Afgørelse

Indsigelse mod pengeinstituts overførsel af et kontant indestående og en indbetaling til delvis indfrielse af kautionsforpligtelse.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod, at Arbejdernes Landsbank overførte et kontant indestående og en indbetaling til delvis indfrielse af kautionsforpligtelse.

Sagens omstændigheder

Klageren, der var kunde i Arbejdernes Landsbank, drev i sin ægtefælles, H’s, navn en kiosk og en købmandsbutik.

Den 3. august 2011 underskrev klageren en erklæring om håndpant til banken til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som han og H ”påtager sig og til sikkerhed for den forpligtelse de hver især nu har eller senere måtte få” over for banken. Pantsætningen omfattede ”det til enhver tid indestående beløb incl. vedhængende renter på kontonummer [-703]” i banken. Kontoens saldo var på underskriftstidspunktet 0 kr.

I begyndelsen af 2012 blev kiosken overdraget til klagerens og H’s søn, S. Klageren fortsatte driften af H’s købmandsbutik.

Banken ydede S et lån og en kredit på i alt 400.000 kr. Klageren underskrev kreditaftalerne som selvskyldnerkautionist.

I løbet af sommeren 2013 blev kiosken lukket. S’ gæld til banken blev ved kreditaftale af 7. august 2013 samlet til et forbrugslån på 575.000 kr. Klageren underskrev kreditaftalen som selvskyldnerkautionist begrænset til 475.000 kr.

Den 1. oktober 2013 blev der indsat 39.437 kr. på S’ privatkonto i banken. Beløbet var betaling fra H’s købmandsbutik for overtagelse af kioskens varelager.

S’ lån blev misligholdt, og kautionen blev gjort gældende over for klageren.

Ved brev af 26. februar 2014 fra banken fik klageren meddelelse om, at konto -703 var opgjort med et provenu på 246.359 kr., der var overført til S’ lån. Supplerende var anført: ”Modregning i indestående f.rg. [S’ lån] hvor [klageren] har kautioneret.”

Banken opgjorde herefter sit kautionskrav mod klageren til 189.204 kr. med tillæg af renter fra den 1. januar 2014 (475.000 kr.÷246.359 kr.÷39.437 kr.=189.204 kr.).

Sagen overgik til inkasso ved fogedretten, hvor klageren gjorde indsigelse mod kravet og fremsatte modkrav. Ved kendelse af 17. marts 2015 nægtede fogedretten at fremme sagen.

Ved stævning af 23. juni 2015 anlagde banken retssag mod klageren med påstand om, at klageren blev dømt til at betale 189.204 kr. med tillæg af renter fra den 1. januar 2014.

Den 3. juli 2015 indgav klageren en klage over Arbejdernes Landsbank til Ankenævnet med påstand om betaling af 285.796 kr. (246.359 kr.+39.437 kr.=285.796 kr.) med tillæg af procesrenter fra den 1. januar 2014.

I et retsmøde den 2. november 2015 blev klagesagen i Ankenævnet drøftet. Der var enighed om, at retssagen og ankenævnssagen ikke var identiske, og der var derfor ikke grundlag for at hæve retssagen i medfør af retsplejelovens § 361.

Ved dom afsagt den 17. februar 2016 blev klageren dømt til at betale 189.204 kr. med tillæg af renter i overensstemmelse med bankens påstand.

Den 24. februar 2016 gik klageren konkurs. Konkursboet ønskede ikke at udøve partsbeføjelser i forbindelse med ankenævnssagen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal betale 285.796 kr. med tillæg af procesrenter fra den 1. januar 2014.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken uberettiget modregnede i indestående på konto -703 på 246.359 kr. og indbetalingen på 39.437 kr.

Modregningsbetingelserne var ikke opfyldt, idet det ved fogedrettens kendelse blev fastslået, at banken ikke havde en retskraftig fordring.

Han anmodede gentagne gange om udbetaling af beløbene, hvilket banken afviste.

Arbejdernes Landsbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen kræver vidneafhøringer for at få afklaret, hvad der er aftalt mellem parterne.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren ikke havde krav på de 39.437 kr. Beløbet blev af købmandsbutikken indbetalt på S’ konto som betaling for varelageret.

Banken var berettiget til at søge sig fyldestgjort i indeståendet på 246.359 kr. på konto -703, da klageren ikke ønskede at indfri sin kautionsforpligtelse. Kontoen var deponeret af klageren til sikkerhed for hans forpligtelser over for banken. Der var således ikke tale om modregning.

Fogedretsafgørelsen var ikke endelig og retskraftig. Ved dommen er det nu endeligt fastslået, at kautionskravet bestod.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

Ved brev af 26. februar 2014 til klageren meddelte Arbejdernes Landsbank, at den havde modregnet i indeståendet på 246.359 kr. på klagerens konto nr. -703 i banken til delvis dækning af klagerens kautionsforpligtelse for hans søns engagement, der var misligholdt.

Det er ved dommen af 17. februar 2016 nu fastslået at banken på modregningstidspunktet havde et forfaldent tilgodehavende i henhold til kautionen, der oversteg modregningen. Der er allerede derfor ikke grundlag for nu at pålægge banken at tilbageføre modregningen.

Det er herefter endvidere unødvendigt til at tage stilling til, om banken på grundlag af pantsætningserklæringen var berettiget til at søge sig fyldestgjort i indeståendet på konto -703.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren havde krav på udbetaling af beløbet på 39.437 kr., der af købmandsbutikken, som var ejet af klagerens ægtefælle, H, blev indbetalt på S’ konto som betaling for varelageret. Det bemærkes endvidere, at klagerens kaution blev nedskrevet med beløbet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.