Rentens størrelse.
| Sagsnummer: | 52/1993 |
| Dato: | 09-12-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Rentens størrelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med klagerens køb af en bil ydede indklagede, et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, i foråret 1987 klageren og dennes ægtefælle et lån på 96.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.930 kr., der forfaldt hver den 1. i måneden, første gang den 1. maj 1987. Af gældsbrevet fremgik:
"Lånet forfalder til fuld indfrielse uden varsel den 1. april 1993.
Renter af kapitalen eller af dennes rest til enhver tid beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art, p.t. 12,75% p.a., der betales månedsvis bagud. I opkrævningsprovision beregnes p.t. kr. 10 pr. måned, som løbende tilskrives sammen med renten."
I lånets almindelige bestemmelser var endvidere bl.a. anført:
"1. Det påhviler debitor udover lånebeløbet at betale den for lånet af kreditor til enhver tid fastsatte rente og provision. Betaling skal ske til de af kreditor til enhver tid fastsatte terminer. Endvidere skal debitor betale de af kreditor fastsatte gebyrer for særlige ydelser, f.eks. gebyrer for restancemeddelelser.
...
Renter og provisionssatser samt gebyrer m.v. fastsættes af kreditor i overensstemmelse med de til enhver tid gældende vilkår for tilsvarende kreditter af denne kategori. Kreditor er berettiget til at fastsætte en særlig morarente ved misligholdelse af lånet. Kreditor kan foretage ændringer i de generelle vilkår, gebyrsatser m.v. uden varsel.
...
5. Samtlige ydelser på nærværende lån skal betales via PBC eller PTG, med mindre andet er aftalt med kreditor."
Indklagede har oplyst, at rentesatserne, der har været gældende for lånet, har været følgende:
Rentesats oktober 1987 14,75 november 1987 15,25 december 1987 15,00 april 1988 15,50 juli 1988 15,00 09.10.1989 15,75 20.11.1989 17,25 18.05.1990 16,90 11.01.1991 17,50 01.06.1991 17,31 26.08.1991 18,00 06.11.1991 17,75 06.01.1992 18,00 01.05.1992 18,50 10.06.1992 19,00 15.09.1992 19,75 01.01.1993 22,46 01.02.1993 20,79 01.03.1993 20,44 01.04.1993 19,74 01.05.1993 18,37
Indklagede har endvidere oplyst, at rentesatserne for nye tilsvarende billån har været følgende:
Rentesats oktober 1987 13,75 10.12.1987 15,00 28.03.1988 14,00 09.05.1988 14,75 26.09.1988 13,50 01.05.1989 14,50 08.09.1989 13,75 - 14,75 09.10.1989 14,75 - 15,75 20.11.1989 16,25 - 17,25 18.05.1990 16,90 15.02.1991 17,31 26.08.1991 17,50 10.01.1992 16,50
Fra 1. april 1992 ydede indklagede ikke længere lån af den omhandlede art. Indklagede har yderligere oplyst, at renten på nye lån etableret i perioden 10. januar - 31. marts 1992 har ligget 1% under normalsatsen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte beregnede renter og gebyrer.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det fremgår af det løsøreejerpantebrev, klageren har håndpantsat til sikkerhed for lånet, at alle betalinger er rettidige, når de sker senest syv dage efter forfaldsdagen. Klageren har indbetalt ydelsen ifølge lånet på giroindbetalingskort fremsendt fra indklagede. Til trods for, at ydelsen er rettidigt indbetalt i henhold til gældsbrevets bestemmelser, har indklagede i adskillige tilfælde rykket klageren for indbetaling af ydelsen med deraf følgende gebyr, hvilket skyldes, at ydelsen først er bogført på klagerens lån 6-8 dage efter, at beløbet er indbetalt på postkontoret. Klageren finder ikke, at indklagede har været berettiget til at kræve rykkergebyrer i forbindelse hermed, ligesom indklagede ikke har været berettiget til at kræve opkrævningsprovisionen fra 10-20 kr. uden at give meddelelse herom. Klageren finder endvidere, at lånet har været beregnet med en for høj rente. Lånet er nu indfriet.
