle lånefinansieres.
Til klagerens frie midler tilbød sparekassen en Højrente Ekstra-ordning som alternativ til f.eks. en Højrentekonto. Højrente Ekstra-ordningen indebar investering med lav risiko kombineret med "nem adgang til dine penge og et ekstra højt udbytte".
Den 25. maj 2007 underskrev klageren investeringsaftaler og dokumenter om depotoprettelse for ratepensionerne og kapitalpensionen samt en rammeaftale samt et dokument om depotoprettelse i tilknytning til en Højrente Ekstra konto, hvorpå klageren straks indskød 750.000 kr.
Af investeringsaftalerne for ratepensionerne fremgår bl.a.:
"Investeringsprofil: | Balanceret - Stor vægt på stabilitet. Udsigt til lidt større afkast og lidt større kursudsving undervejs. |
Forventet alder for udbetaling: | 65 år |
… |
|
Udbetalingsperiode: | 20 år |
Udløbstidspunktet for investeringsaftalen (investeringshorisonten) fastsættes til det forventede pensionstidspunkt, tillagt halvdelen af den valgte udbetalingsperiode.
Beholdningerne vil automatisk blive tilpasset investeringshorisonten, således at aktivfordelingens samlede risiko nedbringes frem til udløbstidspunktet, hvorefter aktiverne alene er placeret i obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser og/eller kontant indestående.
Sparekassen foretager investeringer i noterede og godkendte værdipapirer, når der på tilhørende konto indestår kr. 25.000,00, eller når sparekassen vurderer, at det er fordelagtigt, at investere. Investeringerne foretages ud fra den af sparekassen anbefalede sammensætning for den af kunden valgte investeringsprofil."
Af investeringsaftalen for kapitalpensionen fremgår bl.a.:
"Investeringsprofil: | Balanceret - Stor vægt på stabilitet. Udsigt til lidt større afkast og lidt større kursudsving undervejs. |
Forventet alder for udbetaling: | 70 år |
… |
|
Sparekassen foretager investeringer i noterede og godkendte værdipapirer, når der på tilhørende konto indestår kr. 25.000,00, eller når sparekassen vurderer, at det er fordelagtigt at investere. Investeringerne foretages ud fra den af sparekassen anbefalede sammensætning for den af kunden valgte investeringsprofil."
Af aftalen for indeståendet på Højrente Ekstra kontoen fremgår bl.a.:
"Investeringskriterier:
Der investeres udelukkende i obligationer og obligationsbaserede investeringsforeninger med henblik på at optimere det årlige udbytte."
Ved udgangen af juni 2007 konstaterede klageren via netbank, at indeståendet på Højrente Ekstra kontoen var placeret i investeringsbeviser i BankInvest baseret på danske og udenlandske obligationer i forholdet 1:4, og at afkastet var negativt med 5.299 kr.
Den 19. juli 2007 underskrev klageren aftaler med sparekassen om pensionsordningerne, som nu var blevet overført. Ifølge klagerens netbankudskrifter var der pr. samme dato et negativt afkast på 6.682 kr. på Højrente Ekstra og negative afkast på pensionsordningerne på henholdsvis 1.038 kr., 104 kr., 990 kr.
Pr. den 4. oktober 2007 var der et negativt afkast på Højrente Ekstra på 18.771 kr. På kapitalpensionen var der et negativt afkast på 21.275 kr., og på den ene ratepension var der et negativt afkast på 19.010 kr. Afkastet på den anden ratepension er uoplyst.
Pr. den 27. december 2007 var der et samlet negativt afkast på 102.390 kr. på ordningerne.
Den 9. januar 2008 udarbejdede sparekassen en revideret pensionsplan til klageren.
I marts 2008 overførte klageren sit engagement til Danske Bank.
Ved brev af 21. april 2008 rejste klageren krav om erstatning for tabet på investeringerne, idet hun fremhævede, at hendes formue var blevet forringet med ca. 200.000 kr.
Sparekassen afviste at have pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.
