Indsigelse mod tvangslukning af CFD-kontrakter samt betydning af en ”Corporate Action” om delvis tvangsindløsning af de for CDF-kontrakterne underliggende aktier. Spørgsmål om forældelse.
| Sagsnummer: | 175/2016 |
| Dato: | 11-09-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Anita Nedergaard, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Forældelse - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod tvangslukning af CFD-kontrakter samt betydning af en ”Corporate Action” om delvis tvangsindløsning af de for CDF-kontrakterne underliggende aktier. Spørgsmål om forældelse. |
| Indklagede: | Saxo Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagernes indsigelse mod tvangslukning af CDF-kontrakter samt betydningen af en ”Corporate Action” om delvis tvangsindløsning af de for CDF-kontrakterne underliggende aktier. Spørgsmål om forældelse.
Sagens omstændigheder
Klagerne, H og hendes søn, S, er begge bosiddende i England. De var i 2009 kunder i Saxo Bank, hvor de begge havde en handelskonto med henblik på at handle på bankens handelsplatform.
H og S investerede blandt andet i såkaldte CFD’er. CFD-kontrakter er et finansielt instrument, hvis pris baseres på kurs- eller værdiudviklingen på et underliggende aktiv. CFD står for ”Contract for Difference” eller på dansk en differencekontrakt.
Den 22. oktober 2009 havde H en række åbne CFD-positioner hos Saxo Bank, blandt andet 49.500 stk. CFD’er baseret på aktier i Indochina Capital Vietnam Holdings Limited (ICV) benævnt (ICV CFD’er). Der var tale om gearede investeringer foretaget som marginhandler.
Saxo Bank benyttede en udenlandsk bank som depotbank for sine kunders ICV CFD’er.
Aktierne i ICV var optaget til handel på London Stock Exchange. I oktober 2009 skete der en ændring i selskabet (Corporate Action), der påvirkede kursen på ICV’s aktier, idet der skete en delvis tvangsindløsning af aktierne i selskabet.
Klagerne har fremlagt en meddelelse fra ICV af 19. oktober 2009 udskrevet fra London Stock Exchanges hjemmeside, hvoraf blandt andet fremgik:
”…
The Board stated in the Circular that an initial distribution to Shareholders would be made as soon as practicable after the Extraordinary General Meeting and the Board now confirms that it intends to return approximately $205.3 million (equivalent to $4.50 per share) to Shareholders, representing 80.2 per cent. of the Company’s unaudited NAV as at 15 October 2009. The distribution will be effected by way of a compulsory repurchase on 22 October 2009 of the same percentage of each Shareholder’s holding of Shares as at the close of business on 22 October 2009 (the ‘Record Date’), rounded down to the nearest whole number, at a price of $5.61 per Share, equivalent to the NAV per Share of the Company as at 15 October 2009. …
..
Following the Record Date, existing Share certificates will no longer be valid and Shareholders will be sent a new Share certificate for their holding following the repurchase within 14 days. … Following the compulsory repurchase, it is expected that dealings will commence in the remaining Shares under ISIN VGG476901134 at 8:00am on 23 October 2009.
…”
Den 22. oktober 2009 kl. 12:54 (GMT) sendte banken et såkaldt marginkald til H, idet H’s marginudnyttelse var 111 %.
Klagerne har fremlagt en meddelelse fra ICV af 23. oktober 2009 udskrevet fra London Stock Exchanges hjemmeside, hvoraf blandt andet fremgik:
”…
Further to the announcement on 19 October 2009 regarding the initial distribution to Shareholders, the Board announces that on 22 October 2009 the Company acquired 36,596,245 Shares for cancellation by way of a compulsory repurchase of 80.2 per cent. of each Shareholder’s holding of Shares, rounded down to the nearest whole number.
…
Dealings commenced in the remaining Shares under ISIN VGG476901134 at 8:00am today.
…”
Den 23. oktober 2009 kl. 08:31 (GMT) og kl. 08:32 (GMT) sendte banken to nye marginkald til H, der på daværende tidspunkt havde udnyttet henholdsvis 117 % og 133 % af den fastsatte margin.
Den 23. oktober 2009 kl. 10:03 (GMT) sendte S banken en mail, hvori han skrev følgende:
”…
[H’s] account is on margin call – but it should not be.
The price of ICV has dropped to reflect the redemption that occurred at the close yesterday but the credit from the redemption is not reflected on the account yet?
