Afgørelse

Udbetaling fra en klausuleret konto til en myndig kontohaver under værgemål.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Danske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar ved at udbetale beløb fra en klausuleret konto til en myndig kontohaver under værgemål.

Sagens omstændigheder.

Kunden K havde i 2008 en konto nr. -993 i Danske Bank.

Klageren blev den 27. november 2008 i medfør af værgemålslovens § 5 beskikket værge for K. Det fremgår af beskikkelsen, at værgemålet vedrører "samtlige økonomiske forhold" og at K’s "midler skal bestyres af værgen".

Den 22. december 2008 foreviste klageren værgebeskikkelsen i en af bankens afdelinger og anmodede om, at K’s konto blev inddraget under hendes forvaltning. Afdelingen noterede i bankens system, at K var under værgemål uden fratagelse af den retlige handleevne og noterede følgende klausul på K’s konto nr. -993:

"Der må kun hæves af værgen, [klagerens navn og adresse]."

Efter anmodning fra klageren oprettede afdelingen til brug for K en ny konto med hævekort uden klausulering.

I perioden fra 27. februar til 1. maj 2009 hævede K på konto nr. -993 ved personlig henvendelser i andre af bankens afdelinger i alt 9.200 kr. ved 5 ekspeditioner.

De 5 hævninger på henholdsvis 4.000 kr., 200 kr., 1.500 kr., 1.500 kr. og 2.000 kr. fremgår af kontoudskrifter pr. 31. marts og 30. juni 2009, som banken sendte til klageren. Kontoens saldo svingede i perioden fra januar til juni 2009 mellem ca. 0 kr. og 10.000 kr.

Ved brev af 17. juli 2009 anmodede klageren banken om at sende en check på 9.200 kr., da banken trods klausulering af kontoen havde gennemført udbetalinger til K uden hendes samtykke som værge. Klageren har oplyst, at banken mundtligt afviste anmodningen.

Parternes påstande.

Klageren har den 10. august 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbagebetale 9.200 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at værgemålet omfatter samtlige økonomiske forhold og medfører, at værgen handler på K’s vegne vedrørende disse forhold.

Ved anmodning om værgemål vurderer Statsforvaltningen om iværksættelse af et samværgemål efter § 7 er tilstrækkeligt eller om et værgemål efter § 5, hvor værgen handler på den pågældendes vegne, er nødvendigt.

En egentlig umyndiggørelse er en alvorlig og indgribende foranstaltning, hvor den pågældende også mister sin valgret og hvor umyndiggørelsen tinglyses i personbogen. Man er derfor tilbageholdende med at begære umyndiggørelse, men overlader det til værgen at vurdere om et iværksat værgemål er tilstrækkeligt til at sikre den svages formue.

Det er derfor af stor betydning, at samarbejdet mellem pengeinstitut og værge fungerer, at indgåede aftaler ikke tilsidesættes og at forsøg herpå straks giver anledning til kontakt mellem værge og pengeinstitut med henblik på en revurdering af værgemålet.

Ved værgemålets etablering henvendte hun sig i en af bankens afdelinger, som foretog en korrekt spærring af konto nr. -993.

Til trods for spærringen har andre af bankens afdelinger gentagne gange ladet K hæve på kontoen uden hendes samtykke.

Statsforvaltningen har etableret værgemålet, fordi K pga. sygdom ikke handler fornuftsmæssigt og derfor er uegnet til at varetage sine økonomiske forhold.

Konto nr. -993 er som følge heraf inddraget under værgens forvaltning med henblik på at sikre en ansvarlig administration og bevarelse af K’s formue. Det følger af § 4 i værgemålsbekendtgørelsen, at alene værgen kan forvalte kontoens indestående.

K’s midler blev fordelt på 2 konti for bedst muligt at sikre hans økonomi. En klausuleret budgetkonto (nr. -993), som var inddraget under værgens forvaltning, og en rådighedskonto til K.

Ved oprettelse af en konto under værgemål registrerer banken værgen som ene fuldmagtshaver og afkræver værgen betalingstilladelse forud for betaling af regninger.

Banken har ved de uretmæssige udbetalinger til K forringet hans indestående og vanskeliggjort administrationen af hans økonomi med bl.a. huslejerestance til følge. Hun måtte rette henvendelse til Socialforvaltningen og ansøge om hjælp mod tilbagebetaling af huslejen, hvorved K i strid med værgemålets intentioner er blevet påført gæld.

Hun har som værge haft en begrundet forventning om, at banken var indforstået med at begrænse K’s adgang til den klausulerede konto.

Andre banker - og nogle af Danske Banks afdelinger - respekterer klausuleringen af konti.

Af den juridiske litteratur fremgår, at værgemål efter § 5 i praksis afskærer vedkommende fra selv at varetage sine økonomiske forhold, da konti påtegnes om værgemålet. Der er således almindelig konsensus om, at bestemmelsen skal forstås således, at aftaler med værgen bliver respekteret.

Danske Bank vil ikke længere udstede bankbøger, hvor værgen kan påføre et mærke til brug for en administration af midlerne.

