Omlægning af 9% obligationer til 6% obligationer.
| Sagsnummer: | 376/1995 |
| Dato: | 06-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Omlægning af 9% obligationer til 6% obligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I juni 1992 henvendte klageren, der er født i 1944, sig til indklagedes Kolding afdeling vedrørende placering af en arv. For den del af arven, der på det tidspunkt var udbetalt, indkøbtes den 25. juni 1992 nominelt 175.000 kr. 9 % statsgældsbeviser 1993,.
Restarven, der var en del af provenuet af et ejendomssalg, blev på foranledning af klagerens bror udbetalt ved overførsel af obligationer nominelt 240.000 kr. 9 % BRFkredit 2024 til klagerens depot hos indklagede.
Den 7. juni 1993 ved udløbet af statsgældsbeviserne indkøbte afdelingen nominelt 200.000 kr. 9 % BRFkredit 2024 til klageren på baggrund af en telefonisk henvendelse til denne.
Den 23. november 1993 solgtes hele beholdningen af BRFkredit 9 % 2024, hvorved klageren opnåede en mindre kursgevinst. Samme dag indkøbtes nominelt 434.000 kr. 6 % Nykredit 2026 til kurs 87,30. Omlægningen fandt sted på baggrund af en henvendelse fra afdelingen til klageren.
Den 11. april 1995 kontaktede afdelingen klageren for at drøfte en eventuel omlægning af obligationsbeholdningen til obligationer med en kortere løbetid. Under et møde i afdelingen blev det konstateret, at klagerens urealiserede kurstab på beholdningen af 6 % Nykredit 2026 udgjorde 58.265 kr.
Den 12. april 1995 solgte klageren obligationsbeholdningen og indsatte provenuet på en aftalekonto.
Klageren har den 19. juli 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hendes tab.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at hun ved henvendelsen til indklagede i juni 1992 udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at hun ikke ønskede at løbe nogen form for risiko, og at hun ikke havde forstand på finansielle transaktioner og placering af midler. Bankrådgiveren forsikrede, at afdelingen nok skulle tage hånd om problemerne. Ved genplaceringen den 7. juni 1993 og omlægningen den 24. november s.å. undlod indklagede at gøre opmærksom på, at hun løb en betydelig kursrisiko ved at indkøbe obligationer med lang løbetid. Da hun på det tidspunkt var 49 år gammel, var det ikke realistisk, at obligationerne skulle beholdes til udløb. Handlerne fandt sted på baggrund af telefonopringninger fra afdelingen, der fremlagde forslagene som rent tekniske foranstaltninger, hvorfor hun blot accepterede indklagedes forslag.
Indklagede har anført, at afdelingen ikke modtog meddelelse om overførslen af obligationerne vedrørende ejendomssalget, hvorfor man ikke havde anledning til at gøre klageren opmærksom på alternative placeringsmuligheder. Klageren har ikke lidt tab ved købet af BRFkredit 9 % 2024 i juni 1993. Baggrunden for afdelingens anbefaling af omlægningen i november 1993 var, at man forventede et fortsat faldende renteniveau, hvilket ville medføre ekstraordinært store udtrækninger af højt forrentede obligationer. Ved udtrækning ville risikoen for en investor være, til hvilken rente geninvesteringen ville kunne finde sted. Det var naturligt, at man gjorde sine kunder opmærksom på den risiko, der var forbundet med de højt forrentede obligationer. Alle handler blev foretaget efter aftale med klageren, og indklagedes rådgivning var loyal og seriøs. Den vurdering af renteudviklingen, som blev lagt grund på tidspunktet for omlægningen fra 9% til 6% obligationer var alene udtryk for en forventning og ikke en garanti for en bestemt renteudvikling.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med placeringen af dennes arv i obligationer og senere omlægninger af obligationsbeholdningen. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes rådgivning var baseret på forventninger, der kunne vise sig ikke at holde stik, og at hun derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.