Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Hæftelse for fælles gæld efter ophævelse af samliv. Aflysning af løsøreejerpantebrev.

Sagsnummer: 397/2002
Dato: 04-03-2003
Ankenævn: John Mosegaard, Kåre Klein Emtoft, Rut Jørgensen, Astrid Engel Thomas, Ole Simonsen
Klageemne: Ejerpantebrev - aflysning
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Ledetekst: Hæftelse for fælles gæld efter ophævelse af samliv. Aflysning af løsøreejerpantebrev.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om nedsat hæftelse for et fælleslån i forbindelse med aflysning af et løsøreejerpantebrev, der lå til sikkerhed for lånet, samt klagerens krav om deling af restgælden.

Sagens omstændigheder.

Ved pantsætningserklæring af 16. marts 2000 håndpantsatte klageren et ejerpantebrev på 40.000 kr. med pant i klagerens bil til sikkerhed for klagerens forpligtelser i henhold til et billån på 42.000 kr. og en kredit på 12.500 kr. hos indklagede. Pantet skulle tillige tjene til sikkerhed for fremtidige forpligtelser.

Ved gældsbrev af 17. februar 2001 ydede indklagede klageren og dennes samlever, S, et lån på 114.795,92 kr.

Den 11. marts 2001 ophævede klageren og S samlivet.

Klageren har anført, at det mellem ham og S blev aftalt, at S skulle overtage bilen til dennes værdi på 28.000 kr., og at hans hæftelse for lånet skulle nedsættes med dette beløb. Han henvendte sig til indklagede om en opdeling eller en 50-50 indbetaling på lånet. Der blev enighed om at anvende 50-50-løsningen, så der ikke skulle laves nye papirer. Han oplyste, at bilen var overdraget til S, og at den aftalte købesum på 28.000 kr. skulle fratrækkes ved afslutningen af afdragene. Indklagede har anført, at der i forbindelse med samlivsophævelsen blev afholdt et møde med klageren og S. Det blev afvist at opdele lånet, men klageren og S blev oplyst om muligheden for, at de hver især kunne indbetale halvdelen af ydelserne. På mødet blev det oplyst, at S skulle overtage bilen, men indklagede blev hverken bekendt med, på hvilket tidspunkt bilen blev omregistreret til S eller aftalen mellem klageren og S om værdiansættelsen af bilen.

Den 21. juni 2001 blev ejerpantebrevet af indklagede aflyst af bilbogen. Indklagede har oplyst, at aflysningen skete efter anmodning fra S. Anmodningen blev imødekommet, da bilen skønnedes kun at have ringe værdi. Ejerpantebrevet indeholdt bestemmelse om, at indklagede var bemyndiget til på klagerens vegne at

"underskrive påtegninger af enhver art på dette ejerpantebrev, herunder kvitterings-, transport-, moderations- og relaksationspåtegninger."

Parternes påstande.

Den 7. oktober 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:

"Jeg ønsker at lånet bliver delt i to. Men først fratrækkes de 28.000 for bilen + renterne for den tid der ikke er afdraget på lånet. Dette skal ske, så hverken jeg eller hende hæfter for hinandens del."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke var berettiget til at aflyse ejerpantebrevet uden hans samtykke. Ved at fjerne pantet har indklagede forringet hans sikkerhed for S' indbetalinger på gælden.

Indklagede var bekendt med overdragelsen af bilen til S og fastsættelsen af prisen herfor.

Indklagede har anført, at man hverken i forbindelse med samlivsophævelsen eller nu er forpligtet til at opdele lånet, idet klageren og S hæfter solidarisk for hele gælden.

Det økonomiske mellemværende mellem klageren og S, herunder vedrørende bilen, er indklagede uvedkommende. Indklagede var ikke bekendt med aftalen om værdiansættelsen af bilen og har ikke tiltrådt en aftale om nedsættelse af klagerens hæftelse for lånet med 28.000 kr.

Ejerpantebrevet lå til sikkerhed for klagerens forpligtelser, og S kunne derfor efter overtagelsen af bilen med rimelighed anmode om aflysning.

S' evne og vilje til at afdrage på lånet har ikke nogen sammenhæng med, om indklagede har pant i bilen.

Bilens værdi var allerede i 2001 så beskeden, at en tvangsrealisation ikke kunne have indbragt et provenu.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det foreliggende kan det ikke lægges til grund, at indklagede i forbindelse med samlivsophævelsen i foråret 2001 gav tilsagn om en nedsættelse af klagerens hæftelse for lånet med 28.000 kr. i forbindelse med S' overtagelse af bilen.

Som følge af klagerens og S' solidariske hæftelse findes det ikke at kunne pålægges indklagede at opdele lånet, ligesom en eventuel aftale mellem klageren og S om den indbyrdes hæftelse for lånet som følge af overdragelsen af bilen til S ikke kan gøres gældende over for indklagede.

Klagerens påstand om nedsættelse af hæftelsen med 28.000 kr. og en opdeling af restgælden herefter tages således ikke til følge.

Det kan ikke lægges til grund, at S i den foreliggende situation havde bemyndigelse til at disponere på klagerens vegne med hensyn til spørgsmålet om aflysning af ejerpantebrevet. Aflysning burde derfor - uanset indklagedes kendskab til S' overtagelse af bilen og det forhold, at ejerpantebrevet var lagt til sikkerhed for klagerens mellemværende med indklagede - ikke være sket uden klagerens samtykke.

Efter det foreliggende er der imidlertid ikke grundlag for fastslå, at klageren som følge af aflysning af ejerpantebrevet er blevet påført et tab, og der er derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at yde erstatning.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.