Afgørelse

Krav om erstatning ved investering i BankInvest Højrentelande og BankInvest Virksomhedsobligationer investeringsforeningsbeviser

Indledning

Denne sag vedrører, om Spar Nord Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens investering af pensionsmidler i investeringsforeningsbeviser i afdelingerne BankInvest Højrentelande og BankInvest Virksomhedsobligationer.

Sagens omstændigheder

Den 29. maj 2002 investerede klageren i forbindelse med rådgivning i Spar Nord Bank 174.492,52 kr. (inkl. kurtage kr. 261,32 og ekspeditionsgebyr kr. 20) i 1.656 stk. BankInvest Højrentelande investeringsforeningsbeviser til kurs 105,2. Beviserne blev indlagt i klagerens kapitalpensionsdepot nr. … 795.

Den 20. maj 2003 investerede klageren 449.922 kr. i 4.411 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer investeringsforeningsbeviser til kurs 102. Beviserne blev også indlagt i klagerens kapitalpensionsdepot.

Den 25. april 2005 investerede klageren yderligere 189.921,23 kr. (inkl. kurtage kr. 284,43 og ekspeditionsgebyr kr. 20) i 1.927 stk. BankInvest Højrentelande beviser til kurs 98,4, som blev indlagt i pensionsdepotet.

Den 2. maj 2007 investerede klageren yderligere 199.976,08 kr. (inkl. kurtage kr. 299,48 og ekspeditionsgebyr kr. 20) i 2.028 stk. BankInvest Højrentelande beviser til kurs 98,45, der også blev indlagt i pensionsdepotet.

Af en fremlagt beholdningsoversigt pr. 5. november 2008 fremgår, at porteføljen i klagerens kapitalpensionsdepot bestod af 5.611 stk. BankInvest Højrentelande og 4.411 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer investeringsforeningsbeviser.

Af en beholdningsoversigt af samme dato for klagerens åbne depot nr. … 926 fremgår, at denne portefølje bestod af 2.029 stk. BankInvest Højrentelande investeringsforeningsbeviser, ebh bank og Spar Nord Bank aktier til kursværdier på henholdsvis ca. 115.000 kr., 1.000 kr. og 3.000 kr. Klageren har anført, at banken også anbefalede hende denne investering i BankInvest Højrentelande investeringsforeningsbeviser.

Klagerens svigersøn SS har oplyst, at han primo november 2008 sammen med klageren deltog i et møde i banken vedrørende ophævelse af klagerens kapitalpension, idet hun fyldte 70 år medio november.

Den 10. november 2008 solgte klageren 1.537 stk. af sine BankInvest Virksomhedsobligationer beviser for 110.049,20 kr. til kurs 71,6.

Ved brev af 11. november 2008 klagede SS til banken over investeringerne af klagerens pensionsmidler i BankInvest Højrentelande og BankInvest Virksomhedsobligationer investeringsforeningsbeviser. SS anførte i brevet, at beviserne var købt på anbefaling af banken. De var faldet i værdi. Han anmodede om, at banken godtgjorde klagerens tab på investeringerne. Af brevet fremgår desuden:

"…

Efter min opfattelse er disse investeringsbeviser meget mere risikofyldte end traditionelle stats- eller realkreditobligationer i danske kroner, bl.a. kan nævnes:

- markedsrisiko
- renterisiko
- tabsrisiko på debitor
- valutakursrisiko
- yderligere omkostninger via investering i investeringsforeninger

...

De pågældende investeringsbeviser er købt, hvor kunden har været 65 år, 67 år og 69 år i en kapitalpension, der skal realiseres senest inden kunden fylder 70 år, og en kapitalpension, der kan ophæves når som helst. Spar Nord Bank har dermed kunnet indse, at investeringshorisonten var ret kortfristet.

Spar Nord Bank har efter min opfattelse lavet flere fejl i denne sag:

- der er investeret i ret risikofyldte værdipapirer med en kort investeringshorisont, hvilket er i strid med god investeringsskik og investeringsrådgivning

- der er anbefalet nogle risikofyldte værdipapirer, der er markedsført som værende med lav risiko

- der er ikke udarbejdet den lovkrævede investeringsprofil med en risikobeskrivelse, der har kunnet afdække kundens risikoprofil og dermed have reduceret risikoen i tide.

