Afgørelse

Spørgsmål om klageren har lidt et tab efter afgørelse, der fastslog bankens erstatningsansvar og kausalitet

Indledning

Sagen vedrører, hvorvidt klageren har lidt et tab efter, at Pengeinstitutankenævnet i kendelse 009/2001 afgjorde, at banken var erstatningsansvarlig for det tab klageren måtte lide som følge af, at pantsætningen af to konti ikke blev noteret af et andet pengeinstitut i forbindelse med overførslen hertil. Spørgsmål om kausalitet.

Sagens omstændigheder

Den 24. september 1994 udstedte klagerens moder, M, et uomsætteligt "gældsbrev og gave" på 100.000 kr. til klageren og hans ægtefælle, H. Beløbet forfaldt til betaling ved salg af en ejendom eller ved den længstlevende af M og klagerens fars’ død.

Den 3. januar 2000 udstedte M et gældsbrev på 300.000 kr. til klageren og H. Gældsbrevet skulle afdrages med 60.000 kr. den 3. januar 2000 og derefter med "det maksimale skattefrie beløb" pr. år. Det fremgik af gældsbrevet, at M’s indestående i bl.a. Jyske Bank skulle pantsættes til sikkerhed for gælden.

Samme dag underskrev M en pantsætningserklæring, hvorefter hun pantsatte to konti i banken til fordel for klageren. Efterfølgende overflyttede banken de to konti til et andet pengeinstitut, P, uden klagerens accept som panthaver. Pantsætningen blev ikke noteret af P. Saldoen var 364.616,72 kr.

Den 21. september 2000 blev M, sat under værgemål, jf. værgemållovens § 5, stk. 1.

Ved brev af 5. januar 2001 orienterede banken klageren om overflytning af kontiene efter anmodning fra værgen.

Den 15. januar 2001 indbragte klageren sagen for Pengeinstitutankenævnet med påstand om, at banken "skal tilbageføre ophævningen eller at [hans] pantsætning bliver noteret i det nye pengeinstitut for samme beløb og samme rettigheder."

Den 9. maj 2001 afsagde Ankenævnet kendelse i sag nr. 009/2001, hvor klageren fik medhold i, at Jyske Bank var erstatningsansvarlig i tilfælde af, at den manglende videreførelse af pantsætningen medførte et tab for klageren.

Klageren har oplyst, at han skrev til banken den 9. juli 2001 om retablering af pantsætningen.

Ved brev af 30. juli 2001 meddelte banken klageren følgende:

"…

Jeg beklager, at overførslen fra [M’s] konti skete uden samtykke fra Dem som panthaver, og at overførslen ikke blev betinget af, at Deres pant blev noteret i [P].

…

Fra … er jeg blevet orienteret om, at Jyske Bank har rettet henvendelse til P med henblik på at få Deres pant noteret i [P].

[P] har i den forbindelse mundtligt overfor Jyske Bank oplyst, at man ikke ser sig i stand til at notere pantsætningen, forinden at man har indhentet en accept fra værgen for [M], advokat …

Denne er i øjeblikket på ferie, hvorfor Jyske Bank afventer svar i sagen.

Det skal meddeles, at Jyske Bank selvfølgelig agter at følge Pengeinstitutankenævnets afgørelse i sagen, således at Jyske Bank anerkender at være erstatningsansvarlig for det tab, De måtte lide som følge af, at pantsætningen ikke måtte blive noteret af [P].

…"

Den 21. november 2007 afgik M ved døden, hvorefter der blev udpeget en bobestyrer.

Efterfølgende godkendte bobestyreren gældsbrevene som gæld i boet med ca. 349.000 kr.

Den 3. oktober 2009 sendte klageren en telefax til banken, hvoraf fremgår:

"…

Det pantsatte beløb stod som sikkerhed for 2 gældsbreve på i alt kr. 340.000,- som jeg havde fået af mine forældre …

Imidlertid blev [M] umyndiggjort, og værgen som senere viste sig at være [S’] advokat, [] nægtede at betale afdragene på gældsbrevene.

Den 21. november 2007 dør [M], og jeg viser gældsbrevene til bobestyreren. Bobestyreren, [S] og dennes advokat … godkender gældsbrevene uden anmærkninger, og de udbetales i august 2008 – så skulle den sag være ude af verden[].

Men nej, i oktober måned 2009 forespørger nu bobestyreren skifteretten i Roskilde om hvordan, gældsbrevene nu skal beskattes, og efterfølgende afgiver jeg mit processkrift, og 29. oktober 2009, … får jeg besked på at gældsbrevene skal beskattes … - fordi der ikke har været afdraget på disse, og der ikke stod noget om misligholdelse. Hvem kunne vide, at [M] skulle blive syg, og der kom en værge der var [S’] advokat. Det smarte ved hele arrangementet var jo, at pengene var deponeret for gældsbrevene, og så skulle gældsbrevene afdrages med det maksimale skattefrie beløb hvert år. Dette skete ikke, fordi pengene var hævet uretmæssigt fra kontoen, og overgivet til værgen[.]

