Krav om tilbageførsel af kortbetalinger foretaget i forbindelse med investering i guld.
| Sagsnummer: | 424 /2025 |
| Dato: | 18-02-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Signe Vejen Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kortbetalinger foretaget i forbindelse med investering i guld. |
| Indklagede: | Bank Norwegian |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger i forbindelse med investering. Indsigelse om svindel.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Bank Norwegian, hvor hun havde et betalingskort -188.
Den 2. juli 2025 blev der foretaget fire betalinger på henholdsvis 73.780,35 THB (thailandske baht) (svarende til 14.758,90 DKK), 36.872,67 THB (svarende til 7.375,95 DKK), 22.708,85 DKK og 22.750,17 DKK med klagerens betalingskort med sikkerhedsløsningen ”Verified by Visa”, svarende til i alt 67.593,87 DKK.
Banken har oplyst, at transaktionerne blev korrekt registreret og bogført, og at de ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Transaktionerne blev foretaget med stærk kundeautentifikation ved godkendelse med SMS-kode.
Om baggrunden for betalingerne har klageren oplyst, at hun blev udsat for investeringssvindel. Hun blev kontaktet af en person, D, fra et firma, R, som overbeviste hende om at foretage investeringer i kryptovaluta og guld. De i sagen omhandlede fire betalinger vedrører køb af guld. Svindlerne tømte hendes konto umiddelbart efter købet.
Klageren har fremlagt tre fakturaer vedrørende køb af guld hos et firma i Thailand, P. Fakturaerne indeholdt oplysning om guldmængde og spotpris i THB og/eller SGD (Singapore dollars) og angav klagerens konto hos P, kontonummer -644. Klageren har endvidere fremlagt skærmprints fra sin investeringskonto/sit depot, kontonummer -644, hos P (”[P]Pay”) vedrørende klagerens investeringer/lagerbeholdning i guld. Det fremgår heraf, at de fire køb/investeringer blev registreret på kontoen den 2. juli 2025 i tidsrummet fra kl. 08.49 pm til kl. 09.07 pm (lokal tid) med i alt 12.322,62 SGD (90 gram guld) kl. 09.07 pm (lokal tid), og at der samme dag kl. 11.14 pm (lokal tid) udgik investeringer på 12.315,00 SGD (89,9976 gram guld) fra kontoen, hvorefter der indestod 0,33 SGD (0,0024 gram guld).
Den 25. juli 2025 gjorde klageren indsigelse overfor banken i kategorien ”Vare/tjeneste/kontanter ikke modtaget”. Klageren anførte blandt andet:
”… Transaktionerne er udført som led i, hvad jeg troede var en legitim investeringsproces – men som efterfølgende har vist sig at være organiseret svindel.
Jeg blev kontaktet af en person, der præsenterede sig som [D], “Senior Account Manager” ved en investeringsplatform kaldet [R]. Han fremstod yderst professionel og guidede mig trin for trin i det, jeg opfattede som en reel investeringsproces.
Jeg blev instrueret i at oprette en konto på [[P]Pay] og foretage køb af guld via kortbetaling i Singapore-dollar (SGD), under påskud af at aktivere og frigive investeringsmidler.
Transaktionerne blev gennemført den 2. juli 2025 via platformen [[P]Pay], i mit navn. Jeg har vedhæftet skærmbillede fra platformens transaktionshistorik, som dokumenterer handlerne. Disse betalinger blev gennemført i god tro, men under vildledning og social manipulation, og er i dag erkendt som et organiseret svindelkompleks, der også skifter domæne og kontaktdata løbende for at undgå opsporing.
I henhold til Lov om betalinger § 100 og § 101 anmoder jeg om, at transaktionerne vurderes som:
- Foretaget under svig og vildledning (ikke reel samtykke)
- Resultat af social engineering og falsk identitet
- Ikke autoriseret i praksis, da samtykket blev givet på falsk grundlag
…”
Den 19. august 2025 afviste banken klagerens indsigelse.
Den 26. august 2025 anmeldte klageren forholdet til politiet. Klageren anførte, at hun var blevet svindlet af R. Af anmeldelsen fremgik blandt andet:
”… Jeg ønsker hermed at anmelde et alvorligt tilfælde af investeringssvindel, hvor jeg i god tro er blevet udsat for systematisk manipulation og hjernevask. Jeg har i den forbindelse lidt et økonomisk tab på ca. 800.000 kr. I maj 2025 reagerede jeg på et opslag, der fremstod som en troværdig annonce fra DR1. Opslaget viste sig senere at være falsk, men det var udformet med DR1's logo og identitet, hvilket gav mig tryghed til at klikke videre. Kort tid efter, den 28. maj 2025, modtog jeg en e-mail fra en person [D], som præsenterede sig som repræsentant for virksomheden [R] Efter den første kontakt blev jeg løbende instrueret af personer, der udgav sig for at være professionelle brokere og rådgivere. Jeg blev fortalt, at jeg investerede i kryptovaluta, guld og spanske solcelleanlæg. I god tro og efter deres anvisninger foretog jeg en række transaktioner: - Over 700.000 kr. fra min opsparing. - Over 100.000 kr. via kreditkortbetalinger. - Yderligere beløb gennem fakturaer til udlandet, kontooverførsler og bitcoinoverførsler. Som led i svindlen blev jeg bl.a. instrueret i at gennemføre betalinger via [[P]Pay /P], hvor jeg modtog fakturaer på køb af guld. Jeg modtog dog aldrig noget fysisk guld, og beløbene blev straks kanaliseret videre i svindlernes system. …”
Banken har fremlagt skærmprint vedrørende logins på klagerens konto i banken perioden før og efter betalingerne.
