Krav om erstatning begrundet i frarådning af omlægning af realkreditlån og indsigelse om mangelfuld rådgivning ved optagelse af tillægslån.
| Sagsnummer: | 463/2023 |
| Dato: | 27-06-2024 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Klaus Tougaard Kristensen, Ti-na Thygesen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i frarådning af omlægning af realkreditlån og indsigelse om mangelfuld rådgivning ved optagelse af tillægslån. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i frarådning af omlægning af realkreditlån og indsigelse om mangelfuld rådgivning ved optagelse af tillægslån.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H var kunder i Jyske Bank og Jyske Realkredit, hvor de havde finansieret køb af hver sin ejendom ved et F1-rentetilpasningslån.
Den 25. juni 2019 kontaktede M banken med ønsket om at omlægge sit variabelt forrentede lån til et fastforrentet lån med ti års afdragsfrihed. M anmodede i den forbindelse banken om at sende ham beregninger herpå, inden han tog stilling til omlægningen.
Den 27. juni 2019 sendte banken M tre vejledende beregninger. Den ene beregning vedrørte et lån, hvor M fik afdragsfrihed fra starten, den anden beregning vedrørte et lån, hvor M afdrog lånet fra starten, men på et senere tidspunkt ønskede afdragsfrihed, og den tredje beregning vedrørte et fastforrentet lån uden afdragsfrihed. Til alle låneberegninger fremgik lånenes specifikke lånegenskaber.
Banken har oplyst, at M ikke meddelte, at han ønskede at omlægge sit lån.
Banken har oplyst, at M i juli 2019 henvendte sig til banken, og at banken ved e-mail af 15. juli 2019 sendte ham et link til bankens hjemmeside, hvoraf kurser på boliglån fremgik.
Den 16. januar 2020 anmodede klagerne banken om at give dem tilbud på et 30-årigt lån med afdragsfrihed i 30 år.
Den 22. januar 2020 svarede banken klagerne, at det bedst kunne svare sig at vælge et lån med ti års afdragsfrihed, da man skulle betale højere tillæg for at få 30 års afdragsfrihed sammenlignet med ti års afdragsfrihed. Da M’s afdragsfrihed ville udløbe den 30. juni 2024 og belåningen i ejendommen ville være omkring 60 % på dette tidspunkt, kunne M vælge ti års afdragsfrihed fra den 30. juni 2024. Banken meddelte klagerne, at det var sværere at få afdragsfrihed som pensionist, men at pensionister kunne få afdragsfrihed op til 60 % belåning, hvis man kunne vedligeholde lånet i minimum ti år. Banken foreslog, at det kunne være en mulighed at afvikle lånet frem til pensionsalderen, da man på den måde ville være bedre stillet, og at bankens rådgivning afhang af klagernes samlede pensionsindtægter. Banken meddelte herudover klagerne, at den ikke forventede væsentlige renteændringer i nær fremtid, da flere spåede et lavt rentemarked mange år frem.
Banken har oplyst, at klagerne ikke meddelte, at de ønskede at omlægge deres lån.
Den 15. maj 2020 meddelte M banken, at han ønskede at købe en bil til ca. 300.000 kr. og at han ville bruge 150.000 kr. fra sin opsparing til betaling af bilen. M anmodede banken om at give ham et tilbud på et lån, hvor han skulle afdrage 10.000 kr. pr. måned.
Samme dag svarede banken M, at den kunne tilbyde ham et klassisk billån, hvortil der ville blive etableret et ejerpantebrev i bilen med en hovedstol på 150.000 kr., en rente på 3,65 %, og omkostninger til oprettelsen af lånet på 9.300 kr. Banken svarede herudover, at bilen kunne finansieres ved et Boliglån+, da banken herved kunne anvende et eksisterende ejerpantebrev i M’s ejendom som sikkerhed. Renten for dette lån var 3,15 %, og omkostningerne til oprettelsen af dette lån var 3.250 kr.
Den 25. maj 2020 svarede M banken, at Boliglån+ ville være en god løsning, og at han ønskede at afdrage et minimum og ikke et maksimum hver måned.
Den 28. maj 2020 svarede banken M, at man med en boligkredit kunne lave en fast nedskrivning og ellers sætte ekstra ind på lånet, men at en boligkredit ville have en højere rente end det nævnte Boliglån+.