…"

Den 14. november 2008 solgte klageren fra sit kapitalpensionsdepot sin resterende beholdning af 2.874 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer beviser for 205.162,76 kr. (efter fradrag af kurtage kr. 308,24 og ekspeditionsgebyr kr. 20) til kurs 71,5 samt sin beholdning af 5.611 stk. BankInvest Højrentelande beviser for 318.404,25 kr. (efter fradrag af ekspeditionsgebyr kr. 20) til kurs 56,75.

Samme dag købte klageren til sit åbne depot en tilsvarende beholdning af 5.611 stk. BankInvest Højrentelande beviser for 318.444,25 kr. (inkl. kreditering af et ekspeditionsgebyr på 20 kr.) til kurs 56,75. Klageren købte desuden 2.874 stk. Bank-
Invest Virksomhedsobligationer beviser for 205.511 kr. (inkl. kreditering af et ekspeditionsgebyr på 20 kr.) til kurs 71,5.

Klageren havde herefter 7.640 stk. BankInvest Højrentelande beviser i sit åbne depot mod tidligere 5.611 stk. i sit pensionsdepot samt 2.874 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer beviser i sit åbne depot mod tidligere 4.411 stk. i sit pensionsdepot.

Af bankens svar af 28. november 2008 på henvendelsen fra SS fremgår:

"… [klageren] har gennem mange år været en loyal og trofast kunde i … afdeling. Afdelingen har gennem årene foretaget generel investeringsrådgivning og sammen med … [klageren] og hendes mand …, er der løbende foretaget en tilpasning af den samlede værdipapirportefølje.

If. med investeringsrådgivningerne er der foretaget en vurdering af … [klageren og hendes mands] risikoprofil, selv om investeringerne ligger inden lovkravet om dette. Målet med investeringerne har været, at få så stort og garanteret løbende afkast som muligt, via investeringer i papirer med lav risikoprofil.

Ud fra disse vurderinger er der foretaget investeringer i papirer som vurderes til at have en lav risikoprofil – der vedlægges faktaark der synliggør dette. Af faktaarkene fremgår de tidligere års udbytteprocenter som er væsentlig højere end den rente, der kunne opnås på kontant indestående eller via investeringer i stats- eller realkreditobligationer.

Som svar på din opfattelse af fejl i sagen kan jeg oplyse:

*Med baggrund i ovenstående mener jeg ikke, at der er foretaget investeringer i risikofyldte værdipapirer. Det er naturligt, at der under hensyntagen til kundernes alder investeres med kort tidshorisont.

*Som det fremgår af de vedlagte faktaark, er investeringerne ikke risikofyldte og har den ønskede profil med lav risiko.

*Der er ikke foretaget handler efter d. 01.11.07 hvor Mifid scoring lovmæssigt blev indført if. med investeringsrådgivning. Afdelingen har if. med de foretagne investeringer foretaget en risikovurdering og ud fra den gennemført de aftalte investeringer.

…

Som anbefalet på mødet her i afdelingen mener jeg stadig, at det er en god ide at "frikøbe" obligationerne til din svigermors åbne depot med mulighed for helt eller delvist at hente kurstabet hjem igen når markederne igen normaliserer sig, hvilket BankInvest og Spar Nord forventer vil ske indenfor en kortere årrække.

…"

Banken har oplyst, at klageren den 8. oktober 2010 flyttede sine investeringsforeningsbeviser til et andet pengeinstitut.

Under sagens forberedelse for Ankenævnet er fremlagt en engagementsoversigt, afkastopgørelser, udbyttenotaer og beholdningsoversigter for klagerens depoter. Af de fremlagte afkastopgørelser og udbyttenotaer for klagerens pensionsdepot fremgår, at klageren af sine investeringsforeningsbeviser i afdelingerne BankInvest Virksomhedsobligationer og BankInvest Højrentelande (i 2003) modtog kr. 26.082 kr., (2004) 59.029 kr., (2005) 46.752 kr., (2006) 51.547 kr., (2007) 68.701,75 kr. og (pr. 8. april 2008) 90.789,75 kr. i afkast - i alt 342.901,50 kr.

I sit åbne depot modtog klageren af sin beholdning af 2.874 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer og 7.640 stk. BankInvest Højrentelande både den 21. april 2009 og den 20. april 2010 kr. 64.976 kr. - i alt 129.952 kr.

