Afgørelse

Indsigelse mod gebyr for rykningspåtegning på ejerpantebrev og gebyr for overførsel af depot.

Medhold klager

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod gebyr for rykning af ejerpantebrev og gebyr for overførsel af depot.

Sagens omstændigheder

Klagerne H og M var kunder i Salling Bank, hvor H havde en kassekredit med et kreditmaksimum på 200.000 kr. Banken havde sikkerhed for kassekreditten i et ejerpantebrev på 540.000 kr. med pant i H’s ejendom. Ejendommen var derudover belånt med et realkreditlån med en restgæld på ca. 916.000 kr. i realkreditinstituttet R1. Klagerne havde endvidere hver et værdipapirdepot i banken. Depoterne indeholdt aktier i Salling Bank.

Klagerne har oplyst, at de rettede henvendelse til R1 for at få et tillægslån til indfrielse af et krav fra Skat i størrelsesordenen 100.000 - 150.000 kr., og at R1 var indstillet på at yde et tillægslån, men henviste dem til at rette henvendelse til banken for at aftale det videre fornødne.

På et møde den 5. september 2013 drøftede klagerne deres økonomiske situation med banken. Klagerne har anført, at det blev aftalt, at banken og R1 sammen skulle aftale det videre fornødne vedrørende optagelse af et tillægslån. Banken har anført, at banken ikke gav tilsagn om at ville rykke med ejerpantebrevet for yderligere realkreditlån uden at modtage en del af provenuet ved tillægslånet. Kassekreditten var på det tidspunkt trukket med ca. 80.000 kr. Banken har oplyst, at banken den 9. september 2013 meddelte R1, at den ville rykke, hvis den modtog et beløb på 100.000 kr. til 150.000 kr. til nedbringelse af kassekreditten, og at banken den 13. september 2013 afslog et forslag fra R1 om, at banken skulle rykke mod at modtage halvdelen af provenuet ved tillægslånet.

Banken har oplyst, at R1 den 6. november 2013 meddelte banken, at R1 ikke ønskede at yde klagerne et tillægslån.

I løbet af november 2013 modtog banken klagernes årsregnskab og årsopgørelser for 2012. Banken besluttede herefter, at kassekreditten skulle nedskrives til 100.000 kr. pr. den 2. januar 2014, og at kreditten skulle genforhandles hvert andet år.

Klagerne besluttede at overføre deres engagement til pengeinstituttet P. Den 27. december 2013 underskrev klagerne en anmodning fra P om overførsel af hele deres engagement fra banken til P. Anmodningen indeholdt blandt andet følgende:

”... For så vidt angår overførsel af ejerpantebreve til [P] … anmodes I om at danne og signere aflysningspåtegning af jeres underpant med [P] som anmelder af aflysningspåtegningen. …”

P igangsatte omprioritering og tillægsbelåning af ejendommen i realkreditinstituttet R2. Af en fremlagt tingbogsattest fremgår, at der den 2. januar 2014 blev tinglyst to pantebreve til R2 på i alt 1,2 mio. kr. med første og anden prioritet i H’s ejendom.

Ved e-mail af 7. januar 2014 til banken oplyste P, at P samme dag havde afsendt en anmodning om overførsel af klagernes engagement til banken med post. P anførte endvidere ”vi beder Jer derfor acceptere rykningen fra [realkreditinstituttet R2]”. Banken bekræftede samme dag, at ”Når vi har modtaget overførselsanmodningen, vil du modtage vores accept”. Den 8. januar 2014 modtog banken overførselsanmodningen.

Den 17. januar 2014 blev rykningspåtegningen tinglyst digitalt. Samme dag hævede banken 1.660 kr. fra kassekreditkontoen med posteringsteksten ”Tinglysningsomk” og 1.250 kr. med posteringsteksten ”Gebyr respektpåtegning EP”. Banken har anført, at beløbet på 1.660 kr. vedrørte gebyr til tinglysningsretten, og at beløbet på 1.250 kr. vedrørte bankens eget ekspeditionsgebyr, der fremgik af bankens prisliste. Trækket på kassekreditkontoen udgjorde herefter ca. 89.000 kr.

