| Sagsnummer: | 366/2025 |
| Dato: | 28-10-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Jørgen Lanng |
| Klageemne: | Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktion godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktion godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -0725.
Den 6. august 2025 blev der gennemført en betaling på 8.706 MAD (marokkanske dirham), svarende til 6.300,39 DKK med klagerens betalingskort -0725 til en betalingsmodtager, H, som klageren ikke kan vedkende sig. Beløbet blev bogført på klagerens konto den 8. august 2025.
Klageren har oplyst, at han modtog en e-mail fra brobizz om, at hans betalingskort skulle opdateres. Han gik tre dage senere ind via brobizz-appen for at opdatere sit kort. Første forsøg på at opdatere kortet fejlede, og han startede forfra. Ved godkendelse med MitID blev han ikke informeret om, at der blev foretaget en betaling. Han kontaktede straks banken og fik spærret sine kort og sit MitID, da han blev opmærksom på, at der var trukket ca. 6.300 DKK på hans kort.
Banken har oplyst, at betalingen blev godkendt i klagerens MitID-app -5923, der blev aktiveret i 2022. Banken har fremlagt uddrag fra RA-MitID portalen, hvor det blandt andet fremgår:
” … 06-08-2025 13:09:53.029 CEST App - autentificering lykkedes
…
MitID identifikationsmiddel-ID … -5923...”
Banken har endvidere fremlagt en udskrift fra ACS-portalen med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgik:
’’Betal 8.706,00 MAD til [H] fra kort xx0725”
Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført, og at betalingen ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Den 8. august 2025 gjorde klageren indsigelse mod betalingen. Klageren anførte blandt andet:
’’Provide additional information / description of events
vi har opdateret mit betalings kort til brobizz og der har jeg godkendt med mit id,
…
Has someone called you and asked to provide card details
ja vi har modtaget en mail at dette skulle opdateres … ”
Banken afviste indsigelsen.
Parternes påstande
Den 11. august 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre betalingen til ham.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han modtog en e-mail fra brobizz om, at hans betalingskort skulle opdateres, da der ikke kunne trækkes på kortet. Han tænkte, at den var god nok, da han havde fået nyt betalingskort. Tre dage senere gik han ind via appen for at opdatere betalingskortet. Han er uden skyld og kunne på ingen måde forudse, at der var tale om svindel. Han opdaterede sit betalingskort via den officielle brobizz-app, netop for at undgå risiko for svindel fra falske mails.
Første forsøg på at opdatere kortet i brobizz-appen fejlede, og han startede derfor forfra. Ved godkendelse med MitID blev han ikke informeret om, at der blev foretaget en betaling, hvem modtageren var og hvilket beløb, det drejede sig om. Han var uvidende om, at der i samme sekund, som han godkendte med MitID, blev trukket ca. 6.300 DKK på hans kort. Han har ikke godkendt eller haft indflydelse på betalingen. Han blev vildledt, da han ikke blev præsenteret for betalingens karakter.
At bruge MitID uden at kende formålet er ikke det samme som bevidst samtykke.
Der bør tages hensyn til, at han har været udsat for sofistikeret svindel uden selv at have begået fejl. Han har ikke har udvist grov uagtsomhed. Han reagerede omgående og ansvarligt, da han opdagede, at der var hævet penge.
Han kontaktede straks banken og fik spærret sine kort og MitID. Banken oplyste, at den kunne se, at pengene var hævet fra Marokko. Banken oplyste endvidere, at den under telefonsamtalen kunne se et aktivt forsøg på hævninger (træk af yderligere 200 DKK fra hans brobizz-app). Han tog også kontakt til betalingsmodtager H. Som kunde i banken i snart 40 år har han aldrig tidligere haft problemer.
Nordea Danmark har anført, at den fremlagte dokumentation viser, at klageren blev præsenteret for teksten ”Betal 8.706,00 MAD til [H] fra kort xx0725”. Dermed fremgik det tydeligt, at klageren blev præsenteret for betalingen med præcis angivelse af beløb og beløbsmodtager. Der kan derfor ikke være tvivl om, at klageren godkendte betalingen.
Den fremlagte dokumentation viser endvidere, at det pågældende MitID, der har godkendt betalingen, er fra samme enhed, som klageren bruger til at logge på sin Netbank/Mobilbank. Dokumentationen viser ligeledes, at MitID-appen med serienummer -5923 blev installeret på klagerens enhed i 2022.
Når klageren valgte at godkende betalingen på i alt 6.300,39 DKK, som han efterfølgende ikke vil vedkende sig, så var selve godkendelsen af betalingerne i MitID-appen groft uforsvarlig adfærd fra klagerens side. Banken var derfor berettiget til at tage en selvrisiko på 8.000 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -0725.
Den 6. august 2025 blev der gennemført en betaling på 8.706 MAD (marokkanske dirham), svarende til 6.300,39 DKK med klagerens betalingskort -0725 til en betalingsmodtager, H, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at han modtog en e-mail fra brobizz om, at hans betalingskort skulle opdateres. Han gik senere ind via brobizz-appen for at opdatere sit kort. Første forsøg på at opdatere kortet fejlede, og han startede forfra. Ved godkendelse med MitID blev han ikke informeret om, at der blev foretaget en betaling.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt i klagerens MitID-app -5923, som blev aktiveret i 2022. Banken har fremlagt en udskrift fra ACS-portalen med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgik: ’’Betal 8.706,00 MAD til [H] fra kort xx0725”.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingsloven § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingsloven § 7, nr. 30.
Efter betalingsloven § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5 (§ 100, stk. 4, nr. 2), eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse (§ 100, stk. 4, nr. 3).
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.