Efter værgemålslovens § 25 har værgen både pligt og beføjelse til at sikre, at svages formue bevares eller giver et rimeligt udbytte, hvilket i denne sag ikke er muligt pga. bankens udbetalinger.

Det fremgår af § 25, stk. 3, at værgen kan overlade personen under værgemål nødvendige penge til egen rådighed. Bestemmelsen forudsætter, at den svage kun har rådighed over midler i det omfang, at værgen tillader dette.

Hvis bankens udbetalinger var tilladt ville formålet med beskikkelse af værgemål efter § 5 reelt miste sin betydning, da en fornuftig formueforvaltning ikke ville kunne håndhæves.

Det forudsættes i lovgivningen, at hun gyldigt kan spærre K’s konto.

En udbetaling til en person, der er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt er under alle omstændigheder i henhold til værgemålslovens § 46 ikke bindende. Bestemmelsen kan finde anvendelse uafhængigt af modpartens subjektive viden om den pågældende persons evner.

Hun kan pga. sin tavshedspligt ikke fremlægge bl.a. de lægelige oplysninger, som dokumenterer, at K ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Banken bør forinden udbetaling være forpligtet til at kontakte værgen eller henvise den svage til at fremvise dokumentation for, at værgemålet er ophævet eller fuldmagten tilbagekaldt. Sker dette ikke, må banken være erstatningspligtig for de foretagne hævninger, som er et brud på den mellem bank og værge indgåede aftale. I modsat fald er sådanne aftaler ligegyldige og værgemålslovens § 5 uden værdi i praksis.

Hvis der er tvivl om en persons evne til at handle fornuftsmæssigt, kan rådighedsbegrænsning over en persons konto gennemføres af hensyn til den pågældendes egne økonomiske interesser, jf. Ankenævnets afgørelse i sagen 175/2007.

Danske Bank har bl.a. anført, at K uanset klausulen har fuld rådighed over indeståendet på begge sine konti, jf. værgemålslovens § 5, stk. 5.

Klageren kan ikke begrænse K’s rådighed over kontoen ved klausulering. Hun er i henhold til værgemålsbekendtgørelsens § 4 alene berettiget til at lade kontoen påtegne om, at kontoen er inddraget under værgens forvaltning. Formålet er at sikre værgen den fornødne legitimation og at tjene som en advarsel om, at der ved usædvanlige dispositioner bør rettes henvendelse til værgen med henblik på eventuelt at få suppleret værgemålet med en fratagelse af handleevnen efter § 6, jf. §§ 9 og 21.

Af den juridiske litteratur fremgår, at værgemål efter § 5 egner sig for personer, der ikke faktisk disponerer over deres formue og typisk er passive i livsførelsen. Hvis klageren på grund af K’s adfærd ikke kan administrere værgemålet, opfordres hun til at iværksætte en fratagelse af hans handleevne efter § 6.

Banken kan ikke nægte udbetaling af K’s egne midler til ham.

Det forhold, at banken ikke har overholdt klausulen, medfører ikke, at banken har handlet erstatningspådragende i relation til K.

Klageren har ikke dokumenteret, at K ved dispositionerne manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt efter værgemålslovens § 46.

Da Statsforvaltningen den 27. november 2008 har vurderet, at iværksættelse af værgemål efter § 5 var tilstrækkeligt, har det formodningen imod sig, at K manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt.

Værgemålslovens § 25 skal ses i sammenhæng med værgemålets omfang.

Klageren har ikke dokumenteret, at K har lidt et tab.

Det bemærkes, at oprettelse af en konto med tilhørende bankbog og mærke ikke hindrer udbetaling til en kontohaver, da udbetaling altid kan ske til kontohaveren uanset manglende forevisning af bankbog eller oplysning om mærke.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet bemærker, at klageren den 27. november 2008 i medfør af værgemålslovens § 5 blev beskikket som værge for K. Det fremgår af § 5, stk. 5, at personer under værgemål efter § 5 er myndige, medmindre de tillige er frataget handleevnen efter lovens § 6, hvilket ikke var tilfældet for K.

Klageren kunne ved henvendelse til banken i henhold til § 4 i værgemålsbekendtgørelsen anmode om at lade K’s konto nr. -993 påtegne om, at den var inddraget under værgens forvaltning. Hun ville herefter være legitimeret til at disponere over indeståendet i overensstemmelse med reglerne for værgemål. Påtegningen ville ikke afskære den myndige K fra også at kunne råde over midlerne, bortset fra situationer omfattet af § 46 i værgemålsloven. Ankenævnet finder ikke sådanne omstændigheder godtgjort i forbindelse med K’s hævninger.

Ankenævnet bemærker, at banken påførte kontoen en klausulering, hvorefter "Der må kun hæves af værgen …".

Ankenævnet finder, at hverken klageren eller banken havde mulighed for at afskære K fra at råde over sine midler, hvorfor banken burde have afvist at påføre en sådan klausul på kontoen.

Ankenævnet finder ikke godtgjort, at fejlen har medført et erstatningsberettiget tab for K.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.