Misbrug, betalingskortloven § 21, stk. 2. Videregivelse af PIN-koden til tredjemand.
| Sagsnummer: | 436/1993 |
| Dato: | 14-06-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Gert Bo Gram, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
|
| Ledetekst: | Misbrug, betalingskortloven § 21, stk. 2. Videregivelse af PIN-koden til tredjemand. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Natten mellem den 12. og 13. juni 1993 blev klageren, medens han opholdt sig på en restauration, frastjålet sit dankort, som var opbevaret i klagerens tegnebog.
Klageren anmeldte den 13. juni 1993 kl. 11.10 telefonisk tyveriet til kriminalpolitiet i Sønderborg efter forinden telefonisk at have spærret dankortet ved meddelelse til PBS.
Det viste sig efterfølgende, at der ved anvendelse af dankortet og korrekt PIN-kode den 13. juni 1993 mellem kl. 9.25 og 9.28 var hævet 3 x 2.000 kr. i tre forskellige dankortautomater.
Efter de foreliggende oplysninger lægger Ankenævnet til grund, at tyveriet af dankortet blev forøvet af to unge piger, som senere er dømt for tyveri ved den 13. juni 1993 kl. 9.25 - 9.28 under anvendelse af dankortet at have stjålet de 3 x 2.000 kr. fra dankortautomaterne. Det fremgår af en retsbogsudskrift fra straffesagen, at de sigtede har forklaret, at den ene af dem, A, snakkede med klageren, mens den anden sigtede, B, tog pungen op af lommen på ham. Herefter gik de ud på toilettet, hvor de tog pengene og kortet. A forklarede videre, at hun havde spurgt klageren om koden, og han havde givet hende den. Han sagde noget om, at han skulle ringe til banken for at få kortet spærret, og hun tilbød at gøre det for ham. Hun lod, som om hun telefonerede til banken, og sagde i den forbindelse til klageren, at hun skulle bruge PIN-koden, hvorefter han gav hende den.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke hæfter for de 6.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der ifølge PBS ikke har været forsøgt foretaget opkald/spærringer til PBS den pågældende nat. Da klageren har oplyst sin PIN-kode til den, der foretog de uberettigede hævninger, hæfter klageren uden beløbsbegrænsning for tabet herved. Subsidiært har klageren ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort den uberettigede brug og hæfter derfor for op til 8.000 kr., jvf. betalingskortlovens § 21.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter betalingskortlovens § 21, stk. 2, hæfter kortindehaveren uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede brug af betalingskortet og den dertil hørende personlige hemmelige kode, såfremt kortudstederen godtgør, at kortindehaveren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede brug. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at bestemmelsen er anvendelig på et tilfælde som det foreliggende.
Ankenævnet finder på den anden side, at klageren udviste groft uforsvarlig adfærd ved i det foreliggende tilfælde at oplyse sin PIN-kode. Han hæfter derfor med op til 8.000 kr. for det tab, der opstod som følge af det uberettigede brug af kortet, jvf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.