Krav om nulstilling af restance og indgåelse af akkordaftale.
| Sagsnummer: | 129/2020 |
| Dato: | 11-05-2021 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Jimmy Bak, Mor-ten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Akkord - afslag
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om nulstilling af restance og indgåelse af akkordaftale. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om nulstilling af restance og indgåelse af akkordaftale.
Sagens omstændigheder
I august 2006 optog klageren, M, sammen med sin ægtefælle, H, et lån på 206.000 kr. i GE Money Bank (nu Santander Consumer Bank).
I juni 2011 blev låneaftalen ændret som følge af, at M og H ikke så sig i stand til at overholde den oprindelige låneaftale. Det fremgik af lånedokumentet, at M og H erkendte at skylde GE Money Bank 186.279,79 kr., der skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse på 1.400 kr. i det første år og herefter med 2.600 kr. Renten var variabel og udgjorde på daværende tidspunkt 8,79 % om året.
I 2014 blev GE Money Bank opkøbt af Santander Consumer Bank.
I perioden fra den 1. maj 2019 til den 1. oktober 2019 betalte M og H ikke de månedlige ydelser på lånet, og der opstod en restance på i alt 15.780 kr.
Ved en mail af 3. april 2020 til banken anførte klageren følgende:
” Att klage Santander vedr lån: [-739]
Jeg henvendte mig i 17. oktober 2019 kl 10.30, da vi pga min hustrus alvorlige sygdom og derefter nødtvungen pension, blev ramt på vore økonomi. "bonus info: min hustru skulle have fortsat i sin yderst vellønnede lederstilling i [kommune], til vores økonomi var parat til dette." Dette mødte jeg forståelse for hos konsulent [R] efternavn ukendt.) Aftalen med [R] lød som følger, hvilket han har bekræftet dagsdato kl 12.42: Betal de næste 6 mdr. altså nov. 19 til og med april 20 og vi kan lave en ny aftale. Desværre sker der det i marts at samfundet bliver ramt af Corona krisen, der øjeblikkelig fjerner de ordrer jeg havde i mit lille håndværkerfirma derfor skriver jeg med det samme til Santander og forklarer dette, anmoder om forståelse for situationen, da vi manglede april afdrag. Laver en ny aftale om at forsøge, at skaffe midler til at betale det manglende april afdrag og han vil derefter gå videre med tidl. aftale, og henvende sig i næste uge. Jeg skaffer med noget besvær pengene til det manglende afdrag. men modtager så pludselig en mail fra unavngiven person fra Santander at der ikke kan indgås en aftale, før 10.600 bliver indbetalt? Jeg kontakter derefter jeres kundeservice, spørger selvfølgelig efter [R] ?
Han kan ikke træffes længere, taler med en [R1], der til min store overraskelse siger at vi skylder 55.000 og kan ikke får en aftale, jeg fastholder (se vedhæftet pdf fil fra banken med BS advisering fra marts 2020, at ny restgæld er før marts og april afdrag: 37.921,00 kr.) Jeg har nu indbetalt april og sagt til omtalte [R1], at jeg vil klage over det forløb, og samtidig udtrykke min store undren over Santanders ageren under den alvorlige krise pga pandemien. Synes ellers at regeringen kraftigt har opfordret bankerne til at udvise forståelse og empati.
Som situationen er nu, er min hustru og jeg tvungen til, at leve af vores noget mindre pension.
"Som slutbemærkning: vi låner 206.000 kr hos GE moneybank i 2011 og Santander opkøber kravet fra Ge Moneybank vi har siden lånets start og til nu betalt ca 400.000 kr, mon ikke det er indfriet så rigeligt !!!"
Den 6. april 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Ved en mail af 7. april 2020 til klageren svarede banken:
”Tak for din henvendelse
Restgælden som fremgår af betalingsserviceposteringen er under forudsætning at af der ikke er en restance.
Vi har vendt din sag og kan oplyse at vi kan imødekomme nulstilling af restancen uden gebyr. Restancen udgør dags dato 15.780,00 kr. som stammer tilbage fra maj til og med oktober 2019.
Det vil indebære at aftalen er ajour og at der skal betales igen d. 01-05-2020. Lad os høre nærmere såfremt dette ønskes eller der skulle være yderligere spørgsmål.”
Ved en mail af 14. april 2020 til banken anførte klageren:
” Vi har modtaget jeres svar på vores klage. Vi vil gerne have præciseret følgende:
At vi kun skylder det, der fremgår af betalingsservice minus marts og april afdrag. venligst oplys det korrigerede beløb.( se vedhæftede oversigt)
At vi forsøger at betale afraget 1 maj, men at det bliver muligt at forhandle et lavere afdrag, hvis corona krisen fortsætter, og jeg derfor stadig mangler ordrer.”
M og H betalte den månedlige ydelse på lånet i april og maj 2020 og stoppede herefter med at betale på lånet.
Banken har oplyst, at restgælden på lånet pr. den 15. juni 2020 udgjorde 50.771,52 kr., at den månedlige opkrævning på daværende tidspunkt var 2.533 kr., og at restancen pr. den 15. juni 2020 udgjorde 18.313 kr.
