Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af fælleslån.

Sagsnummer: 186/2025
Dato: 28-08-2025
Ankenævn: Kristian Korfits Nielsen, Inge Kramer, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen.
Klageemne: Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Udlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af fælleslån.
Indklagede: Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af fælleslån.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes tidligere ægtefælle, M, var kunder i Handelsbanken (nu Jyske Bank).

Klageren har oplyst, at hun flyttede sammen med M i hans hus, og de var enige om, at hun skulle blive medejer af ejendommen.

I 2021 ønskede klageren og M at omlægge et realkreditlån hos Totalkredit med sikkerhed i M’s ejendom. I stedet optog klageren og M et prioritetslån på 3.650.000 kr. i Handelsbanken. Den 30. marts 2021 underskrev klageren og M lånedokumenterne, og den 15. april 2021 blev lånet udbetalt. Banken fik som sikkerhed for lånet pant i M’s ejendom.

Banken har oplyst, at ejendommen blev solgt den 20. april 2022. Klageren har oplyst, at hun først i forbindelse med salget blev opmærksom på, at hun ikke var medejer af ejendommen. På det tidspunkt var klageren og M separeret.

Den 9. maj 2022 sendte klageren en e-mail til sin rådgiver i Handelsbanken, hvoraf det blandt andet fremgik:

(..)

Vedrørende salg af [ejendommens adresse], så har vi ingen bodelingsoverenskomst og derfor skal alt provenu/overskud tilgå M som eneejer af huset.

(…)

Parternes påstande

Den 19. maj 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal erstatte hendes økonomiske tab som følge af mangelfuld rådgivning.

Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at Jyske Bank skal give hende fuld indsigt i al kommunikation, dokumentation og beslutninger vedrørende boliglånet, skødeskrivningen og kontakten mellem M og banken.

Jyske Bank har nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun i forbindelse med låneoptagelsen aldrig blev inviteret til møder med banken. Hendes og M’s daværende bankrådgiver og M var venner privat. Sagen blev derfor håndteret uprofessionelt fra bankens side, og rådgiveren var inhabil.

Hun blev på intet tidspunkt af banken tydeligt oplyst om, at hun ikke ville blive medejer af M’s ejendom, selvom hun blev meddebitor på boliglånet. Hun var ikke bevidst om sin situation dengang, da hun aldrig blev delagtiggjort i processen eller informeret herom.

Hun havde ingen ret til bodeling eller indsigelse ved hussalget, selvom hun var meddebitor og gift med M. Hun fik i forbindelse med hussalget oplyst, at hun ikke havde andels- eller bodelingsret, og hun måtte derfor underskrive sig ud af en andel af overskuddet.

Banken har pligt til at yde redelig og loyal rådgivning for at sikre, at kunden forstår væsentlige økonomiske beslutninger. Dette gælder især, når der er asymmetrisk viden mellem kunden og banken. Hun havde en berettiget forventning om, at hun som ægtefælle havde ret til en del af den fælles formue. I henhold til retsvirkningsloven og ægtefælleskifteloven bør enhver disposition med økonomiske konsekvenser for den ene part drøftes og dokumenteres, og det er ikke sket.

Hun blev medicineret og var i udredning i en periode, hvor væsentlige beslutninger blev truffet, og hun har derfor ikke givet sit samtykke til beslutningerne.

M ønsker ikke at give sit samtykke til, at hun kan få fuld indsigt i sagen og hævder, at han ikke vidste, at hun ikke var medejer af ejendommen.

Ankenævnet bedes vurdere, om hendes digitale underskrift har været anvendt uden tilstrækkelig vejledning eller dokumenteret samtykke til de faktiske konsekvenser.

Sagen har haft store økonomiske og menneskelige konsekvenser for hende. Hun står således uden udbytte fra et hjem, hun havde beboet i mange år og økonomisk hæftede for. Hun fik aldrig oplyst, at hun ikke havde nogen ejendomsret til ejendommen, før det var for sent. Dette er en grov tilsidesættelse af hendes rettigheder som kunde, borger og ægtefælle.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren ikke har lidt et økonomisk tab, da boliglånet blev fuldt indfriet i forbindelse med boligsalget. Der foreligger derfor ikke en økonomisk tvist mellem klageren og banken.

Udbetaling og kreditering af provenuet fra salget af M’s ejendom skete i overensstemmelse med klagerens anvisning, jf. klagerens e-mail af 9. maj 2022 til banken.