Jeg mener vi begge er smurt ind i denne sag, idet hvis jeg havde haft pengene, havde afdragene været erlagt 1. januar 2001 og så videre indtil alt havde været indfriet – og ingen boafgift.

Jeg skal på baggrund af ovenstående samt vedlagte dokumenter venligst forespørge, om hvordan vi kommer videre – som det står i øjeblikket skal jeg pga ovenstående nu måske betale kr. 51.000 i boafgift (15% af kr. 340.000), for slet ikke [at] tale [om] manglende renter.

…"

Ved brev af 6. oktober 2009 anmodede bobestyreren skifterettens stillingtagen til, om der skulle betales boafgift af restbeløbet på gældsbrevene, eller om boet skulle indgive en gaveanmeldelse.

Ved retsbogsudskrift af 29. oktober 2009 afsagde Retten i Roskilde kendelse. Af kendelsen fremgår bl.a., at boet efter M skal betale boafgift af restbeløbene ifølge gældsbrevene, ca. 349.000 kr., idet der ikke var tale om et underliggende gældsforhold.

Ved brev af 6. november 2009 afviste banken klagerens krav om betaling af et beløb, der svarede til boafgiften.

Den 26. november 2009 kærede klageren skifterettens kendelse til Østre Landsret.

Ved retsbogsudskrift af 23. december 2009 stadfæstede Østre Landsret skifterettens kendelse.

Parternes påstande

Den 25. marts 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal erstatte 51.400 kr.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, banken er ansvarlig for, at afviklingen af gældsbrevene fik et anderledes forløb end planlagt.

På grund af bankens fejl har han lidt et tab, da han skulle betale en arveafgift på 15 % eller ca. 51.000 kr. som følge af, at man anså gældsbrevene som arv i stedet for gave. Endvidere har han betalt en kæreafgift på 400 kr.

Bankens ophævelse af pantsætningen medførte, at han har måttet bære omkostninger til en retssag, da hans retshjælpsforsikring ikke dækkede tvister om arv.

Banken ophævede ensidigt pantsætningen uden hans samtykke og retablerede ikke pantsætningen. Ophævelsen skete på anmodning fra M’s økonomiske samværge og uden M’s accept.

Ankenævnet gav ham medhold i, at banken var erstatningsansvarlig for det tab han måtte lide som følge af bankens ophævelse af pantsætningen.

Banken anerkendte ved brev af 30. juli 2001 at være erstatningsansvarlig for det tab han måtte lide som følge af, at pantsætningen ikke måtte blive noteret i P.

Banken har intet foretaget sig i forhold til M’s værger fra den 27. april 2001, hvor Ankenævnet afsagde kendelse og frem til M’s død den 21. november 2007, for at retablere pantsætningen. Hvis han havde fået pengene udbetalt i perioden, skulle han ikke have betalt arveafgift.

Da banken forholdt sig passiv, troede han, at banken ville dække tabet. Banken kalkulerede med, at risikoen for tab var minimal sammenholdt med udgifterne for at få bragt forholdet i orden. Banken har ladt ham i stikken.

Hvis han have opretholdt pantsætningen af kontiene, ville værgen ikke kunne råde over kontiene, og han ville have haft en bedre retsstilling.

Banken burde have henvendt sig til værgen, der som advokat havde kontor på 1. sal i samme bygning som hans filial er beliggende. Banken burde have klaget over værgen til Advokatsamfundet og statsforvaltningen og/eller have stævnet advokaten.

Han har tidligere arbejdet i udenlandske og store danske pengeinstitutter som ekspeditionsleder og intern revisor og har aldrig oplevet, at man ikke korrigerer for fejl straks.

Bobestyreren godkendte gyldigheden og lovligheden af gældsbrevene, der var korrekt udformede. Der var ikke i dokumenterne taget højde for, at banken ensidigt og ulovligt ophævede pantsætningen. Bobestyreren oplyste, at hvis gældsbrevene var afviklede/indfriede, inden M afgik ved døden, skulle der ikke betales boafgift i forbindelse med boet.

Der er årsagssammenhæng mellem bankens ophævelse af pantsætningen og det tab han har lidt.

Banken har bevisbyrden for, at forløbet ikke kunnet være anderledes. Det er en skærpende omstændighed, at banken ikke forsøgte at retablere pantsætningen i et andet pengeinstitut.

Kravet er ikke forældet. Pantsætningserklæringen har en tidsubegrænset gyldighed.

