Spærring af dankort begrundet i tvivl om kortholders evne til at varetage egne økonomiske anliggender.
| Sagsnummer: | 156/2007 |
| Dato: | 20-09-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Bent Olufsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Umyndighed - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - udstedelse og (gen)udlevering af kort |
| Ledetekst: | Spærring af dankort begrundet i tvivl om kortholders evne til at varetage egne økonomiske anliggender. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes spærring af klagerens dankort på grund af tvivl om, hvorvidt klageren er i stand til at varetage egne økonomiske anliggender.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1922, har en konto med tilknyttet dankort hos indklagede.
Ved skrivelse af 20. april 2007 indkaldte indklagede klageren samt dennes datter og to sønner til et møde. Af skrivelsen fremgår bl.a.
"…
Grunden til denne indkaldelse er, at vi modtager en del henvendelser omkring belåning af [klagerens ejendom], samt at der næres tvivl om vores rådgivning omkring investering m.v. Da det alene er [klageren] der kan disponere, vil vi meget gerne have bragt tingene i orden, for alle parters skyld.
…"
Den 10. maj 2007 deltog klageren sammen med sin datter og den ene af sine sønner i et møde med indklagede.
Indklagede har anført, at klageren på mødet flere gange gav udtryk for, at hun ikke ønskede at belåne sin ejendom. Udfaldet af mødet blev, at klageren tilkendegav, at hun ville opsøge en advokat, som kunne passe hendes ting, så længe hun var syg.
Den 22. maj 2007 konstaterede sønnerne, at klageren havde optaget et Nykredit lån i sin ejendom, og at provenuet af lånet var blevet overført til pengeinstituttet P. Sønnerne kontaktede en advokat, som besøgte klageren den 23. maj 2007.
Ved skrivelser af 24. maj 2007 rettede advokaten henvendelse til henholdsvis P og indklagede. Advokaten anførte, at klageren ikke var bekendt med låneoptagelsen, og at hun ikke ønskede at belåne ejendommen. Efter advokatens opfattelse var klageren ikke i stand til at varetage sine egne økonomiske anliggender. P blev anmodet om at indsætte låneprovenuet på en spærret konto, og indklagede blev anmodet om at spærre klagerens konti for usædvanlige dispositioner.
Indklagede spærrede herefter klagerens dankort.
Den 29. maj 2007 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet. Klagen blev underskrevet og delvist udarbejdet af datteren i henhold til fuldmagt fra klageren.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt følgende påstand: "Jeg vil have mit kort igen og jeg vil ikke finde mig i den behandling".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i mange år har været tilfreds kunde hos indklagede, hvor hendes formue er placeret. Hun har aldrig misbrugt sit hævekort.
Indklagede og hendes sønner har fået hævekortet spærret.
Hun har intet modtaget hverken pr. telefon eller pr. post, men hun har fået 200 kr. af sin søn.
Indklagede har anført, at klagerens datter i marts 2007 henvendte sig om belåning af klagerens ejendom til finansiering af et ejendomskøb i Tyskland, hvor datteren skulle drive et rekreationshjem. Da klageren det seneste år havde vist en tiltagende svækkelse, forholdt man sig afventende til sagen.
Datteren henvendte sig også til Realkredit Danmark, som henviste sagen til indklagede. Man kontaktede klagerens to sønner, som afviste, at datteren kunne foretage den påtænkte belåning.
Dette hændelsesforløb var baggrunden for indkaldelsen til mødet, som blev afholdt den 10. maj 2007.
På baggrund af det videre hændelsesforløb besluttede man at spærre klagerens dankort.
Umiddelbart herefter henvendte datteren sig for at hæve på dankortet. Ved denne henvendelse blev kortet inddraget.
Klagerens sønner sørger for, at hun har kontanter til de daglige fornødenheder.
Indklagede ville pådrage sig et erstatningsansvar over for klageren, hvis man havde undladt at reagere på de oplysninger, som man kom i besiddelse af, og som endte med en spærring af dankortet.
På baggrund af det passerede hændelsesforløb må det lægges til grund, at der foreligger en begrundet tvivl om, hvorvidt datteren varetager klagerens interesser.
Tvivlen sammenholdt med principperne om uanmodet forretningsførelse medfører, at man var berettiget til at spærre og til at opretholde spærringen af dankortet, indtil der er fundet en varig løsning til varetagelse af klagerens økonomiske anliggender.
Indklagede har hverken handlet ansvarspådragende eller i strid med sektorens regler om god skik.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet, at der bestod en sådan tvivl med hensyn til klagerens evne til at varetage sine økonomiske anliggender, at indklagede var berettiget til at spærre og inddrage klagerens dankort, indtil der ved etablering af værgemål eller på anden måde opnås klarhed med hensyn til, hvorledes der skal forholdes med klagerens engagement.
Det bemærkes at formålet med spærringen og inddragelsen af kortet må være at beskytte såvel klageren som indklagede mod tab, og at klageren ikke kan anses for afskåret fra at disponere på sædvanlig måde vedrørende engagementet, herunder til dækning af leveomkostninger m.v.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.