Den 23. januar 2014 blev kassekreditten indfriet og klagernes engagement blev overført til P. Samme dag hævede banken to gebyrer á 200 kr. fra kassekreditkontoen vedrørende overførsel af klagernes depoter.

Klagerne rejste indsigelse mod bankens håndtering af lånesagen og mod de debiterede gebyrer. Den 21. februar 2014 afviste banken klagernes indsigelser.

Banken har fremlagt sine prislister af 17. og 23. januar 2014, hvoraf fremgår, at gebyr for påtegning af ejerpantebrev ved ”[R2] rykning” udgør 800 kr., mens gebyr for påtegning af ejerpantebrev ”øvrige” udgør 1.250 kr., og at gebyr for overførsel af værdipapirer til andet pengeinstitut udgør 200 kr. pr. papir, og maksimalt 800 kr. pr. depot.

Parternes påstande

Den 3. marts 2014 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Salling Bank skal tilbagebetale gebyrer debiteret i forbindelse med skifte af pengeinstitut, subsidiært at Ankenævnet skal give banken en påtale.

Salling Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at de var nødsaget til at skifte bank, da Salling Bank ikke varetog deres interesser, men kun ønskede at sikre sig selv. De havde en betydelig friværdi i ejendommen, og R1 gav umiddelbart udtryk for, at det var muligt at få et tillægslån. De tilkendegav klart på mødet den 5. september 2013, at provenuet i det hele skulle bruges til at dække skattekravet. Det blev aftalt, at banken og R1 sammen skulle aftale det videre fornødne vedrørende optagelse af tillægslån. Banken stillede på mødet ikke krav om nedbringelse af kassekreditten, men nævnte tværtimod, at der aldrig havde været problemer med kassekreditten, der havde et maksimum på 200.000 kr. Kreditten havde i flere år alene været trukket med 100.000 kr. og var på daværende tidspunkt trukket med omkring 70.000 - 80.000 kr. Banken prøvede efterfølgende at sikre sig selv ved at stille krav om indfrielse af kassekreditten. Bankens påstand om, at banken på mødet stillede krav om nedbringelse af kassekreditten som betingelse for at rykke, er således en efterrationalisering.

De blev ikke underrettet om e-mailkorrespondancen af 9. og 13. september 2013 mellem R1 og banken. R1 rettede direkte telefonisk henvendelse til dem og meddelte, at årsagen til, at R1 havde afslået at yde tillægsbelåning, var, at banken havde spændt ben for tillægsbelåningen med ”en række fjendtlige skridt”.

Banken burde ikke have opkrævet gebyrer for at påføre pantebrevet en rykningspåtegning for at indfri kassekreditten eller for at modtage deres dankort. Banken har ikke haft nogen ulejlighed med at modtage dankortene. De fik ikke på forhånd underretning om gebyrerne, men blev først bekendt med disse ved modtagelse af kontoudskriften i forbindelse med overførslen.

Bankens gebyrer i forbindelse med deres skift af pengeinstitut overstiger det normale.

Salling Bank har blandt andet anført, at det er korrekt, at banken ikke på mødet den 5. september 2013 direkte afviste, at klagerne kunne optage et tillægslån. Banken gav imidlertid ikke tilsagn om at ville rykke med ejerpantebrevet for yderligere realkreditlån uden at modtage en del af provenuet ved tillægslånet.

Efter modtagelse af overførselsanmodningen den 8. januar 2014 ekspederede banken overførslen og rykningen med ejerpantebrevet. Beløbet på 1.660 kr. udgør det faste, offentlige tinglysningsgebyr. Der er tale om en ufravigelig omkostning.