Af en fremlagt beholdningsoversigt pr. 6. oktober 2010 for klagerens åbne depot fremgår, at klagerens beholdning af 2.874 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer og 7.640 stk. BankInvest Højrentelande investeringsforeningsbeviser samlet udgør 99,7 % af porteføljen og har kursværdierne henholdsvis 85,26 og 75,96.

Under sagens forberedelse er desuden fremlagt to faktaark fra november 2008 vedrørende BankInvest Virksomhedsobligationer og BankInvest Højrentelande, hvoraf fremgår, at investeringsforeningsbeviserne har en "lav risiko". Investeringshorisonten er angivet som henholdsvis "min. 2-3 år" og "min. 3 år". Banken har (april 2011) anført, at risikovurderingen af BankInvest Højrentelande investeringsforeningsbeviser er ændret til "mellem risiko" baseret på "europæiske UCITS IV regler" og fremlagt et faktaark af marts 2011, hvoraf fremgår, at investeringsforeningsbeviser i afdelingerne BankInvest Højrentelande og BankInvest Virksomhedsobligationer er i risikoklasse 4 på en skala fra 1-7.

Parternes påstande

Klageren har den 13. december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal erstatte et tab på i alt 361.578 kr. ved investeringerne i BankInvest Virksomhedsobligationer og BankInvest Højrentelande.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at det fremgår af bankens brev af 28. november 2008, at banken accepterede, at hun skulle investere i værdipapirer med lav risiko. Alligevel anbefalede banken investering i papirer, der har en høj risiko. Banken har som professionel et ansvar for, at der er solgt værdipapirer med høj risiko, selvom udbyderen af papirerne har betegnet risikoen som lav.

Det har ikke betydning for sagen, hvilken risikovurdering BankInvest laver af papirerne i 2011. Risikovurderingen skal foretages på det tidspunkt, hvor investeringen sker og ikke adskillige år senere, hvor der måske er sket ændringer i investeringsstrategien.

Hverken hun eller hendes mand har nogen indsigt i værdipapirer og investering.

Banken har aldrig afdækket hendes risikoprofil, hvilket er en naturlig og god rådgivningsskik - uagtet at "MiFID"–reglerne ikke var trådt i kraft, da de første af de omtvistede investeringer blev foretaget.

Det er desuden god rådgivningsskik at reducere risikoen af investeringerne des ældre en kunde bliver – og meget lav risiko, når pengene skal bruges.

Hun blev 70 år i november 2008, hvilket efter de dagældende regler var det seneste tidspunkt for ophævelse af kapitalpensionen.

Det var ansvarspådragende, at banken tilrådede hende til køb af risikofylde værdipapirer, da hun var henholdsvis 65, 67 og 69 år, idet banken måtte indse, at en væsentlig del af papirerne skulle sælges for at betale afgiften på 40 %.

Af de fremlagte faktaark fremgår, at investeringshorisonten for BankInvest Højrentelande er min. 3 år.

Banken har ydet fejlagtig og ansvarspådragende rådgivning begrundet i manglende risikovurdering og risikospredning, hvilket har medført et tab, som banken skal erstatte.

Hun henviser til en tidligere afgørelse nr. 668/2009 fra Ankenævnet.

Hun har valgt at afgrænse erstatningskravet til kapitalpensionen.

Tabet kan opgøres som:

Anskaffelsessummen på 449.922 kr. for 4.411 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer beviser plus 552.122 kr. for 5.611 stk. BankInvest Højrentelande - i alt 1.002.044 kr.

- minus:

Kursværdien ved ophævelse af kapitalpensionen: 640.466 kr.

- svarende til 361.578 kr.

Tabet er sket i en kapitalpensionsordning, der koster 40 % i afgift ved ophævelse.

I det omfang erstatningen kan modtages skattefrit og uden yderligere afgift reduceres erstatningskravet med 40 % til 216.947 kr.

Hun er uenig i bankens argumentation om, at der grundet udbyttebetalinger i en årrække ikke har været noget tab.

Såfremt der havde været foretaget en investering i mindre risikable papirer f.eks. mellemlange obligationer, ville disse i de omhandlede år fra 2002 til 2008 have givet et ganske godt afkast, der ville have oversteget det beløb som påstås tjent ved de valgte investeringer. I disse år var der et ganske højt renteniveau på sådanne papirer og omkostningerne markant lavere.

