Tilbageførsel af indsat beløb.
| Sagsnummer: | 219 /1993 |
| Dato: | 23-03-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Konto - dispositionsforhold
|
| Ledetekst: | Tilbageførsel af indsat beløb. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Denne sag drejer sig om, hvorvidt indklagede som følge af en hævdet fejlagtig overførsel til klagerens konto af 9.000 kr. månedligt i 12 måneder har været berettiget til at tilbageføre beløbet.
I 1989 blev klageren separeret fra sin hidtidige ægtefælle bl.a. på vilkår, at klageren modtog hustrubidrag, som efter ægtefællernes aftale fastsattes til 12.000 kr. månedligt indtil videre. Ved bevilling af 21. august 1991 blev ægtefællerne skilt. Af bevillingen fremgik, at ægtefællens bidrag efter enighed mellem parterne fra den 1. september 1991 og indtil videre nedsattes til 6.500 kr. månedligt.
Ved bodelingsoverenskomst underskrevet af ægtefællerne samme dag aftaltes, at ægtefællen skulle overtage parternes hidtidige ejendom, og at ægtefællen til klageren skulle betale 400.000 kr., når en omprioritering af ejendommen var afsluttet.
Den 2. oktober 1991 meddelte indklagedes Farum afdeling klageren, at der på hendes konto nr. - 88 (en "grøn konto") var indsat 350.000 kr. i forbindelse med omprioriteringen af fællesboets tidligere ejendom.
Klageren har oplyst, at ægtefællen i forbindelse med skilsmissen ønskede bidraget nedsat til 6.500 kr., men dog samtidig lovede at betale 3.000 kr. mere, således at der herefter skulle indbetales 9.500 kr. månedligt på klagerens lønkonto hos indklagede.
I perioden 1. oktober 1991 til 1. september 1992 overførtes desuden 9.000 kr. månedligt til konto - 88.
Ved skrivelse af 6. oktober 1992 til klageren meddelte indklagedes Farum afdeling:
"I forbindelse med den månedlige overførsel til [klagerens lønkonto] fra [den tidligere ægtefælles] konto har vi konstateret, at der er overført kr. 9.500,00 til [lønkontoen] samt kr. 9.000,00 til konto nr. - 88.
Ifølge [den tidligere ægtefælle] skulle der kun have været overført kr. 9.000,00.
Vi beder Dem derfor venligst kontakte os."
Den 12. november 1992 skrev afdelingen yderligere til klageren:
"I fortsættelse af vores brev af 6. oktober 1992 har vi af [den tidligere ægtefælle] fået bekræftet, at De i en periode af 12 måneder har fået overført kr. 9.000,00 for meget hver måned, ialt kr. 108.000,00.
Vi må derfor fastholde, at De uberettiget har fået disse beløb overført og skal derfor anmode Dem til banken indbetale
kr. 108.000,00
snarest og senest inden 14 dage fra dato."
Som svar på en skrivelse af 13. november 1992 fra klageren meddelte afdelingen ved skrivelse af 18. november 1992:
"[Den tidligere ægtefælle] fastholder, at den indgåede aftale indeholder en månedlig betaling til Dem på kr. 9.500,00 - og ikke som det rent faktisk er sket med kr. 18.500,00 kr. hver måned.
Såfremt De kan påvise, at De - modsat dette - er berettiget til at modtage det højere beløb, vil vi naturligvis gerne høre fra Dem, eventuelt i form af fremsendelse af aftaltedokumenter, der dokumenterer dette.
Vi beder Dem således endnu engang rette henvendelse til banken - eventuelt ved Deres advokat - med et formål at få gjort klart, om De har modtaget for meget bidrag fra Deres tidligere ægtefælle."
Ved skrivelse af 2. december 1992 meddelte klagerens advokat afdelingen, at de overførsler, som klageren havde modtaget, var hun berettiget til ifølge parternes aftale.