Den 29. maj 2020 sendte M banken et tilbud på solceller af 26. maj 2020, som skulle installeres på M’s ejendom og anmodede banken om en drøftelse af dette tilbud. Af tilbuddet fremgik blandt andet, at ”gør-det-selv”-prisen for solcellerne efter et tilskud var 76.050 kr., og at anlægsprisen inkl. montering efter tilskud og evt. fradrag var 90.725 kr.
Den 8. juni 2020 sendte banken M tre vejledende beregninger vedrørende finansieringen af køb af bil og solceller. Den ene beregning vedrørte et 1 % fastforrentet obligationslån med en hovedstol på 300.000 kr. og en løbetid på ti år. Den anden beregning vedrørte et Boliglån+ med en hovedstol på 300.000 kr., en rente på 3,15 % og en løbetid på 7,92 år. Den tredje beregning vedrørte en boligkredit med en hovedstol på 300.000 kr., en rente på 4,45 % og en løbetid på 7,83 år. Til alle låneberegninger fremgik lånenes specifikke lånegenskaber.
Den 11. juni 2020 indhentede banken et lånetilbud på et 1 % fastforrentet lån.
Den 14. juni 2020 meddelte M banken, at han havde købt en bil til 335.000 kr., og at banken skulle iværksætte oprettelsen af det fastforrentede 1 % lån som aftalt.
Den 15. juni 2020 meddelte banken M:
”…
Jeg kan låse kursen til de samme 98,40 som på tilbuddet fra den 11.06.2020, dvs. et 10 årigt fastrentelån på 300.000 kr., med provenu på 285.000 kr.
…”
Samme dag accepterede M bankens forslag af 15. juni 2020.
Den 16. juni 2020 sendte banken lånedokumenter til underskrift hos M. Den 17. juni 2020 meddelte M banken, at dokumenterne var underskrevet.
Banken har oplyst, at M valgte at optage et 1 % fastforrentet tillægslån med en løbetid på ti år, og har anført, at M ikke i den forbindelse anmodede banken om at oplyse ham om mulighederne for at omlægge hans eksisterende F1-realkreditlån.
Banken har oplyst, at den i marts 2021 havde flere telefonsamtaler med M, og at der i den forbindelse blev bestilt en ejendomsvurdering pr. den 5. marts 2021, hvorefter banken den 18. marts 2021 afholdt et telefonmøde med M.
Banken har fremlagt en udskrift, som den har oplyst stammer fra bankens sagsbehandlingssystem:
”…
Historik:
Tag gerne fat på [M] om nedenstående, han er varskoet, at der vil være en anden en[d] undertegnede der tager fat på den.
180321 – talt med [M], han ønsker nogle beregninger og info om mulighederne for omlægning…”
Den 26. marts 2021 sendte banken M en vejledende beregning på omlægning af M’s to realkreditlån til et 1,5 % Jyske Frihed fastforrentet lån. Banken meddelte M, at den havde brug for oplysninger om hans indtægter, pensionsforhold og faste udgifter.
Af den vejledende beregning fremgår blandt andet, at M’s eksisterende F1-lån og tillægslånet med en samlet restgæld på 2.837.418 kr. skulle omlægges til et 1,5 % Jyske Frihed fastforrentet lån med en hovedstol på 2.854.000 kr., en rente på 1,75 % en løbetid på 30 år og med 30 års afdragsfrihed.
Den 6. april 2021 svarede M banken, at M og H ville læse den vejledende beregning og vende tilbage til banken. Banken har oplyst, at klagerne ikke vendte tilbage med et svar.
Den 21. oktober 2021 anmodede M banken om at oplyse, hvad omkostningerne var ved at omlægge hans F1-lån til et F3 eller F5-lån, og meddelte banken, at han ønskede 30 års afdragsfrihed, hvorfor banken også skulle oplyse, hvad det ville koste at få 30 års afdragsfrihed sammenlignet med ti års afdragsfrihed.
Den 22. oktober 2021 sendte banken M et link til realkreditinstituttets bidragssatser, hvor M kunne se hvad forskellen i omkostninger var mellem et lån med afdragsfrihed i ti år og et lån med afdragsfrihed i op til 30 år. Banken meddelte herudover, at det med Jyske Frihed alene var muligt at få 60 % belåning, og hvis lånet var ud over 60 % af boligens værdi, så skulle det afdrages ned til 60 %, hvorefter lånet kunne blive afdragsfrit.