Bankens argumentation er altså, at hvis der ikke modtages noget afkast i perioden 2002 til 2008 af formuen i kapitalpensionen, så er der ikke lidt noget tab, og det er noget sludder.

Det afgørende må være, hvilket tab, der blev realiseret, da kapitalpensionen blev ophævet ved 70 års alderen grundet fejlagtig investeringsrådgivning. Hvad der efterfølgende er sket, er således dette helt uvedkommende, og en helt efterfølgende selvstændig investeringsbeskatning.

Årsagen til det fortsatte ejerskab af papirerne efter ophævelse af kapitalpensionen er udelukkende baseret på bankens rådgivning, jf. anbefalingen i bankens brev af 28. november 2008.

Det er ren spekulation og heldigt, at dette har medført et positivt afkast. Der har i den forløbne periode været mange trusler om nedgang, dobbeltdip mv., der kunne have medført betydelige yderligere tab.

Overgangen fra kapitalpension til frie midler er en ny investeringssituation og investeringsbeslutning, hvor der skal laves den lovbefalede "MiFID"-risikovurdering. Dette er ikke sket – og alene af denne grund må der være tale om ansvarspådragende forhold fra bankens side.

Det er usandt, at banken ydede rådgivning i forbindelse med overgangen. Det blev fra bankens side påpeget - mindst 25 gange - at man så også sparede skat ved det lidte tab. Det var en anbefaling fra bankens side, at man skulle overføre mest muligt til samme slags papirer for at få kursgevinsten med, når papirerne steg igen. Der fremkom ingen oplysning om risiko, om de skattemæssige konsekvenser eller konsekvenser for pensionen.

Hun har ved skiftet til et andet pengeinstitut fået foretaget en risikovurdering, der har medført en væsentlig omlægning til mere sikre værdipapirer.

Der mangler i øvrigt også yderligere rådgivning fra bankens side. De valgte papirer er karakteriseret ved at udbytte betalinger ud over afkast også indeholder udbetalinger af kapitalen. Dette er i frie midler skattepligtigt og har også bevirket en reduktion af såvel hendes som hendes mands pensionstillæg – hvorimod skatten i en pensionsordning er 15 % uden reduktion af pensionstillæg. Dette har yderligere forøget det lidte tab.

Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at banken vurderede klagerens og hendes mands samlede økonomi i forbindelse med investeringen.

Klageren havde 427.000 kr. stående på en kontantkonto og var medejer af en aktionærkonto med 141.000 kr. Set ud fra en samlet vurdering, er det bankens opfattelse, at banken har opfyldt de dagældende regler om rådgivning om investering.

Banken vurderede, at der var tale om en fornuftig investering.

Klageren fik den fornødne rådgivning i forbindelse med salg fra pensionsdepotet til det frie depot uanset at der ikke blev indgået en skriftlig aftale herom. Der var tale om en kapitalpension, der skulle opgøres på grund af alder og klageren kunne således ikke have beholdt disse midler i pensionsordningen og banken rådgav med baggrund i kendskab til klagerens økonomi og de finansielle markeders situation.

Når klageren har en positiv kapitalindkomst, så nedsættes pensionstillægget – og det er uanset, om der er tale om renteindtægter eller indtægter i form af udbytte.

Klageren har ejet beviserne i mere end 7 år og er løbende blevet orienteret om risikoen. Hun har senest på mødet i 2008 valgt at beholde størstedelen af investeringsbeviserne - selvom kurserne på dette tidspunkt var faldet til henholdsvis 58 og 71 og hun på dette tidspunkt var bekendt med risikoen herunder for kursfald.

Klageren modtog udbytte af papirerne i 2009 og 2010 efter, at hun i 2008 havde klaget over investeringerne. Klageren har således aktivt valgt at beholde investeringerne. Når hun har beholdt investeringerne og modtaget udbytte, er hun afskåret fra at klage over den oprindelige investering.

Klageren har ved passivitet fortabt muligheden for at gøre indsigelse mod disse investeringer.

BankInvest Virksomhedsobligationer og BankInvest Højrentelande er udbyttebetalende foreninger. Klageren har to gange i perioden 2005 og 2007 geninvesteret det modtagne udbytte i BankInvest Højrentelande – netop fordi hun og hendes mand lagde stor vægt på at modtage det høje udbytte.