Please can you sort out the account ASAP to reflect the correct situation.
…”
Samme dag kl. 10:21 (GMT) sendte banken S en mail, hvori den blandt andet svarede:
”…
It is our understanding that the credit for this redemption will not be processed for some time yet – hence you NEED to send some further funds for the [H] account to stopped this being stopped out ASAP – please let me know your intensions for this.
…”
Samme dag kl. 10:27 (GMT) sendte S en mail til banken, hvori han anførte:
”…
You can’t have your cake and eat it as the adage goes – the price has dropped to reflect the redemption but you have not reflected a similar credit to reflect it ?
The shares were compulsory purchased yesterday.
My understanding of a CFD position is that if the corporate action is reflected immediately in the share price (which it is as the shares are now ex the rights to the repayment) – then you must reflect the credit on the account immediately too – or else you get into this situation where the true value of the holding as a whole is not reflected.
The date that you should credit the account is the date the shares go ex (today) not some time in the future.
Please can you ensure that the account is credited by return ?
…”
Samme dag kl. 11:11 (GMT) sendte S banken en mail, hvori han videresendte selskabsmeddelelsen af 23. oktober 2009 fra ICV og oplyste, at ”The redemption has already taken place and it has been confirmed by the RNS this morning.”
I en mail samme dag kl. 11:23 (GMT) svarede banken, at den ville videresende S’s mail til sin Corporate Action-afdeling, men at den ikke ville kunne kreditere kontoen på daværende tidspunkt, og at H havde udnyttet over 130 % af den fastsatte margin, og der derfor fortsat var risiko for et såkaldt stop out.
I en mail samme dag kl. 11:30 GMT) til banken anførte S:
”…
Please can you ask them to explain how they treat corporate actions such as redemptions of shares by the company ?
If the share price is reflecting the redemption (i.e. is ex the redemption price) why is the account not credited immediately ? Where has the remaining value gone ?
There must be some corporate actions regulations or similar that dictate what happens under these circumstances ?
I would be very grateful if you could forward a copy of the rules that apply to this situation ?
…”
I en mail samme dag kl. 12:41 (GMT) til S anførte banken:
”…
I can only keep repeating – we haven’t been officially notified of any credit that is to be applied – therefore we cannot action a credit that does not yet officially excist.
There is a difference between the intention to credit the redemption (as at present), and the official details and announcement of this – which we have not yet been notified of, but are looking into to see if this is the case.
Any further queries re this then you will have to contact Corporate Actions directly who I have copied into this email.
*** With regards to accounts [H’s og S’s konto] which [bankens medarbejder] emailed you about this morning, unless you can send further funds to the accounts then as mentioned you really are running the risk of being stopped out – and when this happens, it is ALL open positions that are closed – I don’t want this to happen any more than you do, but you are not making things easy at present by continually being on a knife edge regards to your margin utilization!!
…”
Den 23. oktober 2017 kl. 15:20 (GMT) sendte banken et nyt marginkald til H.
Samme dag kl.15:21 (GMT) sendte banken besked til H om, at ”stop out” var indtrådt, og at alle H’s åbne marginpositioner ville blive lukket. H’s marginudnyttelse var på daværende tidspunkt 203 %.
Herefter blev alle H’s åbne CFD-positioner, blandt andet ICV CFD-positionerne, tvangslukket og sat til salg. På grund af illikviditet i markedet blev H’s ICV CFD’er solgt løbende fra den 23. oktober 2009 om eftermiddagen indtil den 26. oktober 2009 kl. 8:03 om morgenen. H havde således ikke længere nogen ICV CFD-positioner ved handelsdagens slutning den 26. oktober 2009. ICV CFD’erne blev solgt for en pris på mellem 4,227 USD og 4,602 USD pr. stk.
Banken har oplyst, at skæringsdagen (Trade Date) for tvangsindløsningen vedrørende bankens beholdning af ICV CFD’er i depotbanken var den 26. oktober 2009. Til støtte herfor har banken fremlagt en mail af 11. november 2009 fra sin udenlandske depotbank.
Ved et brev af 21. maj 2013 gjorde H over for banken indsigelse mod tvangslukningen af hendes ICV CFD’er i oktober 2009, idet hun mente, at hun havde været berettiget til udbetaling fra tvangsindløsningen i ICV den 22. oktober 2009.