M har oplyst, at banken ved bankrådgiver A, M og H afholdt et telefonmøde i marts 2022, hvor banken talte dem fra at foretage omlægning af deres lån, da den forventede, at renten ville falde igen. M har anført, at bankens rådgivning herom var imod bankens egne forventninger, og at bankens oplysning om, at renten ville falde, var usand.
Den 14. september 2022 sendte M en udskrift af en betalingsservicemeddelelse vedrørende afdrag på tillægslånet ved en betaling på 8.099,79 kr., der skulle gennemføres den 30. september 2022. M anmodede banken om at oplyse, hvad processen og kursen var, hvis M og H ønskede at indfri tillægslånet. Banken sendte M en vejledende beregning af 19. september 2022 på indfrielsen af billånet til M. Af denne beregning fremgår blandt andet, at billånet kunne indfries til kurs 91,87, hvilket svarede til et indfrielsesbeløb før skat på 223.157 kr.
Den 26. september 2022 bekræftede M indfrielsen af tillægslånet.
Den 6. oktober 2022 skrev M til banken, at han i begyndelsen af 2022 havde en samtale med bankrådgiver A om omlægning af lån til et 30-årigt afdragsfrit fastforrentet lån, men at bankrådgiver A havde talt ham væk fra den ide, hvilket han fortrød. M anmodede banken om at undersøge, om den kunne foretage en omlægning til et 30-årigt afdragsfrit F1-lån eller om dette ikke var muligt, fordi ejendomspriserne var faldet.
Den 9. december 2022 sendte M banken et skærmbillede fra sin e-mail, hvoraf fremgår, at der var et nyt dokument i hans net- eller mobilbank. M anmodede banken om at oplyse, hvorfor den havde fjernet et dokument i hans netbank, og har oplyst, at det af dokumentet fremgik, at banken anbefalede ham at optage et F1-lån med 30 års afdragsfrihed.
Ved e-mail af samme dag svarede banken:
”…
Dette er et dokument der bliver dannet, når man kigger på tilbud i forhold til, om du har modtaget rådgivning om produktet. Dette har du ikke, da vi desværre ikke kan gå videre med det ønskede, som tidligere nævnt.
…”
Den 13. december 2022 gjorde M indsigelse overfor banken mod, at banken ikke havde varetaget hans interesser, da den i marts 2022 havde talt ham fra at omlægge sit daværende F1-realkreditlån til et 1,5 % fastforrentet lån med 30 års afdragsfrihed.
Den 15. december 2022 oplyste M banken om, at den havde meddelt ham, at han opfyldte alle kriterier finansielt for at optage det ønskede lån, men at der var bekymringer omkring has pensionsopsparing. M anmodede banken om en uddybelse af bekymringen omkring hans pensionsforhold, en detaljeret begrundelse for, hvorfor den afviste at give ham et lånetilbud med en henvisning til lovgrundlaget herfor.
Den 16. december 2022 skrev M til banken, at han havde sendt banken sin årsopgørelse for 2021, at klagerne havde fået bevilliget et Jyske Frihed F1-realkreditlån med afdragsfrihed, og at de ønskede at starte første år uden afdrag.
Parternes påstande
Den 7. august 2023 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal fremlægge dokumentation for rådgivningsforløbet samt betale dem erstatning.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klagerne har blandt andet anført, at bankens vejledning har været mangelfuld. Banken varetog ikke deres interesser, da den på et telefonmøde i marts 2022 talte M fra at omlægge sit lån til et fastforrentet lån med en løbetid på 30 år og med 30 års afdragsfrihed. Banken har herved ikke fulgt sin egen politik, da den har rådgivet M i strid med denne og bankens forventninger til renteudviklingen.
Banken bør vedkende sig, at klagerne afholdt et telefonmøde med bankrådgiver A i begyndelsen af marts 2022, og at de på mødet blev frarådet at omlægge deres lån til et fastforrentet lån. Banken kan dokumentere dette ved at fremlægge en oversigt over indgåede opkald til bankrådgiver A’s telefonnummer fra M’s telefon i 2022.