Af bankens prisliste, som er offentliggjort på bankens hjemmeside, fremgår, at banken som hovedregel beregner sig et gebyr på 1.250 kr. for at tinglyse en rykningspåtegning. Ydelsen er alene gebyrfri for bestående helkunder, der hjemtager realkreditlån via banken i R2, som banken samarbejder med. I en sådan situation har banken en indtjening ved formidlingen af lånet i R2, hvilket der ikke er tale om i denne sag, hvor P har hjemtaget det nye lån. Havde P ventet med at foretage rykningspåtegningen, til P havde modtaget engagementet fra banken, kunne P have valgt at foretage tinglysningen gebyrfrit. Hvis P mener, at klagerne bør have foretaget tinglysningen gebyrfrit, må P godtgøre klagerne beløbet på 1.250 kr. P har i øvrigt oplyst, at P havde gjort klagerne opmærksomme på, at de måtte påregne et gebyr for ekspeditionen hos banken, når tinglysningen skulle fremskyndes midt i et bankskifte. P beregner sig i øvrigt selv 1.000 kr. for at tinglyse en rykningspåtegning.

Banken har beregnet sig et gebyr på 200 kr. pr. kunde pr. værdipapir, der skulle overføres til nyt depot i forbindelse med overførslen til P, jf. bankens gældende prisliste. Det fremgår heraf, at gebyret pr. værdipapir er 200 kr., dog maksimalt 800 kr. pr. kunde. P beregner sig i øvrigt selv et tilsvarende gebyr på 150 kr. pr. værdipapir, dog maksimalt 700 kr. pr. kunde.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne var kunder i Salling Bank, hvor de havde hver et værdipapirdepot. H havde endvidere en kassekredit med et kreditmaksimum på 200.000 kr. Banken havde sikkerhed for kassekreditten i et ejerpantebrev på 540.000 kr. i H’s ejendom.

Den 27. december 2013 underskrev klagerne en anmodning fra P om overførsel af hele deres engagement fra banken til P. P igangsatte i forbindelse hermed omprioritering og tillægsbelåning af H’s ejendom i realkreditinstituttet R2. Den 7. januar 2014 anmodede P banken om at rykke med ejerpantebrevet til brug for omprioriteringen og tillægsbelåningen ydet af R2.

Den 17. januar 2014 blev rykningspåtegning på ejerpantebrevet tinglyst digitalt. Samme dag hævede banken 1.660 kr. vedrørende tinglysningen og 1.250 kr. i gebyr til banken for respektpåtegningen. Den 23. januar 2014 hævede banken to gebyrer á 200 kr. vedrørende overførsel af klagernes depoter.

Banken har fremlagt sine prislister af 17. og 23. januar 2014, hvoraf fremgår, at gebyr for påtegning af ejerpantebrev ved ”[R2] rykning” udgør 800 kr., mens gebyr for påtegning af ejerpantebrev ”øvrige” udgør 1.250 kr., og at gebyr for overførsel af værdipapirer til andet pengeinstitut udgør 200 kr. pr. papir, og maksimalt 800 kr. pr. depot.

Ankenævnet finder, at banken var berettiget til at kræve den afholdte tinglysningsafgift på 1.660 kr. refunderet af klagerne, og at banken var berettiget til at beregne sig et gebyr for ekspedition af rykningspåtegningen.

Det fremgår ikke af den fremlagte prisliste, at det reducerede gebyr på 800 kr. for rykning i forbindelse med lån optaget hos R2 forudsætter, at lånet hjemtages af banken selv. Ankenævnet finder derfor, at banken alene var berettiget til at beregne sig et gebyr på 800 kr. for ekspedition af rykningspåtegningen, og at banken derfor skal refundere 450 kr. til klagerne.

Vedrørende gebyrer for overførsel af klagernes værdipapirdepoter udtaler tre medlemmer – Vibeke Rønne, Karin Duerlund, Anita Nedergaard :

Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de af Salling Bank opkrævede gebyrer for overførsel af klagernes værdipapirdepoter overstiger det rimelige. Vi finder derfor, at det ikke kan pålægges banken at refundere gebyrerne, hverken helt eller delvis.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:

Vi finder, at Salling Bank bør nedsætte gebyret for overførsel af de danske aktier til 50 kr. pr. fondskode med tillæg af dokumenterbare positive omkostninger.

Vi stemmer derfor for, at Salling Bank skal nedsætte gebyrerne for overførslen af klagerens værdipapirer i overensstemmelse hermed.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Salling Bank skal inden 30 dage betale 450 kr. til klagerne.

Klagerne får klagegebyret tilbage.