Banken har endvidere oplyst, at der den 2. december 2020 var 13 måneders restance på lånet.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Santander Consumer Bank ”anerkender den mail de selv har bekræftet, at restancen der var på daværende tidspunkt, nulstilles, at vi kan indgå i en dialog med Santander om en rimelig afvikling af et rimeligt beløb, med baggrund i lånets alder, allerede indbetalte beløb, der dækker hovedstolen mere end rimeligt. vi vil da forsøge at låne os frem til, hos familie, så vi kan afslutte sagen med en saldokvittering.”
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken på trods af sit tilbud om nulstilling af restancen ringede flere gange og pressede ham og H og påstod, at der intet stod/forelå om nulstilling af restancen.
I en mail af 7. april 2020 tilbød banken at ”sløjfe” restancen på ca. 15.000 kr. mod, at H og han betalte 1. maj 2020. Det gjorde de, men stoppede 1. juni 2020, da svaret fra banken i klagesagen var en fuldstændig negligering af dette tilbud, som han og H flere gange søgte at få bekræftet via mail til banken.
Det undrer ham, at banken på forhånd kategorisk afviser en eventuel mulighed for at indfri gælden med et mindre beløb, idet tilbagebetalingen af lånet langt overstiger hovedstolen allerede. Såfremt han og H skulle ende i en retslig tvist, ville de være ringe stillet med hensyn til tilbagebetaling, da de er pensionister.
Santander Consumer Bank har anført, at klageren og H har indgået en låneaftale med banken i juni 2011.
Det er korrekt, at banken ved indgivelse af klagen til Ankenævnet i april 2020 var indstillet på at tilbyde klageren og H en nulstilling af restancen, der på daværende tidspunkt udgjorde 15.780 kr., såfremt klageren og H bekræftede, at de ønskede dette.
En nulstilling af restancen betyder, at de ydelser, en kunde er i restance med, lægges bagerst på lånet, således løbetiden på lånet forlænges. Til gengæld fjernes restancemarkeringen, således sagen ikke længere behandles af bankens inkassoafdeling. Dette er et værktøj som kan bruges til kunder med midlertidige betalingsvanskeligheder, som forventes at kunne overholde kontrakten fremadrettet.
Den 2. december 2020 var der imidlertid 13 måneders restance på lånet, og det var på denne baggrund ikke længere muligt for banken at tilbyde nulstilling af restancen i henhold til bankens kreditpolitik.
Banken ønsker ikke og er ikke forpligtet til at tilbyde klageren og H en sanering af gælden.
Ankenævnets bemærkninger
I august 2006 optog klageren, M, sammen med sin ægtefælle, H, et lån på 206.000 kr. i GE Money Bank (nu Santander Consumer Bank). I juni 2011 blev låneaftalen ændret som følge af, at M og H ikke så sig i stand til at overholde den oprindelige låneaftale. Det fremgik af lånedokumentet fra 2011, at M og H erkendte at skylde GE Money Bank 186.279,79 kr., og at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.600 kr. Renten var variabel og udgjorde på daværende tidspunkt 8,79 % om året.
I perioden fra den 1. maj 2019 til og med den 1. oktober 2019 betalte M og H ikke de månedlige ydelser på lånet, og der opstod en restance på i alt 15.780 kr.
Banken tilbød i april 2020 en nulstilling af restancen uden gebyr. Banken har oplyst, at dette betyder, at de ydelser en kunde er i restance med, lægges bagerst på lånet, således løbetiden på lånet forlænges, og lånet herefter ikke længere er i restance.
Klageren har anført, at banken ikke har vedstået dette tilbud, samt at han og H endvidere ønsker at indbetale et rimeligt beløb til banken mod at få saldokvittering.
Banken har anført, at der den 2. december 2020 var 13 måneders restance på lånet, og at det på denne baggrund ikke længere var muligt for banken at tilbyde nulstilling af restancen i henhold til bankens kreditpolitik. Banken har endvidere anført, at den ikke ønsker og ikke er forpligtet til at tilbyde klageren og H en sanering af gælden.
Det fremgår af bankens mail af 7. april 2020 til klageren, at restgælden fremgår af betalingsserviceposteringen, og at en restance på 15.780 kr. for perioden fra maj til og med oktober 2019 kan nulstilles uden gebyr. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i forbindelse med fremsættelsen af dette tilbud ligeledes gav klageren tilsagn om at ville ”sløjfe”/frafalde en del af restgælden på lånet. Ankenævnet finder, at tilbuddet forudsatte, at lånets løbetid alene blev forlænget med den daværende restance på 15.780 kr. svarende til seks måneder.
Det beror på bankens egen kreditmæssige afgørelse, om den kan imødekomme en nulstilling af den nuværende restance, der ifølge det oplyste udgjorde 13 måneder pr. den 2. december 2020, og/eller en nedskrivning af gælden/en akkordordning. Ankenævnet kan hverken pålægge banken at acceptere en nulstilling af den nuværende restance eller en akkordordning.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.