Spørgsmål om ansvar for rådgivning om køb af 30-årige obligationer.
| Sagsnummer: | 246/1996 |
| Dato: | 07-05-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for rådgivning om køb af 30-årige obligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 17. februar 1994 afregnede indklagede klagerens køb af i alt nominelt 3.080.000 kr. 6% obligationer i Nykredit 2026 til kurs 90,10.
Obligationsbeholdningen blev ved fondsafregning af 5. oktober 1994 solgt til kurs 72,15. Obligationer for nominelt 27.000 kr. var i den mellemliggende periode blevet udtrukket.
Indklagede afslog en anmodning fra klageren om kompensation for tabet på investeringen, som blev opgjort til ca. 548.000 kr.
Ved klageskema af 21. juni 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 548.000 kr. med tillæg af renter fra oktober 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført bl.a., at investeringen blev foretaget på baggrund af en anbefaling fra indklagedes udlands- og investeringsafdeling, der forventede stigning i obligationskurserne. Da kursen efterfølgende faldt, rettede han den 15. april 1994 på ny henvendelse til sin investeringsrådgiver. Denne oplyste, at man forventede, at obligationskurserne ville rette sig, og at det gjaldt om "at have is i maven". Udviklingen i investeringen blev drøftet under et møde i september 1994, hvor obligationskurserne var faldet yderligere, uden at han i den mellemliggende periode var blevet kontaktet af indklagede herom. Som årsag til kursfaldet fremhævede investeringsrådgiveren, at USA havde hævet sine renter fire gange i løbet af 1994. Primo oktober 1994 anbefalede indklagede salg af hele obligationsbeholdningen, idet kursen forventedes at falde yderligere. Det er hans opfattelse, at indklagedes rådgivning i forbindelse med investeringen var fejlagtig og mangelfuld, og at indklagede som følge heraf er ansvarlig for tabet på investeringen. Indklagede var bekendt med, at han ønskede en forsigtig og traditionel investeringsstrategi. Det bestrides, at han, som anført af indklagede, var en aktiv investeringskunde. Indklagede anbefalede investeringen uden forbehold og undlod at oplyse om risikoen for kursfald bl.a. som følge af udviklingen i den amerikanske rentesats. Dette blev senere anført som væsentlig begrundelse for det kursfald, som skete i perioden fra februar til efteråret 1994. Efterfølgende har han konstateret, at den første renteforhøjelse fandt sted allerede den 17. februar 1994. Indklagede burde have oplyst om dette forhold i hvert fald ved hans henvendelse til afdelingen den 15. april 1994. Investeringsrådgivningsfirmaet Jensen Henton anbefalede den 24. og 28. februar 1994 lukning af købspositioner i lange obligationer, idet der ikke var grund til optimisme omkring kursudviklingen, men at der tværtimod måtte forventes yderligere svækkelse. Afdelingen, der anbefalede investeringen, bestod af højt kvalificerede rådgivere med handel med værdipapirer som speciale. Afdelingen burde have været bekendt med de pågældende risikomomenter og har ved anbefalingen af investeringen ydet direkte fejlagtig rådgivning. Han havde ikke nogen mulighed for at gennemskue, om de vurderinger, som han modtog fra indklagede, kunne holde stik. Det var netop derfor, at han rådførte sig med specialister på området.
Indklagede har anført bl.a., at klageren siden 1990 har været en aktiv investeringskunde hos indklagede. Klageren indhentede løbende information om indklagedes forventninger til markedet. Købsanbefalingen i februar 1994 var baseret på indklagedes forventninger til kursudviklingen baseret på egne analysemetoder. Andre aktører i markedet havde samme forventning til kursudviklingen som indklagede. Klageren måtte være klar over, at bankens forventninger kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne. Ved klagerens henvendelse den 15. april 1994 blev klageren oplyst om indklagedes forventning til, at kurserne ville rette sig. Klageren bestemte sig herefter for at beholde obligationerne.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes investering i 30-årige realkreditobligationer i 1994. Herved bemærkes, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.