Alle M kender med et F1-lån blev rådgivet til at konvertere deres lån i Q1-2022 til Q1-2023. Han fik ikke den samme rådgivning.
Banken var allerede i juni 2020 bekendt med M’s ønske om at konvertere sit lån til et fastforrentet lån med 30 års afdragsfrihed, så klagerne var sikret ved pension. M kontaktede banken i 2021, hvor renten på et fastforrentet lån var 0,5 %. M kontaktede også banken vedrørende omlægning af lån, da renten steg til 1,5 %, men der blev han bare rådet til at vente med at omlægge, da der var tale om en kortvarig rentestigning. Banken så ikke nogen chance for, at renten ville stige til over 2 %, og M ville bare miste penge på låneomlægningen.
Bankens anbefaling og rådgivning om at finansiere købet af en bil i 2020 ved et 1 % fastforrent tillægslån var også dårlig, da de endte med en gæld med en langt højere rente efter indfrielsen. Banken burde skamme sig over, at det var dem selv, der skulle fortælle banken, at det var billigere at omlægge deres eksisterende F1-lån, i stedet for at rådgive dem om, at dette var en mulighed.
Banken rådgav klagerne til at indfri deres fastforrentede 1 % tillægslån på ca. 200.000 kr., så de derved bedre kunne få et fastforrentet lån med en løbetid og afdragsfrihed på 30 år. I stedet for at rådgive dem om at nedbringe deres F1-lån, hvorved de kunne have sparet 2-3 % i rente.
Grunden til, at de ikke svarede på lånetilbuddene af marts 2021, var, at de havde en længere samtale med bankrådgiver A om renten, hvor det blev drøftet, at renten ville falde yderligere, men at der var en vis usikkerhed. Bankrådgiver A meddelte M, at der ikke var udsigt til rentestigninger, hvilket M opfattede som en rådgivning om at vente med at omlægge.
Han meddelte banken sine bekymringer om, at rentestigningerne ville gøre det umuligt at få et fastforrentet lån med en løbetid på 30 år og uden afdrag, idet prisen på huset ville falde. Det blev afvist af banken med en forsikring om, at M altid ville kunne få et F1-lån med en løbetid på 30 år og med ti års afdragsfrihed. Da M kontaktede banken i oktober 2022 vedrørende et F1-lån med en løbetid og afdragsfrihed i 30 år blev dette afvist, da banken ikke kunne bevillige yderligere afdragsfrihed.
Banken var klar over, at den havde givet dem dårlig rådgivning, hvilket var årsagen til, at den skiftede deres bankrådgivere ad flere omgange uden at meddele dem, at de havde fået nye bankrådgivere.
Klagerne forventer ikke, at Det finansielle ankenævn afgør sagen, hvis der er behov for afhøring af vidner, men alene, at banken afkræves svar i henhold til klagen.
Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at M gennem de seneste år har fået mange vejledende beregninger på omlægning af lån fra banken, ligesom der har været mange samtaler om, hvornår det var det rigtige tidspunkt at slå til på. M har imidlertid aldrig været klar til at slå til.
M’s rådgiver i banken i perioden 9. juli 2018 til 18. november 2021 var bankrådgiver A, hvorefter det blev bankrådgiver B. Af banken udskrift fra sit sagsbehandlingssystem fremgår, at M den 18. marts 2021 blev oplyst om, at andre rådgivere ville overtage sagen. Bankrådgiver A har systemteknisk stået som klagernes rådgiver indtil den 18. november 2021, men har efter 1. april 2021 ikke haft med boligsager at gøre. M blev den 18. marts 2021 mundtligt orienteret om, at andre rådgivere ville overtage sagen.
Hvis mødet, som M henviser til, har været med bankrådgiver A, har dette formentlig været mødet den 18. marts 2021, da dette umiddelbart er det sidste møde, M har afholdt med denne rådgiver. En ny bankrådgiver fulgte op den 26. marts 2021, og sendte M en vejledende beregning, hvorefter M den 6. april 2021 svarede, at han ville vende tilbage, hvilket han ikke gjorde.
Banken har derfor ikke talt M fra at omlægge lånet. M valgte selv ikke at gøre noget.