Indklagede har anført, at det fremgår af gældsbrevet, at ydelserne skal betales via PBC eller PTG. Dette kræver imidlertid debitors accept på en tilmelding, og denne foreligger ikke i det foreliggende tilfælde. Indklagede har derfor udsendt girokort til brug for indbetalingerne. Det er således debitor, der på trods af gældsbrevets bestemmelse har valgt at betale på giro, hvor der normalt er en ekspeditionstid på 5-6 dage. Da klageren har valgt en anden betalingsform end foreskrevet, må han bære risikoen for forsinkelsen i forbindelse hermed. For så vidt angår eventuelle forskelle mellem gældsbrevet og løsøreejerpantebrevets bestemmelser er det gældsbrevets bestemmelser, der regulerer gældsforholdet, idet dette er etableret mellem klageren og indklagede. Løsøreejerpantebrevet er udstedt af klageren til sig selv og deponeret til sikkerhed for lånet. Løsøreejerpantebrevets bestemmelser om rettidig betaling er således uden betydning. Renten på klagerens lån har fulgt renteudviklingen for tilsvarende lån hos indklagede. Indklagede har pr. 1. december 1992 ændret princip for fastsættelse af rentesatsen på sin billånsportefølje. I lighed med, hvad der var gældende for lån ydet hos indklagede efter 1. januar 1991, hvor lov om kreditaftaler trådte i kraft, reguleres også ældre lån i forhold til den noterede rente på Nationalbankens indskudsbeviser. Renten fastsættes hver måned på basis af den foregående måneds gennemsnitlige rente på indskudsbeviser. Hvis gennemsnittet i en måned har ændret sig mindre end 0,25 procentpoint, sker der ingen ændring, og næste måneds ændring udregnes over to måneder. Klagerens lån er etableret i 1987, og klageren har ikke tidligere klaget over renteberegningen til indklagede før sagens indbringelse for Ankenævnet. Der er således forløbet ca. seks år, hvor ydelserne er betalt uden forbehold, hvorfor der foreligger passivitet fra klagerens side.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Niels Waage, Kirsten Nielsen og Lars Pedersen - udtaler:
Efter gældsbrevet beregnes renten "efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art". Herefter er indklagede ikke berettiget til for klagerens lån at fastsætte en rente, der er højere end den rente, der til enhver tid er gældende for nye lån af samme art som klagerens, dog bortset fra tidsbegrænsede introduktionsrabatter, hvortil det antages, at 1%-reduktionen for nye lån i tiden 10. januar - 31. marts 1992 hører. For så vidt angår tiden efter den 1. april 1992 tiltrædes det, at renteberegningen sker, som af indklagede oplyst, dog med udgangspunkt i en rente pr. 1. april 1992 på 17,5% p.a. Dette indebærer, at renten skal nedsættes med 0,5% fra og med 1. maj 1992.
For så vidt angår indbetaling af ydelser på klagerens lån fremgår det af gældsbrevet, at ydelsen forfalder den 1. i måneden. Løsøreejerpantebrevets bestemmelser om rettidig indbetaling er uden betydning for forholdet mellem klageren og indklagede for så vidt angår rettidig indbetaling. Klagerens indbetalinger senere end den 1. i måneden er derfor sket for sent, og indklagede har derfor været berettiget til at afsende rykkerskrivelse og debitere klagerens lån for gebyr herfor. Indklagede findes imidlertid ved at fremsende giroindbetalingskort til klageren at have accepteret, at indbetalinger på lånet kan ske ved indbetaling på et postkontor. Indklagede bør derfor ændre valideringen af indbetalingerne, således at den kommer til at svare til almindelig validering for indbetalinger, d.v.s. således at en indbetaling til indklagedes girokonto valideres på klagerens konto én ekspeditionsdag efter den dag, da indklagede fra GiroBank modtager meddelelse om, at beløbet er krediteret indklagedes girokonto. Det bemærkes, at Ankenævnet ikke herved har taget stilling til indklagedes almindelige valideringsregler.
For så vidt angår opkrævningsprovision finder vi, at indklagede i lånedokumentets almindelige bestemmelser har haft hjemmel til at forhøje dette gebyr som sket.
Vi finder ikke, at klageren på grund af passivitet er afskrevet fra at få klagepunkterne behandlet.
To medlemmer - Niels Bolt Jørgensen og Peter Stig Hansen - udtaler:
Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere indklagedes validering af indbetalingerne. I øvrigt er vi enige med flertallet.
Der afsige kendelse efter stemmeflertallet, således at det
Indklagede bør inden fire uger tilbagebetale klageren det beløb, der fremkommer ved en regulering af lånet, hvorved der beregnes samme rente af klagerens lån som af nye lån af tilsvarende art fra lånets stiftelse, dog 1% p.a. højere for så vidt angår perioden 10. januar - 31. marts 1992, og hvorved renten fra og med 1. maj 1992 nedsættes med 0,5% p.a. Klagen tages ikke i øvrigt til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.