Hvis klageren og M indgik en aftale om, at hun skulle være medejer af ejendommen, og M ikke har overholdt aftalen, er det et privat anliggende mellem klageren og M, og hun bør i så fald kontakte en advokat, som kan rådgive hende.

Banken har som pengeinstitut intet med tinglysning af skøder at gøre. Klageren og M skulle have talt med en advokat om tinglysning af skøde, ægtepagter, bodelingsoverenskomster mv.

Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Rådgivningen i forbindelse med låneoptagelsen fandt sted omkring den 30. marts 2021, hvor klageren underskrev lånedokumenterne. Ved erstatningskrav for fejlagtig rådgivning løber fristen normalt fra det tidspunkt, hvor fejlen blev begået, jf. bet.1460/2025 s. 440. Hvis der er sket fejlagtig rådgivning, regnes forældelsesfristen således senest fra den 30. marts 2021.

Klageren burde via sine skatteoplysninger have opdaget, at hun ikke var medejer af ejendommen. Oplysninger om ejendommen ville således have fremgået af hendes skatteoplysninger, hvis hun havde været medejer. Allerede derfor blev et muligt erstatningskrav forældet i 2024.

Hvis klageren først i forbindelse med udarbejdelsen af tilstandsrapporten, som blev udarbejdet i forbindelse med salget af M’s ejendom, blev opmærksom på den fejlagtige rådgivning, skal forældelsesfristens begyndelsestidspunkt regnes fra senest den 20. april 2022, hvor købsaftalen blev udarbejdet. Det betyder, at et muligt erstatningskrav blev forældet i april 2025.

Banken må kun udlevere skriftligt materiale mellem banken og M, hvis M samtykker hertil. Uden et samtykke fra M må banken kun udlevere materiale til klageren som vedrører boliglånet, som hun var meddebitor på. Næsten al rådgivning og korrespondance er foregået mundtligt, hvorfor det er begrænset, hvad der foreligger af skriftligt materiale. Det skriftlige materiale, som kan udleveres, er fremlagt i sagen.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at Ankenævnets stillingtagen til sagen kun kan ske i form af vidne- eller partsforklaringer, herunder forklaring fra klagerens og M’s tidligere bankrådgiver i Handelsbanken, som ikke længere er ansat i banken.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hendes tidligere ægtefælle, M, var kunder i Handelsbanken (nu Jyske Bank).

Klageren har oplyst, at hun flyttede sammen med M i hans hus, og de var enige om, at hun skulle blive medejer af ejendommen.

Den 30. marts 2021 optog klageren og M et prioritetslån på 3.650.000 kr. i Handelsbanken. Banken fik som sikkerhed for lånet pant i M’s ejendom.

Banken har oplyst, at ejendommen blev solgt den 20. april 2022. Klageren har oplyst, at hun først i forbindelse med salget blev opmærksom på, at hun ikke var medejer af ejendommen. På det tidspunkt var klageren og M separeret.

Klageren har anført, at banken i forbindelse med låneoptagelsen ydede hende mangelfuld rådgivning, hvilket medførte, at hun led et tab. Klageren har endvidere anført, at banken skal udlevere al korrespondance, dokumentation og beslutninger angående M’s kundeforhold.

Banken har anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren, og at klageren i øvrigt ikke har dokumenteret, at hun har lidt et tab. Et eventuelt tab blev desuden forældet senest i april 2025.

Vedrørende klagerens påstand om, at banken som følge af mangelfuld rådgivning skal erstatte hendes tab, finder Ankenævnet, at klageren ikke har dokumenteret eller godtgjort, at hun har lidt et økonomisk tab.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år.

Ankenævnet finder, at et eventuelt erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar mod Jyske Bank var forældet den 19. maj 2025, hvor klageren indgav en klage over Jyske Bank til Ankenævnet. Ankenævnet lægger herved vægt på, at klageren senest den 30. marts 2021 modtog eventuelt mangelfuld rådgivning fra banken angående ejerforholdene i M’s ejendom.

Ankenævnet finder, at banken ikke på andet grundlag har handlet ansvarspådragende over for klageren.

Ankenævnet har i henhold til § 4 i Ankenævnets vedtægter ikke kompetence til at pålægge banken at udlevere sagsmateriale vedrørende M til klageren og kan derfor ikke behandle denne del af klagen. En eventuel klage herom skal indgives til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen som vedrører bankens udlevering af sagsmateriale.

Klageren får ikke medhold i den øvrige del af klagen.