Sparekassen har oplyst, at klagerens midler blev placeret i investeringsbeviser med følgende fordeling:
Ratepensioner: Ca. 54 % aktier og ca. 46 % valuta- og kreditobligationer.
Kapitalpension: Ca. 35 % aktier og ca. 65 % valuta- og kreditobligationer.
Frie midler: Ca. 50 % Højrentelande, ca. 20 % kreditobligationer og ca. 30 % korte danske obligationer.
Omkostningerne på investeringsaftalerne var følgende:
Pensionsmidler | grundhonorar 250 kr. p.a. |
|
| Depotværdi op til kr. 100.000 | 0,75 % |
| Depotværdi mellem kr. 100.000 og kr. 500.000 | 0,50 % |
| Depotværdi over kr. 500.000 + gebyr for VP-udskrifter Der betales ikke kurtage | 0,10 % |
|
|
|
Frie midler | grundhonorar 250 kr. p.a. |
|
| Depotværdi + gebyr for VP-udskrifter Der betales ikke kurtage | 0,25 % |
På klagerens engagement påløb der i 2007/2008 omkostninger på i alt 11.466,57 kr.
Satserne for provision til sparekassen i forbindelse med investering i investeringsbeviser var i intervallet 0,3 % - 1,5 %.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at Sparekassen Sjælland skal betale erstatning.
Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun henvendte sig til sparekassen med henblik på at samle sit engagement i et pengeinstitut i nærheden af sin bopæl. Sparekassen blev informeret om, at hun ikke havde overskud til at sætte sig ind i sin økonomi, som hendes ægtefælle havde varetaget ind til sin død i 2004. Hun foreslog investering i obligationer, som hun mente, at hendes ægtefælle havde holdt sig til. Sparekassen havde imidlertid et bedre forslag, som ville give et meget større udbytte, og som indebar, at hun ville få sine egne papirer i modsætning til, hvad hun hidtil havde haft i det andet pengeinstitut. Hun spurgte til risikoen, hvortil sparekassen svarede, at investeringerne havde givet stort afkast de seneste år. Der blev ikke nævnt noget om investeringsforeninger. Hun havde tillid til sparekassen og underskrev papirerne.
Pensionsmødet, hvor hun underskrev dokumenterne gik hurtigt, og hun var ikke klar over, at der blev investeret i BankInvest investeringsbeviser. Der blev lavet en pensionsplan, men der blev aldrig udarbejdet en investeringsprofil eller et budget.
I løbet af sommeren 2007 konstaterede hun, at hendes opsparing var blevet investeret i investeringsbeviser, og at opsparingen faldt i værdi, hvilket gjorde hende nervøs og ulykkelig. Hun henvendte sig gentagne gange til sparekassen, der affærdigede hendes ønske om at omlægge investeringerne til obligationer.
Efteråret og vinteren blev et mareridt for hende, og i marts 2008 besluttede hun at overføre engagementet til Danske Bank. Kapitalpensionen og Højrente Ekstra opsparingen blev omlagt til obligationer, hvorved hun realiserede et tab på ca. 90.000 kr. Hun har senere også omlagt ratepensionerne til obligationer og har haft et tab på i alt ca. 275.000 kr.
Sparekassens rådgivning var årsag til, at hun økonomisk blev ført ud i noget, som hun ikke kendte konsekvensen af. Hun havde brug for tryghed omkring sin økonomi og har aldrig bedt om høje renter. Det var først efter, at hun havde underskrevet papirerne, at hun blev klar over, at næsten hele hendes formue var blevet anbragt i en investeringsforening.
Sparekassen Sjælland har anført, at klageren blev rådgivet særdeles grundigt ud fra en nøje gennemgang af hendes personlige økonomi.
Klageren var fuldt ud klar over, hvad ordningerne indebar, hvilket bekræftes af, at hun ikke valgte den pensionsplan, som sparekassen anbefalede, men i stedet den ene af de to alternative planer, som hun mente bedre opfyldte hendes behov.
Investeringsprofilen fremgår af investeringsaftalerne, ligesom det fremgår, at beholdningerne automatisk ville blive tilpasset investeringshorisonten.
