Indsigelse mod træk på boligkredit til inddækning af overtræk på budgetkonto.
| Sagsnummer: | 314/2005 |
| Dato: | 29-08-2006 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kassekredit - hæftelse
Modregning - øvrige spørgsmål Udlån - bodeling, samlivsophævelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod træk på boligkredit til inddækning af overtræk på budgetkonto. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører et krav fra klageren om erstatning i forbindelse med, at indklagede trak 16.000 kr. på en tidligere fælles kassekredit til inddækning af et overtræk på klagerens budgetkonto.
Sagens omstændigheder.
Den 28. februar 2005 blev klageren og dennes daværende ægtefælle, M, skilt.
Klageren og M var kunder hos indklagede, hvor de bl.a. havde en fælles budgetkonto (kontonummer -265) og en fælles boligkredit (kontonummer -126) med et kreditmaksimum på 125.000 kr. Pr. den 31. december 2004 udgjorde gælden på kreditten 357,85 kr.
Klageren skulle i forbindelsen med skilsmissen overtage parrets hidtidige fælles bolig.
Indklagede blev underrettet om skilsmissen under et møde med klageren i april 2005. Det blev aftalt, at klageren fremover skulle være eneejer af budgetkontoen, herunder hvilke betalinger der fremover skulle gennemføres via kontoen. M's betalinger blev på et efterfølgende møde med M overført fra budgetkontoen til M's konto.
Indklagede har anført, at klageren på mødet blev informeret om, at budgetkontoen var i overtræk. Klageren oplyste, at der ville komme penge fra BRFkredit. Hun oplyste intet om, at der ville eller kunne komme penge fra M. På en computerskærm fik klageren forevist en oversigt over sine konti, herunder hvilke konti der var fælles konti, og som skulle deles. Det erindres ikke, om klageren udtrykkeligt blev spurgt, om hun ville fortsætte med at have boligkreditkontoen. Den medarbejder, der deltog i mødet, fik i hvert fald det indtryk, at klageren, der skulle overtage parrets fælles ejendom, skulle overtage boligkreditkontoen, idet en boligkreditkonto typisk følger ejeren af ejendommen. Klageren har anført, at hun af nemheds hensyn blev rådet til at fortsætte med den samme budgetkonto. Hun blev ikke orienteret om overtrækket, og hun blev ikke spurgt, om hun ville fortsætte med at have boligkreditkontoen.
Den 3. maj 2005 sendte indklagede en kontoudskrift for budgetkontoen til klageren. Det fremgik, at kontoen var i overtræk med ca. 15.000 kr., som klageren blev anmodet om at inddække. Klageren reagerede ikke på henvendelsen.
Den 19. maj 2005 trak indklagede 16.000 kr. på boligkreditten til inddækning af overtrækket på budgetkontoen. Efter overførslen var saldoen på boligkreditten på 16.357,85 kr. (negativ). Indklagede informerede ikke klageren om overførslen.
Den 30. juni 2005 sendte indklagede kontoudskrifter for henholdsvis budgetkontoen og boligkreditten til klageren. Transaktionen den 19. maj 2005 fremgår af kontoudskrifterne.
I efteråret 2005 rettede klageren henvendelse til indklagede, idet hun nu havde konstateret, at de 16.000 kr., som den 19. maj 2005 var blevet indsat på budgetkontoen, ikke som forudsat af hende var en indbetaling fra M, men var trukket på boligkreditkontoen.
Den 28. november 2005 indbragte klageren klagen for Ankenævnet.
Det fremgår, at klageren ved transaktioner den 16. december 2005 og efterfølgende foretog transaktioner på boligkreditten via indklagedes netbank.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale 16.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i månederne efter skilsmissen modtog bidrag fra M til dækning af udgifterne til deres tre fællesbørn og til ejendommen, indtil hun overtog denne. Hun troede derfor, at de 16.000 kr., der blev indsat på budgetkontoen den 19. maj 2005, stammede fra M. Hun blev chokeret, da hun opdagede, at beløbet var trukket på boligkreditten, som hun ikke vidste, at hun stadig havde.
Grunden til, at hun først opdagede dette flere måneder senere, var, at meget af hendes post efter M's flytning helt udeblev eller ved en fejl blev sendt til M. Hun klagede til postvæsenet over dette.
Indklagede var ikke berettiget til at trække på kreditten uden hendes viden. Hvis hun havde kendt til overførslen, kunne hun have krævet beløbet af M. På det tidspunkt, hvor hun fik kendskab til overførslen, var der ikke mulighed herfor. Indklagede bør derfor betale de 16.000 kr.
Indklagede har anført, at overtrækket på budgetkontoen blev reguleret ved overførslen fra boligkreditten, da klageren ikke reagerede på rykkerskrivelsen. Reguleringen skete i bedste mening for at hjælpe klageren. Det beklages, at overførslen skete uden klagerens samtykke, og at klageren ikke blev informeret om overførslen i umiddelbar forlængelse af denne. Man var ikke bekendt med, at reguleringen kunne vildlede klageren.
Ved skrivelsen af 3. maj 2005 fik klageren meddelelse om overtrækket på budgetkontoen, og overførslen fra boligkreditten fremgik af de kontoudskrifter, der blev sendt til klageren den 30. juni 2005. Desuden har klageren via netbank kunne følge posteringer og saldi på begge konti. Under fanebladet "Vilkår" i netbanken fremgår det endvidere, at hun var registreret som enekontohaver på boligkreditten.
Klageren har disponeret på boligkreditkontoen og har således selv den opfattelse eller i hvert fald accepteret, at kontoen tilhører hende.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at indklagede i forbindelse med mødet i april 2005 burde have sørget for, at der blev indgået en klar aftale om, hvorledes der skulle forholdes med den fælles boligkredit.
Indklagede var ikke berettiget til uden klagerens samtykke at anvende dennes uudnyttede kredit til inddækning af sit forfaldne tilgodehavende i henhold til budgetkontoen, idet en tilsagt kredit ikke er et aktiv, som kan gøres til genstand for modregning. Transaktionen på 16.000 kr. medførte imidlertid ikke umiddelbart noget tab for klageren men var tværtimod rentemæssigt fordelagtigt, idet renten på boligkreditten må formodes at være lavere end overtræksrenten på budgetkontoen.
Ankenævnet finder, at klageren burde have opdaget transaktionen på boligkreditten i forbindelse med, at indklagede den 30. juni 2005 sendte kontoudskrifter for såvel budgetkontoen og boligkreditkontoen. Klageren er i den forbindelse nærmest til at bære risikoen for, om hun rent faktisk modtog de pågældende forsendelser. Det må anses for uafklaret, om klageren kunne have fået de 16.000 kr. betalt af M, hvis hun havde reageret på kontoudskrifterne, og om klageren af den grund må være afskåret fra at gøre et eventuelt erstatningskrav gældende.
Ankenævnet finder imidlertid, at klagerens krav, der er begrundet i, at hun nu mener sig afskåret fra at opnå dækning for beløbet hos M, under alle omstændigheder ikke er en påregnelig følge af indklagedes fejl, og at det derfor ikke kan pålægges indklagede at betale erstatning for et eventuelt tab.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.