Den 8. december 1992 debiterede afdelingen klagerens lønkonto for 111.377,41 kr. svarende til 12 X 9.000 kr. med tillæg af renter. Ved en fejl blev klageren ikke underrettet om debiteringen.
Afdelingen oplyste ved skrivelse af 29. december 1992 til klagerens advokat, at det beroede på en fejl, at der var overført både 9.500 kr. og 9.000 kr. månedligt til klagerens konti. Med henvisning til at klageren havde anført, at hun ikke havde modtaget for meget, samt at klageren var opfordret til at dokumentere dette, anmodede man klagerens advokat om at redegøre herfor. Under en efterfølgende korrespondance med klagerens advokat fastholdt indklagede, at overførslen af 12 X 9.000 kr. beroede på en fejl. I en skrivelse af 24. februar 1993 fra den tidligere ægtefælles advokat til indklagede anførte advokaten bl.a.:
"Jeg kan være enig i at det er ved en fejl, at banken har hævet i alt 108.000,00 kr. på min klients konto og indsat dem på hans tidligere ægtefælles konto."
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man uberettiget har debiteret klageren for 108.000 kr. med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det forinden den tidligere ægtefælles afrejse til Saudi Arabien i 1991 aftaltes, at denne skulle betale det resterende boslodskrav vedrørende ejendommen samt andre beløb, som tilkom hende i forbindelse med bodelingen, ved overførsel til konto - 88. Først i løbet af 1992 blev hun bekendt med de månedlige overførsler på 9.000 kr. til denne konto. Hun betragtede indbetalingerne som á conto betalinger vedrørende boslodskravet og anvendte i sommeren 1992 kontoens indestående til indfrielse af nogle prioriteter i sin ejendom. Hun bestrider, at det beroede på en fejl, at der var oprettet to automatiske overførsler. Ægtefællen har ikke ønsket at afgive skriftlig erklæring om, at der var tale om en fejl, hvilket støtter hendes fremstilling. Indklagede har bevisbyrden for, at der var tale om en fejl, og at hun var bekendt hermed. Denne bevisbyrde er ikke løftet af indklagede. Det er endvidere kritisabelt, at indklagede foretog tilbageførslen fra hendes konto uden at give meddelelse herom.
Indklagede har anført, at tilbageførslen foretaget fra klagerens konto er berettiget, da overførslerne skete ved en fejl. Klageren kan ikke have været uvidende om, at der forelå en fejl, da hun ikke kan have haft en forventning om, at ægtefællen månedligt ville overføre i alt 18.500 kr. Klageren har oplyst, at hun ikke var bekendt med indbetalingerne af de omstridte beløb, hvorfor der ikke kan have været en aftale om beløbenes overførsel. Klageren har ikke dokumenteret, at der forelå en aftale om overførslerne med ægtefællen, og heller ikke dokumenteret sit boslodskrav. Det er korrekt, at klagerens tidligere ægtefælle ikke har ønsket skriftligt at bekræfte, at han ikke havde anmodet om 2 månedlige overførsler.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at en stillingtagen til klagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald bør finde sted for domstolene.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at et pengeinstituts tilbageførsel af beløb, der tidligere er krediteret en kundes konto, i hvert fald må forudsætte, at pengeinstituttet umiddelbart er i stand til at sandsynliggøre, at krediteringen skyldtes en fejl fra pengeinstituttets side, og at kontohaveren vidste eller burde vide dette. Disse betingelser kan ikke anses for opfyldt i det foreliggende tilfælde, og Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge. Det bemærkes, at dette ikke indebærer nogen stillingtagen til, hvorvidt klageren over for sin tidligere ægtefælle og/eller indklagede måtte være forpligtet til at tilbagebetale det omhandlede beløb på i alt 108.000 kr.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at indklagede den 8. december 1992 uberettiget har debiteret klagerens konto for 108.000 kr. med tillæg af rente, i alt 111.377,41 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.