Hvis Pengeinstitutankenævnet finder, at pantsætningserklæringen eller bankens brev af 30. juli 2001 ikke er tidsubegrænset, skal man se på tidsfristerne. Pengeinstitutankenævnet afsagde kendelse den 9. maj 2001, hvorefter der løber en ny 10-årig frist. Retssagen blev anlagt den 24. marts 2011. Kravet er derfor ikke forældet, jf. lov om forældelse af fordringer § 5.

Jyske Bank har anført, at det fremgår af skifterettens kendelse, som Østre Landsret stadfæstede, at klageren og K hvad angår gældsbrevet på 300.000 kr. ikke havde krav på udbetaling af årlige gaver fra 2001 og frem til 21. november 2007 på grund af manglende angivelse af misligholdelsesbestemmelser i gældsbrevet og som følge af, at M på grund af værgemålet ikke kunne give gaver.

Kendelsen fastslog også, at klageren som følge af bestemmelsen om alternativ forfaldsdag i gældsbrevet på 100.000 kr. ikke havde krav på indfrielse i forbindelse med salg af ejendommen i 2004. Endvidere fremgår af kendelsen, at udbetaling af beløb i 2008 er sket efter dødsfaldet, og at der ikke tale om et underliggende gældsforhold.

Det er banken uvedkommende, at der ikke var afdraget på gældsbrevene før M’s død, og at der ikke var angivet en misligholdelsesbestemmelse i disse.

Banken var ubekendt med og kan ikke drages til ansvar for, at de underliggende gældsbreve måtte få et andet afviklingsforløb end planlagt.

Det fremgår ikke af pantsætningserklæringen, hvad pantet ligger til sikkerhed for, herunder at pantet skulle tjene som sikkerhed for gældsbrevene.

Der er ikke anført noget om sikkerhedsstillelse i dokumentet "Gældsbrev og gave" på 100.000 kr.

Af pantsætningserklæringen fremgår, at der alene på de omhandlede konti kan disponeres af klageren og M i fællesskab.

Klageren har ikke kunnet disponere alene over de pantsatte konti uden M / værgens accept, medmindre det drejede sig om overførsel til andre konti, der tilhørte M.

Det er banken uvedkommende, at der skal betales boafgift. Der er ikke kausalitet mellem den manglende notering af pant og kendelsen om betaling af boafgift.

Da der ikke har bestået et gældsforhold mellem klageren og M, har klageren ikke lidt et tab som følge af den manglende notering af pantet.

Klagerens eventuelle krav er fortabt ved passivitet. Klageren har forholdt sig passiv over for banken siden 2009, hvor Østre Landsret stadfæstede skifterettens kendelse.

Begyndelsestidspunktet for forældelse skal principalt regnes fra den 12. juli 2000, subsidiært 5. januar 2001 og mest subsidiært 15. januar 2001.

Klageren indbragte sagen for Pengeinstitutankenævnet den 25. marts 2011. Klagerens eventuelle krav er forældet, jf. lov om forældelse af fordringer § 3, stk. 1. Det gælder uanset, om forholdet må anses for erstatning i eller uden for kontrakt.

Klagerens eventuelle krav er under alle omstændigheder forældet i henhold til den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. lov om forældelse af fordringer § 3, stk. 3 nr. 2 og/el. nr. 3. Det er ikke afgørende, hvornår Pengeinstitutankenævnets kendelse forelå.

Indbringelse af en sag for Pengeinstitutankenævnet medfører alene en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen, jf. lov om forældelse af fordringer § 21, stk. 3.

Ankenævnets bemærkninger

Den 9. maj 2001 afsagde Ankenævnet kendelse i sag nr. 009/2001. Ankenævnet bemærkede bl.a., at "… indklagede skal anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, klageren måtte lide som følge af, at pantsætningen ikke måtte være blevet noteret af [et andet pengeinstitut]."

Klageren har oplyst, at han ved brev af 9. juli 2001 anmodede banken om at retablere pantsætningen.

Efterfølgende gjorde klageren krav på 51.400 kr. gældende over for banken, idet han skulle betale arveafgift på 15 % som følge af, at skifteretten anså udbetalingen i henhold til gældsbrevene som arv i stedet for tilbagebetaling af gæld. Endvidere betalte han en kæreafgift på 400 kr. i forbindelse med kære af skifterettens kendelse til Østre Landsret.

Det fremgår af Retten i Roskildes kendelse af 29. oktober 2009, som blev stadfæstet af Østre Landsret den 23. december 2009, bl.a. at M efter at være blevet sat under værgemål ikke har kunnet give gaver, at der ikke var tale om et underliggende gældsforhold mellem klageren og M, og at det beløb, som kom til udbetaling efter dødsfaldet, derfor blev ansat som arv i afgiftsmæssig henseende.

Ankenævnet finder ikke, at der foreligger årsagssammenhæng imellem klagerens lidte tab i form af boets betaling af boafgift og bankens manglende notering af pant. Banken kan derfor ikke pålægges at udrede erstatning til klageren.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.