Klageren var klar over, at der blev investeret i investeringsbeviser.
Pensionsmidlerne var før overførslen til sparekassen placeret i puljeordninger, investeringsbeviser, aktier og obligationer.
Højrente Ekstra kontoen var en investeringsmulighed, som klageren blev tilbudt som almindelig god rådgivning, da der indestod et større beløb på hendes lønkonto. Af aftalen, der er underskrevet af klageren som læst og forstået, fremgår bl.a., at der ville blive investeret i obligationer og obligationsbaserede investeringsforeninger.
Årsagen til, at investeringerne udviklede sig negativt, var den generelle markedsmæssige kursudvikling.
Klageren henvendte sig gentagne gange om investeringerne og blev i forbindelse hermed bl.a. informeret om, at tabet først ville blive realiseret ved udtræden af aftalerne. Klageren blev anbefalet at vente med eventuelt at udtræde til markedet havde rettet sig. På trods af rådgivningen valgte klageren selv at udtræde af ordningerne i utide.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - John Mosegaard, Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler:
Vi lægger til grund, at klagerens pensionsmidler i klagerens tidligere pengeinstitut var anbragt i puljeordninger omfattende både aktier og obligationer. Sparekassen Sjælland udarbejdede tre alternative pensionsplaner, og klageren underskrev herefter investeringsaftaler med sparekassen, hvoraf klagerens investeringsprofil og investeringshorisont fremgik sammen med retningslinjerne for investeringerne. For så vidt angår ratepension noterede sparekassen tillige den forventede alder ved udbetaling, hvorved må forstås det tidspunkt, hvor rateudbetalingen skulle påbegyndes. For så vidt angår kapitalpensionen noterede sparekassen det forventede udbetalingstidspunkt.
På grundlag af den fastlagte investeringsprofil og det oplyste om udbetalingstidspunkter kan det derfor ikke betragtes som fejlagtig eller mangelfuld rådgivning, at Sparekassen blandt andet foreslog den anbringelse af midlerne, som klageren valgte at acceptere.
Da vi herefter ikke finder grundlag for at fastslå, at Sparekassen Sjælland ved sin rådgivning af klageren i 2007 om placeringen af dennes pensionsmidler og frie midler begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge.
Et medlem - Carsten Holdum, der efter vedtægternes § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer - udtaler:
Jeg lægger til grund, at klageren ønskede lav risiko, at klageren ingen investeringserfaring har, at klageren efterspurgte sikre obligationer, at klageren er gået på efterløn og kun er et år fra pension. På den baggrund finder jeg, at det er ansvarspådragende mangelfuld rådgivning og en overtrædelse af god skik-bekendtgørelsen, når klagerens pensionspenge placeres væsensforskelligt fra sikre danske stats- og realkreditobligationer. I stedet anbefalede Sparekassen Sjælland først lånefinansieret investering, og alternativt en løsning med kun 8 % sikre obligationer, 64 % i risikofyldte obligationer (virksomheds- og valutaobligationer) og 28 % i aktier. Jeg lægger i den forbindelse vægt på, at det i sagen er oplyst, at sparekassen øgede sin provisionsindtjening ved at anbefale mere risikofyldte investeringer, og at dette ikke var nævnt for klageren i investeringsaftalen.
Jeg finder imidlertid, at klageren må bære risikoen for selve investeringerne som følge af passivitet, idet der går et år fra investeringerne til der klages. Dog bliver sparekassen erstatningsansvarlig for klagerens meromkostninger ved rådgivningen. Dette beløb omfatter gebyrer betalt i sparekassen på 11.466 kr. og provision som investeringsforeningerne har fratrukket klagerens afkast og sendt direkte til sparekassen med 33.153 kr. eller i alt 41.762 kr., hvorfra skal fratrækkes sparet udgift til køb af sikre obligationer, der kan anslås til 3.000 kr. (0,15 % af ca. 2 mio. kr.).
Jeg stemmer derfor for, at der tilkendes klageren en erstatning på 38.762. kr.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.