Parternes påstande
Den 3. oktober 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Bank Norwegian skal tilbageføre 67.593,87 DKK til hende.
Bank Norwegian har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun blev offer for organiseret investeringssvindel.
Hun blev kontaktet af R, som overbeviste hende om legitime investeringer i kryptovaluta og guld.
Hun foretog transaktionerne den 2. juli 2025 via sit VISA-kort. Umiddelbart derefter tømte svindlerne hendes konto/depot for guld, og hun har ikke modtaget de lovede ydelser.
Selvom transaktionerne var autoriserede, var hun offer for bedrageri. Banken burde have mistænkt svindel på grund af de høje beløb, der på kort tid blev hævet fra hendes konto, og burde have stoppet transaktionerne eller advaret hende bedre, jf. bankens pligt i henhold til god skik. Banken har ikke opfyldt sin omsorgspligt over for hende som forbruger. Hun kræver fuld refusion af 67.593,87 DKK.
Bank Norwegian har anført, at klageren selv udførte transaktionerne, jf. betalingslovens § 82. Betalingslovens § 100 om uautoriserede transaktioner finder derfor ikke anvendelse. Klageren har ikke i klagen til Ankenævnet bestridt, at hun selv foretog transaktionerne.
Banken bestrider, at klageren ikke modtog de bestilte varer/tjenesteydelser. Klageren fremsendte skærmprints af sin lagerbeholdning fra sit investeringskonto/depot hos [P]Pay (kontonummer -644) sammen med indsigelsen. Den af klageren fremsendte dokumentation fra klagerens investeringskonto/depot hos [P]Pay viser, at de købte varer/tjenesteydelser var leveret til klagerens investeringskonto/depot. At klagerens investeringskonto/depot efterfølgende blev tømt af svindlerne, er ikke bankens ansvar. Dette er en sag mellem klageren og [P]Pay.
Betalingen er derfor ikke omfattet af betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, og banken skal ikke kreditere klageren betalingerne.
Banken har overholdt de gældende regler i forhold til anti-fraud overvågning af betalinger, herunder de regler, der fremgår af betalingstjenestedirektivet, som er implementeret i dansk ret i betalingsloven. Derudover blev der til brug for gennemførelsen af betalingerne benyttet stærk kundeautentifikation, hvor klageren modtog SMS-kode før endelig godkendelse af betalingerne. Her blev klageren gjort opmærksomt på brugerstedets navn og beløbet, som var ved at blive godkendt til betaling. Betalingerne blev gennemført ved første forsøg.
Af de fremlagte skærmprints vedrørende logins på klagerens konto i banken i perioden før og efter betalingerne ses, at der ikke er mistænkelige logins eller nye enheder, som var koblet på klagerens konto. Login fra app og MitID skete fra samme IP-adresse. Det var ligeledes det samme mobildevice, der blev benyttet, og som havde været aktivt siden 22. maj 2024.
Klageren havde til hensigt at foretage betalingerne. Der er intet, som indikerede, at banken burde have indset, at betalingerne blev foretaget som led i investeringsbedrageri.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Bank Norwegian, hvor hun havde et betalingskort -188.
Den 2. juli 2025 blev der foretaget fire betalinger på henholdsvis 73.780,35 THB (thailandske baht) (svarende til 14.758,90 DKK), 36.872,67 THB (svarende til 7.375,95 DKK), 22.708,85 DKK og 22.750,17 DKK med klagerens kort med sikkerhedsløsningen ”Verified by Visa”, svarende til i alt 67.593,87 DKK.
Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret til at foretage de omtvistede transaktioner.
Klageren har fremlagt tre fakturaer vedrørende køb af guld hos et firma i Thailand, firma P. Fakturaerne indeholdt oplysning om guldmængde og spotpris i THB og/eller SGD (Singapore dollars) og angav klagerens konto hos P, kontonummer -644. Klageren har endvidere fremlagt skærmprints fra sin investeringskonto/depot, kontonummer -644, vedrørende klagerens investeringer/lagerbeholdning i guld.
Ankenævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at klageren havde adgang til en kundekonto hos firma P, og at kortbetalingerne blev indsat og de foretagne investeringer i guld blev registreret på denne konto hos firma P.
Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af kortbetalingerne.
Ankenævnet finder, at der ikke er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren det påståede beløb.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.