M skrev i maj vedrørende lån til finansiering af bil og evt. solceller, at M selv havde ca. 150.000 kr. og ønskede at betale resten over få år med afdrag på ca. 10.000 kr. pr. måned. M blev rådgivet i henhold til sine ønsker og forudsætninger på långivningstidspunktet. Udover fremsendelsen af vejledende beregninger på lån havde M og banken flere telefoniske samtaler, hvorefter M valgte at optage et 1 % fastforrentet tillægslån til finansiering af bilen.
Klagernes påstand om erstatning er udokumenteret.
Banken har fremlagt alt materiale og alle e-mails, som den er i besiddelse af vedrørende forløbet.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at ingen af bankens rådgivere genkender påstanden om, at de skulle have talt M fra omlægning, og banken er uforstående overfor, hvad motivet herfor skulle have været.
Banken optager ikke telefonsamtaler, hvorfor det kræver vidneførsel at få klarlagt, hvad der er talt om på telefonmøderne.
Da sagen kræver vidneførsel, er den ikke egnet til behandling i Det finansielle ankenævn.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne M og H var kunder i Jyske Bank og Jyske Realkredit, hvor de havde finansieret køb af hver sin ejendom ved et F1-rentetilpasningslån.
Klagerne var i perioden 2019 til 2022 i flere dialoger med banken om muligheden for omlægning af deres eksisterende F1-rentetilpasningslån til fastforrentede eller variabelt forrentede lån med afdragsfrihed. Klagerne har anført, at de ønskede afdragsfrie lån, så de var sikret ved pension.
I maj-juni 2020 anmodede M banken om at udarbejde vejledende beregninger på finansieringen af købet af solceller og en bil til 300.000 kr. Banken sendte M tre vejledende beregninger, hvoraf den ene vedrørte finansiering ved et 1 % fastforrentet tillægslån med en hovedstol på 300.000 kr. og en løbetid på ti år. Den 15. juni 2020 accepterede M et lånetilbud på optagelsen af et 1 % fastforrentet tillægslån.
Klagerne har anført, at banken havde til opgave at finde den bedste og billigste finansiering af bilen. Bankens rådgivning om optagelse af et 1 % fastforrentet tillægslån var dårlig, da det ville have været billigere for dem at forhøje deres eksisterende F1-lån.
Banken har anført, at den havde flere telefonsamtaler med M i forbindelse med valget af lån til finansiering af køb af bil, og at M blev rådgivet i henhold til sine ønsker og forudsætninger på långivningstidspunktet. Efter samtalerne sendte banken M vejledende beregninger med finansieringsforslag, hvorefter M valgte at optage et 1 % fastforrentet tillægslån til finansiering af bilen.
Klagerne har oplyst, at de afholdt et møde med bankrådgiver A i marts 2022. Klagerne har anført, at banken på dette møde rådgav dem til ikke at omlægge deres lån, da der var tale om en kortvarig rentestigning, og banken ikke mente, at renten ville stige til over 2 %, hvorfor klagerne ville miste penge på låneomlægningen.
Banken har oplyst, at klagernes seneste møde med bankrådgiver A var i marts 2021. Banken har anført, at banken efter dette møde udarbejdede flere vejledende beregninger til M vedrørende omlægning af lån, og at den ikke rådgav klagerne om ikke at omlægge lånene. Klagerne valgte selv ikke at omlægge lånene.
Ankenævnet lægger til grund, at banken den 27. juni 2019 sendte M tre vejledende beregninger på omlægning af lån, og at banken den 26. marts 2021 sendte M en vejledende beregning på omlægning af lån, men at M ikke endeligt meddelte banken, at han ønskede at omlægge sit lån, samt hvilket lån han specifikt ønskede rådgivning om og lånetilbud på.
Efter forløbet og de foreliggende oplysninger finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at banken ved sin rådgivning af klagerne i forbindelse med en eventuel låneomlægning og bankens rådgivning i forbindelse med optagelsen af tillægslånet i 2020 har handlet ansvarspådragende.
Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge banken at betale klagerne erstatning, som anført af klagerne.
Det ligger uden for Ankenævnets opgave at pålægge banken at udlevere yderligere dokumenter eller indsende yderligere oplysninger, end den allerede har fremlagt, da banken har meddelt, at den har fremlagt det materiale og e-mails, som banken er i besiddelse af vedrørende forløbet.
Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.