Banken afviste hendes indsigelse blandt andet med den begrundelse, at hun ikke havde ejet aktier i ICV, men ICV CFD’er. Det var alene de kunder, der havde haft ICV CFD’er på deres konto den 26. oktober 2009 ved handelsdagens slutning, der modtog en pris på 5,32 USD pr. stk. af 80 % af beholdningen. Banken anførte endvidere, at H’s eventuelle krav på daværende tidspunkt var forældet.
Parternes påstande
Den 13. maj 2016 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagernes påstand således, at Saxo Bank skal betale erstatning for H’s tab som følge af tvangslukning af H’s åbne CFD positioner den 23. oktober 2009, herunder refundere de beløb, som H havde været berettiget til at modtage samt genetablere H’s positioner i TEP CFD’er og kompensere for efterfølgende udbyttebetalinger.
Saxo Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at det rejste krav ikke er forældet. Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 2, at såfremt fordringshaveren var ubekendt med kravet, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet.
Banken oplyste alene i oktober 2009, at skæringsdagen var den 26. oktober 2009, og at H ikke var berettiget til udbetaling fra tvangsindløsningen, da hun ikke havde nogen beholdning af ICV CFD’er ved handelsdagens slutning den 26. oktober 2009. Dette blev understøttet af, at S havde en beholdning af ICV CFD’er på sin konto i banken den 26. oktober 2009, og at S’s konto blev krediteret den 27. oktober 2009 i forbindelse med tvangsindløsningen i ICV.
Banken oplyste ikke i 2009, at den opererede med en forskellig skæringsdag for aktier i ICV og for ICV CFD’er.
ICV udsendte i 2013 en selskabsmeddelelse om yderligere udbetalinger fra selskabet. Meddelelsen indeholdt en oversigt over de tidligere udbetalinger. Heri var skæringsdagen ”Record Date” angivet som den 22. oktober 2009. Der var ikke nævnt noget om forskellige skæringsdage. H kontaktede ICV den 21. maj 2013 og fik bekræftet, at der kun var en ”Record Date”, og det var den 22. oktober 2009.
H blev på dette tidspunkt klar over, at banken havde begået en fejl, og klagerne klagede til Ankenævnet inden 3 år efter, at H var blevet bekendt med fejlen.
Den 23. oktober 2009 blev tvangsindløsningen i ICV gennemført ved, at selskabet indløste 80,2 % af aktierne med skæringsdagen den 22. oktober 2009 og udstedte nye aktier for 19,8 %. Tvangsindløsningen medførte et fald i kursen på de resterende aktier i ICV, der blev handlet fra den 23. oktober 2009. Kursen på de resterende aktier i ICV og prisen på ICV CFD’er udviklede sig på samme måde, og det giver ingen mening, at der skulle være forskel på skæringsdagen for henholdsvis aktier i ICV og ICV CFD’er.
Da H modtog bankens marginkald, var hun ikke i stand til at indskyde yderligere midler på kontoen. Hvis banken i stedet havde anvendt den rigtige skæringsdag og havde foretaget den justering i henhold til tvangsindløsningen i ICV, som H var berettiget til, ville H imidlertid ikke have overskredet den fastsatte margin, og hendes åbne CFD-positioner ville ikke være blevet tvangslukket.
Ifølge det oplyste behandlede andre brokere aktier i ICV og ICV CFD’er ens og anvendte ikke forskellige skæringsdage.
Banken har ikke dokumenteret, at der var grundlag for at fastsætte en forskellig skæringsdag for aktier i IVC og IVC CFD’er. Bankens fejlagtige behandling af H’s ICV CFD’er beroede på en fejl i bankens back-office, og banken har dermed handlet ansvarspådragende.
Saxo Bank har anført, at det af klagerne rejste krav er forældet i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 1, hvorefter forældelsesfristen for erstatningskrav er tre år.
Det fremgår af S’s mailkorrespondance med banken om selskabsmeddelelserne fra ICV i oktober 2009, at S på daværende tidspunkt var i besiddelse af de offentlig tilgængelige/relevante oplysninger fra ICV. S rejste allerede på daværende tidspunkt spørgsmål om skæringsdagen for H’s ICV CFD’er. Hvis klagerne ønskede at gå videre med kravet, burde de herefter have rejst et eventuelt krav mod banken indenfor en frist på tre år.
ICV var alene udsteder af aktierne i selskabet og ikke af ICV CFD’erne. Aktier i ICV og ICV CFD’er var to forskellige ting. Aktier i ICV var noteret på London Stock Exchange, og ICV CFD’er var et finansielt instrument, der blev handlet Over the Counter (OTC).