Selvom der på daværende tidspunkt var tale om investeringer med lav risiko i henhold til de udleverede faktaark, så har banken aldrig tilsikret klageren, at der ikke kunne forekomme tab på de foretagne investeringer og hun er blevet informeret om risikoen ved investeringerne.

Da klageren var meget opsat på at få udbytte udbetalt, blev udbyttet og betingelserne for udbytte diskuteret. Hun blev informeret om, at såfremt der ikke blev tjent nok i foreningerne til at sikre afkastet til at betale udbytte med – så ville det betyde, at det gik ud over foreningens formue og dermed ville det påvirke kursen negativt.

Tidshorisonten på minimum 3 år er overholdt, da klageren har valgt at beholde papirerne i det åbne depot. Hun har således beholdt den første investering i mere end 8 år - og den seneste investering i 2007 er også beholdt i mere end 3 år.

Det er korrekt, at banken i 2008 opfattede BankInvest Virksomhedsobligationer og BankInvest Højrentelande som papirer med "lav risiko". Det ændrer ikke på, at klageren var informeret om produkterne og at hun har modtaget et positivt afkast på sine investeringer – uanset om hun opfatter dette som heldigt.

Med baggrund i den nye EU risikoskala må det lægges til grund, at BankInvest Højrentelande investeringsforeningsbeviser nu skal betragtes som et produkt med "mellem risiko" og ikke "høj risiko".

Den samlede anskaffelsessum for 5.611 stk. BankInvest Højrentelande og 4.411 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer i kapitalpensionsdepotet udgjorde 1.014.311 kr.

Klageren har i kapitalpensionsdepotet i årene fra 2002 – 2008 modtaget i alt 342.902 kr. i udbytte af disse værdipapirer.

Der blev overført 5.611 stk. BankInvest Højrentelande og 2.874 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer investeringsforeningsbeviser fra pensionsdepotet til det frie depot, hvilket i 2009 gav et udbytte på i alt 50.773 kr. og 50.773 kr. i 2010. For begge år udgør det samlede udbytte i alt 101.546 kr.

Klageren har således i alt modtaget 342.902 kr. plus 101.546 kr. i udbytte - svarende til 444.447 kr. - i løbet af den periode, hvor hun har ejet disse investeringsforeningsbeviser.

Klageren modtog ved salget af 1.537 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer den 10. november 2008 et provenu på 110.049 kr.

Da klagerens 5.611 stk. BankInvest Højrentelande og 2.874 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer investeringsforeningsbeviser i oktober 2010 blev flyttet til et nyt pengeinstitut udgjorde kursværdien af disse papirer 671.244 kr.

Summen af: det samlede udbytte på 444.447 kr., provenuet ved salget den 10. november 2008 på 110.049 kr. og kursværdien i oktober på 671.244 kr. - er i alt 1.225.740 kr.

Sammenholdes dette beløb på 1.225.740 kr. med anskaffelsessummen på 1.014.311 kr. har klageren haft en bruttofortjeneste på 211.429 kr.

Klageren har således ikke lidt et tab - og banken kan allerede af den grund ikke være erstatningsansvarlig for de foretagne investeringer.

Det er et fast grundprincip i dansk erstatningsret, at der skal være lidt et tab for, at der kan opnås erstatning, jf. dommen U.1996.200/2H. Der kan ikke ydes erstatning for den skuffede forventning vedrørende udviklingen i kurserne.

Hvis banken skulle tilbagekøbe investeringsbeviserne uden hensyntagen til udbyttebetaling i perioden, ville klageren få en uberettiget økonomisk gevinst på ca. 500.000 kr.

Hvis klageren ikke havde købt investeringsbeviserne, havde hun ikke opnået gevinsten i form af udbyttet på 444.447 kr. Der er således en sådan sammenhæng mellem investeringen og udbyttet, at der ikke kan ses bort fra dette i forbindelse med opgørelsen af et tab.

Måtte Ankenævnet komme frem til, at klageren skal godtgøres kurstabet på investeringerne – uanset at hun ikke har lidt noget tab – gøres det gældende, at dette alene kan vedrøre investeringen i 2007 på 199.656 kr., idet klageren på grund af passivitet og den fortsatte modtagelse af udbytte har fortabt muligheden for at gøre indsigelse mod de tidligere investeringer.

Det gøres endvidere gældende, at klagerens krav på godtgørelse ikke kan udgøre mere end 216.947 kr., da hun har opnået skattemæssigt fradrag i pensionsordningen, som beskrevet af hende.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken har ydet klageren rådgivning som beskrevet, hvilket banken vil kunne godtgøre ved vidneafhøring, hvorfor sagen bør afvises af denne grund.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger - på baggrund af bankens bemærkninger i sagen og bankens brev af 28. november 2008 - til grund, at klageren havde en lav risikovillighed i forbindelse med sine investeringer i BankInvest Virksomhedsobligationer og BankInvest Højrentelande investeringsforeningsbeviser.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at klageren foretog investeringerne på baggrund af forslag og rådgivning fra banken.

Ankenævnet finder, at det generelt påhviler et pengeinstitut at foretage en selvstændig vurdering af risici ved produkter, som pengeinstituttet rådgiver om og sælger.

På det foreliggende grundlag finder nævnet ikke, at banken i årene fra 2002 berettiget kunne anse investering i BankInvest Højrentelande og BankInvest Virksomhedsobligationer som værende forbundet med lav risiko.

Ankenævnet finder herefter, at banken begik ansvarspådragende fejl ved at anbefale klageren investering i værdipapirer med en risiko, der generelt afveg fra hendes lave risikovillighed.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren ikke - som ellers anført af banken - løbende er blevet fyldestgørende rådgivet om risikoen ved investering i BankInvest Højrentelande og BankInvest Virksomhedsobligationer, idet banken efter eget udsagn anså investering heri, som en investering med "lav risiko".

Ankenævnet bemærker, at det fremgår af de fremlagte beholdningsoversigter fra november 2008, at porteføljen i klagerens pensionsdepot kun bestod af investeringsforeningsbeviser i afdelingerne BankInvest Højrentelande og BankInvest Virksomhedsobligationer.

Ankenævnet finder herefter videre, at banken også begik ansvarspådragende fejl ved ikke at anbefale klageren investeringer med en større risikospredning.

Ankenævnet bemærker, at klagerens svigersøn SS anførte overfor banken i brevet af 11. november 2008, at banken i forbindelse med investering af pensionsmidler ikke havde rådgivet klageren korrekt og at de omtvistede værdipapirer var meget mere risikofyldte end traditionelle danske stats- og realkreditobligationer.

Banken afviste i sit svar af 28. november 2008 at have begået rådgivningsfejl og bemærkede, at det - "som anbefalet på mødet" ville det være en god idé at "frikøbe" obligationerne til klagerens frie depot for at have mulighed for at hente kurstabet hjem igen. Banken fastholdt, at papirerne "har den ønskede profil med lav risiko".

Ankenævnet lægger til grund, at klageren på baggrund af bankens anbefaling valgte at købe en stor del af de solgte værdipapirer til sit åbne depot.

Ankenævnet finder ikke, at klageren herved - og ved senere modtagelse af udbytte fra papirerne - har afskåret sig fra at opretholde sin indsigelse mod bankens rådgivning i forbindelse med investering af pensionsmidlerne.

Ankenævnet finder, at bankens anbefaling til klageren om at købe de samme værdipapirer til sit åbne depot - fortsat var i strid med klagerens risikovillighed og en grundlæggende forudsætning om en fornuftig risikospredning - hvorfor banken herved begik ansvarspådragende fejl.

Ankenævnet finder herefter, at banken er ansvarlig for et eventuelt tab, som klageren måtte have lidt ved sin investering af pensions- og frie midler i BankInvest Højrentelande og BankInvest Virksomhedsobligationer investeringsforeningsbeviser.

Banken har anført, at klageren frem til oktober 2010 har haft en bruttofortjeneste på ca. 210.000 kr. ved investering i de 5.611 stk. BankInvest Højrentelande og 4.411 stk. BankInvest Virksomhedsobligationer, som klageren i perioden fra 2002 til 2007 investerede sine pensionsmidler i.

Ankenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at klageren har lidt et erstatningsberettiget tab ved sine investeringer i BankInvest Højrentelande og BankInvest Virksomhedsobligationer investeringsforeningsbeviser.

Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at banken i forbindelse med klagerens indsigelser vedrørende pensionstillæg har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.