Information fra ICV om skæringsdagen for behandlingen af selskabets aktier i forbindelse med tvangsindløsningen kunne ikke overføres direkte til ICV CFD’erne.
En selskabsmeddelelse fra ICV i 2013 om oplysninger fra 2009 og H’s henvendelse til ICV i maj 2013 kunne ikke danne grundlag for en suspension af forældelsesfristen.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende.
Skæringsdagen for behandlingen af aktier i ICV og ICV CFD’er i forbindelse med tvangsindløsningen var forskellig.
Det var ikke Saxo Bank, der fastsatte skæringsdagen for ICV CDF’er. Banken foretog alene justeringer på kundernes konti i forbindelse med tvangsindløsningen i henhold til instruktion fra bankens depotbank. Saxo Bank fik af sin depotbank oplyst, at skæringsdagen for tvangsindløsningen var den 26. oktober 2009 ved handelsdagens slutning.
Da H’s ICV CFD-positioner var blevet tvangslukket den 23. oktober 2009 og den 26. oktober 2009 om morgenen, idet hun havde overskredet det fastsatte marginkrav, var H ikke berettiget til at modtage justeringer i forbindelse med tvangsindløsningen i ICV.
H’s ICV CFD’er blev solgt til markedsprisen, og såfremt H havde modtaget både markedsprisen for CFD’erne og betaling i henhold til tvangsindløsningen, ville H have modtaget en højere pris, end hun var berettiget til.
Banken anmoder Ankenævnet om i første omgang at tage stilling til forældelsesspørgsmålet. Såfremt det af klagerne rejste krav ikke kan anses for at være forældet, vil en afgørelse af sagen kræve en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, H, og hendes søn, S, havde den 22. oktober 2009 en række åbne CFD-positioner hos Saxo Bank, blandt andet en beholdning af ICV CFD’er. I løbet af den 22. oktober og den 23. oktober 2009 modtog H fire marginkald.
ICV havde ved selskabsmeddelelser af henholdsvis den 19. oktober 2009 og den 23. oktober 2009 meddelt, at der blev foretaget en delvis tvangsindløsning af selskabets aktier med en skæringsdag ”Record Date” den 22. oktober 2009 ved handelsdagens slutning.
I løbet af den 23. oktober 2009 blev der udvekslet en længere mailkorrespondance mellem S og banken i anledning af bankens marginkald til H og hvilken betydning den af ICV udsendte selskabsmeddelelse ”Corporate Action” havde for værdien af H’s ICV CFD’er.
Alle H’s åbne CFD-positioner blev herefter tvangslukket, idet hun havde overskredet det fastsatte marginkrav. Hendes ICV CFD’er blev solgt den 23. oktober 2009 og den 26. oktober 2009 om morgenen.
Banken har anført, at H ikke var berettiget til at modtage betalinger i forbindelse med tvangsindløsningen i ICV, idet skæringsdagen i forbindelse med tvangsindløsningen for aktier i ICV og for ICV CFD’er ikke var den samme.
Klagerne har anført, at banken ikke havde grundlag for at behandle aktier i ICV og ICV CFD’er forskelligt, og hvis banken havde behandlet H’s ICV CFD’er korrekt, ville H ikke have overskredet den fastsatte margin, og hendes åbne CFD-positioner ville ikke være blevet tvangslukket.
Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år. Ankenævnet finder, at H i forbindelse med tvangslukningen af hendes ICV CFD’er og mailkorrespondancen mellem S på vegne af H og banken i oktober 2009 om, hvilken betydning den af ICV udsendte selskabsmeddelelse havde for værdien af H’s ICV CFD’er, var i besiddelse af de relevante oplysninger til brug for at rejse et eventuelt krav mod banken, og at det rejste krav mod banken derfor blev forældet i oktober 2012.
Ankenævnet finder således ikke, at H, da hun rettede henvendelse til ICV i maj 2013 som følge af en efterfølgende selskabsmeddelelse fra ICV, var i en undskyldelig vildfarelse om de faktiske omstændigheder om tvangsindløsningen i ICV og bankens behandling af hendes ICV CFD’er, der kunne begrunde en suspension af forældelsesfristen i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 2.
Det af klagerne rejste krav mod banken var således forældet, da klagen blev indgivet til Ankenævnet den 13. maj 2016. Allerede som følge heraf får klagerne ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.